Kan de have fået orm? (slørhaler)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Namilla — 1. september 2013, 09:23

Har lige opdaget nogle regn-orm-lignende ting i akvariet. De flød på overfladen og så ikke levende ud (har fisket dem op og smidt ud). Men det var bestemt ikke alm. afføring fra fiskene. Kan fiskene have orm? Og hvor er de i givet fald kommet fra? De har aldrig fået andet end fiske-piller og et lille stykke agurk et par gange.
Jeg står for at skulle skifte dem over i et 250 liters (de går i et 63 liters nu) snarest muligt, men hvis de har orm, vil jeg ikke inficere 250 liter vand med det også!

Nå, men hvad gør man for at komme af med dem?

Claus S — 1. september 2013, 12:48

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1527330
Skriv lige i din profil hvor du kommer fra. Der kunne jo være en som kunne hjælpe.

Jesper Green — 1. september 2013, 17:10

Tag billede hvis du ser flere.

Namilla — 1. september 2013, 17:23

Ja jeg tænkte jo selvfølgelig ikke på at tage billeder. Det lignede grangiveligt en tynd regnorm der var flad i enden. Må indrømme at jeg ikke nærstuderede den inden den røg ud. Den var vel 3 cm lang hvis man strakte den ud.
Jeg bor i Ferslev, syd for Aalborg.
Jeg spurgte i plantorama idag (selvom jeg ikke har så meget fidus til dyrhandlere efter den meget fejlagtige rådgivning jeg blev givet oprindeligt i forhold til fisk og akvarie-opstart). Han sagde at orm ville være meget meget mindre, hvis det var orm.

Men jeg kom i tanke om, at jeg har sat en ny pumpe/filter i akvariet (brugt, fik den sammen med det store akvarium som fiskene skal over i). Jeg har haft de to pumper til at køre skiftetvis, for at få opstartet en bakteriekultur i det andet filter, så det er klar til at fiskene skal over i det store akvarium. Ved ikke om ormene kan være kommet derfra? Det var 100% tørt det gamle filter og havde ikke været brugt i over et år...

brib — 1. september 2013, 17:52

Bændelorm o.a kan også finde vej til vores akvariefisks indvolde.

Den mest besværlige af dem er dog gatormen/ fræserorm, som næsten er umulig at udrydde uden en ordentlig medicin.

Jesper Green — 1. september 2013, 18:14

Kan det ha været Planarier?

https://www.google.com/search?q=planarier&rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&oe=UTF-8&rlz=1I7ACAW_daDK360DK360&um=1&ie=UTF-8&hl=da&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=x2cjUrawB4qP7Abh1YHIDw&biw=1138&bih=544&sei=yWcjUs6LGYXDhAeB6oDYDQ

Namilla — 1. september 2013, 20:58

Jeg er faktisk 99% sikker på at det har været/er de der planarier... hvad er de kommet af/hvordan kommer jeg af med dem? Er de farlige? Jeg skal til at fylde det store 250 liters akvarium op imorgen, så jeg vil jo helst undgå at de uvedkommende gæster følger med... (fandt lige en mere, der sad på filteret)...

Jesper Green — 1. september 2013, 21:30

https://www.google.com/search?sourceid=ie7&q=Planarier&rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&ie=UTF-8&oe=UTF-8&rlz=1I7ACAW_daDK360DK360

Namilla — 1. september 2013, 21:38

Tak, jeg har været ved at læse om det, men kan ikke finde svar på, hvad de er kommet af? De må jo komme et sted fra?

Jesper Green — 2. september 2013, 08:16

Fra en af de første links:

Planarier kommer ved overfodring og for lidt vandskift, hvis du ikke laver hyppige vandskift får du for meget energi i dit vand og det er grobund for planarier og muslingekrebs.
Skal lige sige Planarier i begrænset antal gør ikke dine rejer noget, hvis du får for mange kan de godt blive et problem.


Flyt du bare fiskene over i 250 liter og hold øje med vandkvaliteten indtil akvariet/filteret er kørt ind.

Jeg har også haft nogen engang i et 70 liters, men mine guppy åd dem.
Jeg fodrede for meget for at få filteret kørt ind uden fisk og det kom de sikkert af.

Namilla — 2. september 2013, 13:49

Ja det læste jeg godt. Jeg tænker bare, at liv ikke opstår af sig selv...de må komme sted fra? Er foderet lavet af deres æg eller hvordan?

Jeg flytter filteret fra det lille akvarium med over, sammen med et større (som skulle kunne klare det store akvarium). Det store filter har også kørt nogle dage i det lille akvarium, så der skulle være startet bakteriekultur.

Jesper Green — 2. september 2013, 15:39

God idé.
Bare lad begge filtre køre sammen i et par mdr.
Det tager et par mdr at køre et filter ind.

Du må google dig til en videnskabelig tekst om Planarier 🙂

Namilla — 3. september 2013, 16:44

Okay, tak. Jeg fjernede jo dem jeg kunne se, og idag da jeg flyttede fiskene over i det store akvarium, kunne jeg ikke se flere planarier..så jeg håber jeg er kommet dem til livs, og så må jeg bare holde lidt igen med foderet. Men de ser da ud til at sætte pris på mange flere liter de har fået nu, så meget som man nu kan vurdere det på fisk!

Jesper Green — 8. september 2013, 10:55

Dejligt 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.