Frontosa og Tropheus sammen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

StefanM — 21. maj 2013, 16:01

Hej allesammen, jeg er ved at omlægge mit 530 liters akvarium til et tanganyika akvarium, jeg er helt sikker på at jeg skal have 6-7 Frontosaer, har været ude og kigge på nogle jeg vil have på omkring 15-18 cm. 6 stk. Og tænkte om man godt kan sætte dem sammen med en flok Tropheus uden at det vil skabe problemer?

Watergate — 21. maj 2013, 17:13

hej Frontosa er kødspiser & Tropheus er vegetar så jeg ville ikke sætte dem i samme balje

StefanM — 21. maj 2013, 17:32

Det ved jeg, det der bekymre mig mest er deres adfærd, tropheus er lidt vild og voldsom mens frontosaen er en meget rolig fisk 🙂

Claus S — 21. maj 2013, 18:04

Efter min mening er 530 liter alt for lidt til Frontosa. Hold dig hellere til Tropheus.

StefanM — 21. maj 2013, 18:16

Frontosaerne går fint i et mindre akvarium på nuværende tidspunkt hos sælger, og det er jo ikke eksemplarer på 30 cm. Så de kan sagtens klare sig med 530 liter, de har det fint hos sælger hvor de på nuværende tidspunkt går med yngel..

scn — 21. maj 2013, 20:38

#3/5
Jeg syntes du hopper lidt let hen over det med foderet og akvariestørrelse. Du skal tænke dig rigtig godt om hvis du ikke vil ende med en stak døde fisk.

Har du været forbi http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/ ? Det vil nok være klogt at lytte til dem der har erfaring med fiskene. Hvis du da vil lytte...

Claus S — 22. maj 2013, 19:04

#3
Det er iøvrigt forkert at sige at Frontosa er en rolig fisk. De er nu engang rovfisk og især om natten jager de. Jeg har flere gange vågnet ved at de banker op i dækglasset. Tropheus kan ikke klare den slags stress og fodre du dem samtidig forkert vil du få bugvattersot.

StefanM — 22. maj 2013, 19:31

Claus, frontosaer jager ikke, de spiser bare, de er for dovne til at jage og spiser derfor fiskene på bunden mens de sover, så det virker mærkeligt at de banker op i dækglasset om natten hos dig. Endvidere er det mest frontosaen jeg ville være bange for ville blive stresset af at tropheuserne kunne finde på at nappe frontosaerne i finnerne, det skal dog siges derpå at det kan være en grund til at frontosaerne kunne finde på at hapse en fisk i ny og næ 🙂

Watergate — 23. maj 2013, 18:13

He He StefanM Jeg kan ikke forstå du stille det spørgsmål omkring sammensætning af Frontosa & Tropheus for du har helt selv styr på det:D:D nu har jeg selv haft/ har de to slags fisk og du er helt skæv*skeptisk* ang. den viden du TROR du har ang. disse fisk:D

men held & lykke med sammensætningen;)

Bruger #946029 — 23. maj 2013, 18:45

Stefan, det er ærgerligt, du overhovedet ikke er lydhør over for de faktisk rigtig gode råd, du får.

Dine reaktioner og den påståelighed du lægger for dagen gør ganske enkelt, man ikke gider forsøge at hjælpe dig en anden gang *skeptisk*

Jeg håber, du har penge nok, for det kan blive en rigtig dyr fornøjelse for dig at være akvarist.

Claus S — 23. maj 2013, 18:47

#1
Held og lykke med det;)

F Andersen — 23. maj 2013, 19:21

Det med at fisk som har forskellige madvaner ikke må gå sammen, kan jeg nu ikke helt forstå*uhh* Det vil da så være en del mere besværligt at lave et gængs selskabsakvarie. Selv i et mangfoldigt mbuna-akvarie har fiskene da forskellige madvaner. Så længe fiskene trives sammen betyder det vil ikke det store hvad de spiser (så længe det ikke er desideret rovfisk). I øvrigt har jeg da tit set de to omtalte arter trives fint sammen, også med andre tanganyikaer.
Dog er jeg enig i at de skal have noget mere plads. I hvert fald over 750 liter.

StefanM — 24. maj 2013, 00:24

#10 det er skam ikke fordi jeg ikke lytter, jeg kommer bare med de modargumenter jeg selv har oplevet samt læst om på cichlids.akvariefisk.dk - og jeg er igen gået væk fra at have de to arter sammen..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.