Docering af gødning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
oOFutteOo — 6. september 2013, 15:32
Jeg har happy-life happyplant gødning hvor der står at man skal putte 5ml per 100L vand men der står ikke rigtig noget om hvor tit eller er det kun i forhold til det vand man skifter???? Er pludselig blevet en smule forvirret og nu køre det lige så godt.
Akvariet er som sagt på 56L og der bliver tilsat CO2 med plantgrowth 60 der er et godt lag tropica supsoil under bundlaget der er en del planter som i kan se på billede den store lyssegrønne i højre side bliver trimmet 2 gange om ugen for at den ikke skal skygge for meget for de andre planter
Ind til nu tilsætter jeg 0,15ml hver dag da jeg har hørt at det er bedst at tilsætte gødning løbende og ikke på en gang det svare til lidt under det halve af dosseringen der står på flasken i løbet af en uge
ipsen — 6. september 2013, 16:57
du har jo ikke så meget lys i, så du behåver heller ikke så meget gødning.
martin
oOFutteOo — 7. september 2013, 09:25
Jeg har valgt planter der kræver så lidt som muligt, men jeg tænker at de skal have noget gødning
10nnitus — 7. september 2013, 09:50
Blandt andre producenter har http://akvariegoedning.dk/ en færdig blanding til anlæggelse af en god bund
Gødningsserien fra samme, Alt i en gødning, og Care er også vær at tage med i betragtning.
Her er det planterne i vores akvarier der er i centrum. Her handler det om planternes ve og vel.
Hvordan vi undgår og bekæmper alger. Gødningens forskellige facetter. Lyssætning og dens betydning.
Om det er nødvendigt at tilføre CO2, eller det bare er en ekstra luksus for entusiasterne.
I det hele taget hvordan vi varetager planternes trivsel bedst, og dermed også opnår en større succesrate med dem, samt meget andet der er interessant til og for akvariet.
Når dekorationen sten, rødder er anlagt og planterne sat, skal planterne herefter gerne have lov at falde til i mindst en uges tid, inden der introduceres fisk, der må gerne være mange planter, hvis disse skal have en chance for at udkonkurrere algefremkomsten der vil komme.
Vandgennemstrømningen gennem filteret skal min. være 1 gang pr. time.
Til lyssætningen bruges mindst to rør der egner sig til plantevækst, uden de rette rør vil planterne ikke udvikles ordentligt, uanset hvad man ellers gør for dem.
Omkring 0,6 W pr. L vil være et godt udgangspunkt.
oOFutteOo — 22. september 2013, 17:38
Så spørgsmålet er der står at der skal 5ml per 25l vand, så når jeg har et 54l akvarie skal jeg så bruge 10ml om ugen eller skal jeg bruge 4ml fordi jeg skifter ca 20l vand om ugen. Jeg kan ikke finde svar nogle steder er der ikke en der kan skære det ud i pap for mig *blink*
USB_akvariegødning — 23. september 2013, 01:53
for at nævne et par stykker, så skrive de at det grønne lys reflekteres af planterne og ingen betydning har for væksten, men kun for vores syns skyld, det er ukorrekt, grønt lys har stor betydning for planterne, og det har formenlig hele lysspektret her om grønt lys http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/43-lys/1939-gront-lyss-effekt-pa-plantens-vaekst-og-udvikling
Så informationen her http://www.tropica.com/dk/tropica-abc/basislaere/hvilket-lys-bruger-planterne.aspx er altså ikke up to date...
Problemet der nævnes omkring alger og at der er tale om næringsstoffer der lækkes fra planten, opfattes af de fleste som om problemet er de basis-næringsstoffer planterne har behov for, som f.eks. Fosfat, Jern, Nitrat, Magnesium m. fl... det er ingenlunde tilfældet, planterne oplagrer som sådan ikke disse næringsstoffer, men de omformer dem ved hjælp af lyset til forskellige sukker former det mest betydende er sucrose, eller det samme som du kan købe i 1 og 2 kilo poser ved købmanden eller supermarkedet, så det der sker er når planterne lider af næringsmangler, så vil de genbruge de gamle blade, visse næringsstoffer kan planten trække ud af disse og bruge dem til ny vækst... men det bevirker at de gamle blade er udenfor plantens kontrol og der vil opstå det man kalder nekrose, slet og ret celledød,... cellerne ødelægges og plantens "safter" vil trænge ud gennem disse ødelagte celler som sukkerstof og det er det der giver algerne et kick da sukker er enormt energiholdigt og det kan algerne udnytte...
Så som der omtales i forbindelse med de gamle og grimme blade på planterne, så er det altså ikke fordi de lækker næringsstoffer der heller, men snarere fordi der også via disse fortsat trænger sukker ud i vandfasen og igen giver grobund for alger...
Men det er en stor fejl at der er anført at gødningsdosering skal nedskæres til 50% ved algevækst, gør man det, så får man med garanti flere alger....
Det giver heller ingen mening især ikke for en begynder at man skal vurdere hvorvidt planterne har næringsmangler eller ej, selv mange gartnere er ikke istand til at vurdere næringsmanglerne og deres betydning, hvordan pokker skal en nybegynder så være det...
Det er heller ikke sikkert at alle vil have fyldt deres akvarier op med snegle eller rejer eller andre individer der lever af alger, og de fjerner uanset ikke årsagen til at algerne optræder, det er og bliver det man kalder symptom behandling, årsagen til algerne er som nævnt ovenfor at planterne lækker sukker, og det gør de når der er tale om næringsmangler, dog ikke alle næringsmangler er årsag til at der kommer til at optræde alger, f.eks. vil mangel på jern ikke give alger før efter meget lang tid hvor evt. blade også af anden årsag får nekrose...
Så hvis man vil undgå disse problemer, så er der 5 parametre der skal tages hånd om og det skal gøres i den enkeltes akvarium og opsætning, løsning kan sagtens være forskellig fra akvarium til akvarium, det kommer helt og holdent an på hvad man har i akvariet m.m. ... men der er nogle fundamentale ting der skal afpasses efter hinanden, nemlig de 5 parametre, hvis man forestiller sig dem som 5 knapper i et justeringspanel, så skal det foregå på den måde at regulerer man på en af knapperne op eller ned, så skal de øvrige 4 knapper følge med i samme retning ellers er der ubalance...
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger
Med hensyn til gødning, så har jeg en noget anden indgangsvinkel end Tropica har, der er bare et stort spørgsmål omkring Tropicas gødning, bl.a. bruger de den ikke selv på gartneriet til deres planteproduktion... hvorfor gør de ikke det? hvis den er god nok til planterne i akvariet så er den vel også god nok i produktionen, eller?
Nogle steder i landet vil Tropicas gødning være ok, det kommer helt og holdent an på hvilke næringsstoffer du har i dit hanevand i forvejen, men andre steder vil den ikke slå til ...
af samme årsag anbefales der at man i forbindelse med alger anbefaler hyppige og store vandskift, som har en god virkning på algerne... men det er i princippet for at kompensere for en gødning der er utilstrækkelig, der sker nemlig det ved at tilføre nyt vand, at man også tilfører nogle af de næringsstoffer der indgår i gødningen... så der er så at sige to måder at holde akvariets planter kørende på, ... man kan enten vandskifte sig til det, det vil tilføre nye næringsstoffer hver gang du hælder en spand vand i akvariet, men det er ikke nemt at kontrollere og som oftest er vandet sammensat sådan at der kan være meget af et bestemt næringsstof og så er der så at sige mangel på resten af dem, det er f.eks. tilfældet i Aalborg og dele af Nørresundby, hvor vandet indeholder fra 20 -40 mg per liter af Nitrat, så her vil man gøre sig ved at anvende en gødning der ikke indeholder Nitrat, men den skal kunne varetage og forsyne med resten af næringsstofferne... alle andre steder der ikke har sådanne forhold skal man anvende en gødning der har alle de gødningsbestanddele som planterne har brug for og i tilstrækkelig grad, ellers går det nemt hen og bliver en lang kamp med alger ....
Så altså de to måder er byt vand, byt vand og byt vand eller tilfør en gødning der har hele spektret af næringsstoffer i tilstrækkelig grad...
jeg vil ikke tage stilling til dosering af Tropicas gødning, det må de selv forholde sig til, men en daglig tilsætning af gødning er bedre end at tilføre en ugentlig gødningsdosis, det holder niveauerne lavere og er mere skånsomt overfor de dyr der er i akvariet og så oplever man heller ikke de bakterier der er i akvariet som også lever af diverse næringsstoffer går hen og bliver konkurrent til planterne om gødningen...
og det er også vigtigt at gødningen især hvis man tilfører dagligt at der gødes inden lyset bliver tændt, for planterne reagerer på lys i løbet af ganske få nanosekunder, og er gødningen mangelfuld vil de der lynhurtigt opfatte det som næringsmangler med alger til følge...
Du skal dosere generelt efter et vandskifte som om der ikke tidligere har været tilført gødningsstoffer, du fjerner en hel del ved at bytte vand især hvis der er tale om 50% vandskifte som i realiteten ikke lader meget tilbage, det kan muligvis gå den første dag, men det er for usikkert at lade stå til, da det netop som beskrevet tidligere er stor forskel på vandets sammensætning med hensyn til indholdet af næringsstoffer, så det er altså fuld dosering efter vandskifte også...
Iøvrigt er det også forkert det de skriver omkring bundforholdene at der skal anvendes en grus der tillader en god vandcirkulation i bundlaget og fastholde næringsstofferne, hvis der er tale om en god vandcirkulation, så vil næringsstofferne i stor udstrækning fjernes fra bunden ... tværtimod er der tale om især ved kraftige rodbærende planter at man skal have det der kaldes anaerobe forhold i bunden, det holder på de næringsstoffer de har brug for fra den del af akvariet, og så skaber det samtidig de forhold der skal til for at planterne kan optage store mængder jern...
beskrivelsen de har passer fint til planter der dyrkes i vindueskarm eller på de planteborde som gartnerierne bruger, her er det vigtigt med en konstant cirkulation af næringsberiget vand omkring planternes rødder, men det forholder sig helt anderledes når de bliver plantet ind i akvariet...
USB_akvariegødning — 23. september 2013, 02:02
Du kan læse meget mere om det på min hjemmeside i de forskellige artikler der ligger der http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys
oOFutteOo — 23. september 2013, 19:38
Tusinde tak for hjælpen jeg har pløjet igennem et par artikler på siden og er blevet lidt klogere, jeg tror jeg skal anskaffe mig en permanent tester til CO2 og noget dkh 3 vand, det der væske der giver farven er det ikke ret skidt at få i akvariet er bare lidt nervøs ved at montere testeren med en sugekop, mit termometer stikker jævnligt af 😛 hvad sker der hvis det er permatesteren der hopper fri
USB_akvariegødning — 23. september 2013, 19:50
det er hvert fald en god pegepind at have en permanenttester i akvariet, der er iøvrigt indikatorvæske med hvis man køber et sæt...
den falder til bunds i akvariet, og så er det ikke sikkert der sker mere, skulle væsken komme ud i akvariet sker der ikke noget ved det, det er sket for mig et par gange og har aldrig oplevet en eneste bivirkning hverken hos fisk eller planter og det bliver ret hurtigt usynligt i akvariet fordi det bliver tyndet så mange gange op...
og godt du kunne bruge artiklerne;)
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.