Mit nye Cichlide akvarie.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
3kroner — 13. maj 2013, 17:31
For 1 uge side startede jeg mit nye 250 L. akvarie op. Der er back-to-nature baggrund, flamingoplade i bunden, cichlide-sand i 3-5 cm. tykkelse samt en masse sten, der danner en pokkers masse huler. Stenene er marksten, som er skyllet og skrubbet meget grundigt inden de kom i baljen. Jeg har en Fluval 303 spandpumpe, som har kørt i et tidligere akvarie førhen. Helt bevidst undladt at putte planter i akvariet, og har heller ikke planer om at gøre det senere.
I løbet af den første uge har jeg skiftet 30% vand 1 gang og puttet lidt foder i 2 gange.
I dag har jeg testet mit vand for nitrit og nitrat samt Ph-værdi, og det var et noget nedtrykkende resultat *uhh* Ph- værdien lå på 7.5 mens nitrit og nitrat var i den høje ende af skalaen på testen, efterfølgende har jeg skiftet 30% af vandet.
Mit store spørgsmål er så ......... hvad bør jeg gøre efterfølgende ?
mobe31 — 13. maj 2013, 17:57
du kunne evt, rense filteret i tilfælde af at det har stået stille i længere tid inden det røg over i det nye akvarie.
3kroner — 13. maj 2013, 17:59
Filteret har jeg renset.
3kroner — 13. maj 2013, 19:05
Vil det gøre nogen som helst gavn at modtage en spand godt akvarievand fra en kammerat og så hælde det i mit ?
Dav — 13. maj 2013, 21:01
pH afhænger af surheden. Hvis du f.eks. har masser af kalkholdige dekorationer, vil dit pH være højere end hvis du ikke har kalkholdigt materiale.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.