Større filter pga tæt bevoksning ?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Jubel-Bille — 27. maj 2013, 12:29
Efterhånden som planterne fylder mere og mere, synes jeg at flowet rundt i akvariet,
bliver mindre. Bør jeg købe et større filter, så flowet blir kraftigere eller betyder det ikke så meget?
Der er knap 30 fisk i + rejer - den største fisk er galaxy.
Joshua01404 — 27. maj 2013, 12:32
Jubel-Bille — 27. maj 2013, 12:40
pga de store/høje planter... Håber det gir mening:-)
theill — 27. maj 2013, 12:47
Villads — 27. maj 2013, 14:17
Planterne vil altid dæmpe strømmen rundt i akvariet, men det betyder ikke at dit filter bliver mindre effektivt.
Jeg oplever det samme i mine akvarier når mine Hammerslåede Cryptocorynes vokser op og fylder meget.
Jubel-Bille — 27. maj 2013, 19:53
USB_akvariegødning — 27. maj 2013, 22:22
I forholdsvis stillestående vand, vil både planter og bakterier ret hurtigt opbruge det næringsindhold der måtte være, hvilket betyder at de sådan set kommer til at lide af næringsmangler.
en anden ting er at ilten i stillestående områder også hurtigt opbruges og forsvinder, så et dårligt eller ingen flow i områder vil betyde "dødt" vand eller områder om man vil...
Planterne vil ved en manglende tilførsel af friske næringsstoffer komme til at lide af stofskiftesygdomme og det vil resultere i den såkaldte flytning af de mobile næringsstoffer hos planterne, som igen betyder celledød i disse blade, celledøden medfører at planternes interne safter som hovedsageligt er kulhydrat, altså sukker, siver langsomt ud i akvariet, typisk startende i bladets yderste kant, og denne tilførsel af sukker/kulstof accelerer algerne kraftigt... så et manglende flow kan meget nemt resultere i et alge-helvede...
Flow er en af de 5 parametre der er bestemmende for hvor godt akvariet fungerer både med og uden planter http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger
og som Villads skriver hvis du selv er tilfreds er det ok... NEJ, det er det ikke, det er det indhold i akvariet man nu engang har, der skal stilles tilfreds og ikke dig som person...
Villads — 27. maj 2013, 22:31
Ito-Frederiksen — 27. maj 2013, 23:12
Der skal helt sikkert noget mere cirkulation i akvariet ellers er der stor chance for at der kommer alger eller det der er endnu værre nemlig Cyanobakterier!
Jeg har lige måttet sande at mit 530 l planteakvarium var ved at gå dødt på grund af manglende cirkulation til trods for at jeg har to powerheads siddende diagonalt modsat rettet i hjørnerne så der er en rundkreds flow. Nu tog jeg min udvendige Eheim-pumpe/filter og satte til. Mange vil kalde den en undermåler da den kun kan klare 650 liter i timen; men det passer mig fint, da det netop ikke er filterkapaciteten jeg har brug for, da det jo netop er derfor jeg har planter. Jeg kan med det samme se at både fisk og planter har det betydeligt bedre med den mere cirkulation i akvariet.
USB_akvariegødning — 27. maj 2013, 23:38
Jeg ser det ofte selv, når jeg ikke får tyndet ud i, især de lange planter/blade, der har tendens til at ligge bladene i overfladen eller tæt på overfladen, her ligger bladene så tæt, at der i praksis nærmest ingen forbi-strømning er af friskt og næringsrigt vand.
Forholdet er så at sige selvforstærkende, idet de lange og tætliggende blade ved en forbistrømning af vand, også vil blive suget mod hinanden og på den måde kommer til at ligge helt tætte, nærmest blad mod blad. I sådan et tilfælde vil der absolut ikke komme noget som helst næringsrigt vand i kontakt med de dele af bladene og der går ikke lang tid før planten opfatter en sådan situation som værende lig med næringsmangler... så snart planten opfatter forholdet sådan, vil den i princippet starte med at flytte på de mobile næringsstoffer og så har man misseren...
Der er et billede af forholdet her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=6
det tredje billede fra toppen, der er tale om en Echinodorus decumbens, som netop har meget lange og forholdsvis smalle blade... der ses også en tendens til grøn pletalge på planten, som er tegn på fosfat-mangel... oplever man sådan et forhold og ved at der er tale om fosfat-mangel i forbindelse med disse symptomer, så kan man kontrolmåle vandet i akvariet og måske opleve at der er masser af fosfat og værdierne måske holder både 2 og 3 ppm eller mere, så der er så at sige masser af fosfat, men forholdet med "sammenklæbningen" af bladene, gør alligevel at der ikke tilføres tilstrækkeligt til planten, som klart oplever forholdene som kritiske, ellers ville den ikke flytte på næringsstofferne, hvilket er det der giver algerne og det hele er ikraft af nedsat cirkulation... for den sags skyld kunne der også udvikles staghorn alge på samme bekostning...
Så man kan sige at det med at have planter i akvariet også i stor udstrækning forholdsvis langsomt men sikkert vil ændre på flow i akvariet og dermed er man nødt til hele tiden at tilpasse dette til de faktiske forhold, så selv om man for 14 dage siden havde masser af flow omkring sine planter, så er det altså ikke en statisk situation...
Som Svend skriver er der også det forhold omkring Cyano at tage i betragtning, et dårligt flow vil helt sikkert også påvirke denne bakteries mulighed for at udvikle sig ...
og flowet kan helt sikkert være af afgørende betydning for hvorvidt man overhovedet oplever Cyano som et problem http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=3
Jubel-Bille — 28. maj 2013, 06:34
Det er heldigvis ikke et problem endnu, med det nedsatte flow. Men jeg må fremadrettet finde en løsning...
Planterne vokser jo stadig, så man fornemmer lidt hvor det bærer hen - hvilket også var grunden til at jeg spurgte jer:-)
Jeg må i tænkeboks og finde ud af, om problemet skal løses med større filter, cirkulationpumpe eller noget tredje...
Joshua01404 — 28. maj 2013, 07:14
USB_akvariegødning — 28. maj 2013, 07:52
Men som beskrevet er et flow uvurderligt...
du kan se lidt om det her hvordan det kan opbygges med en endda særdeles god effekt, hvis man får det etableret korrekt...
http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/108-filtrering-cirkulation-og-flow/989-kapillar-konveksionsbolger-vorticitet-og-cirkulation-i-akvariet
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.