Prolemer med at holde liv i Corydoras loretoensis

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

godtesen — 14. april 2013, 16:05

Hej
Jeg købte for 3-4 uger siden 10 stk Corydoras loretoensis (unge fisk, de er ikke vildt store). Nu har jeg så lige fisket den anden døde op og er lidt bekymret for om jeg har givet dem de forkerte vilkår. Der er ikke noget at se på dem - ingen pletter, synlige parasitter eller den slags - jeg ser bare at de ligger og begynder at se slappe ud og så går der et par dage og så er de døde.

Jeg har 125l Juwel indeholdende:
2 alm sugemaller
4 voksne koral platy
8-10 yngel koral platry
10 blue moscow yngel

En af udfordringerne jeg har med dette akvarium er at holde temperaturen nede. Jeg har slet ikke varmelegeme sat til men det holder alligevel 26 nogen gange næsten 27 grader, og jeg kan se at komfort temperaturen er max 25 for Corydoras loretoensis. (stuetemperatur er 21-22 grader)
Skifter vand (ca 30%) en gang ugentligte (forrige gang dog 50% ifm saltkur)
Det skal siges at jeg har overfodret i en periode og derfor har jeg fået et vist alge problem og har også haft behov for at støvsuge da det der jo kommer ind skal ud også 😛 og jeg ved ikke om denne overfodring eller evt temperatur problemet kan have indflydelse på dem.

Alt i alt har de nok ikke haft den mest optimale start. Men jeg vil gøre ret meget for at holde liv i de sidste 8, er faktisk temmelig glad for dem.

Grævling — 14. april 2013, 16:13

Er Aeneus jeg har selv så kender ikke noget til dine specifikt 🙁 Eneste jeg kan byde ind med lige nu og her er at jeg selv har været lidt nervøs om mine fik nok at spise grundet de andre fisk. Hvordan er dine fodervaner? Er næsten nød til at overfodre for at være sikker på at mine panserbasser får nok og er begyndt at synes de ser alt for tynde ud (sikkert min galoperende paranoia)

Men varmen - hvad har du der afgiver så meget varme? er det lyset eller høj rumtemperatur? Kører selv uden varmelegeme og har ikke set problemer med trivsel ved de 20 grader. yngel vokser dog meget langsomt.

Nogen der ved om coryer er ømfindige med ændringer i vandet?

godtesen — 14. april 2013, 16:27

Det er lige præcist derfor jeg kommer til at overfodre. Jeg fodrer med flagefoder til de andre fisk og så 4-5 malle piller ned på bunden. det gør jeg to gange om dagen. Men hvor meget de når at få inden platyerne går amok på mallepillerne ved jeg jo ikke. En gang om ugen får de frostfoder. Sugemallen får en gang i mellem en skive agurk ned som platyerne så også fornøjer sig med.

Det må næsten være de to lysrør i mit juwel der varmer det hele op, rum temperatur er 21-22 grader så det er ikke derfra. Det er kun ved vandskift at jeg kommer ned omkring de 24 grader. Endnu tror jeg de er for små til overhovedet at være klar til at yngle så det må jeg vente og se - hvis de overlever så længe.

Grævling — 14. april 2013, 17:23

Af personlig erfaring kan jeg anbefale dig at prøve med lidt torskerogn - det er ikke det vilde hit hos de andre fisk, og på bunden bliver det tit slået til små kugler som coryerne finder og gnafler i sig. Coryer vil gerne have animalsk protein, så er et ok supplement. Kig evt. efter decideret cory foder - det er desværre også et hit hos de andre fisk, men foder når der er mørkt 🙂

Meng — 14. april 2013, 17:45

Pas på at dit bundlag ikke er skarpt, det skal helst være rundt og småt, ellers slider de deres "skæg" i stykker, og så dør de langsomt af mangel på føde.

kim m — 14. april 2013, 18:20

Corydoras loretoensis er en sart fisk. De holdes klart bedst i rent regnvand og en temperatur omkring 20-22 grader. De er meget sarte mht. transport og også overfor affaldsstoffer i vandet.

godtesen — 14. april 2013, 18:52

Hmm øv nu troede jeg ellers lige jeg havde gjort mit forarbejde og havde styr på den her fisk men det der anede jeg ikke!
Når nu de er ankommet så må jeg forsøge at gøre det bedst muligt for dem med de rammer jeg har, vil det sige hyppigere vandskift og støvsugning af bund?

I øvrigt med hensyn til torskerogn så er det nu konstateret at platy virkelig er altædende 😛 de kan godt lide torskerogn også 🙂

Seatramp — 14. april 2013, 19:21

#3:
10 mallepiller om dagen til 10 coryer + 2 andre maller*blink*
Det er ikke kun overfodring, det er voldsom forurening af baljen*doh*
Du skal da vist igang med et dagligt vandskift, hvis du ikke holder lidt meget igen....

Jeg har grupper på 10-12 coryer, og de får 2 piller og en ½ blok myggelarver om dagen, 6 gange om ugen, og de vokser stille og roligt 🙂

godtesen — 14. april 2013, 20:56

Tusind tak for hjælpen, jeg er godt klar over at jeg overfodrer men jeg var bekymret for om de når at få ret meget af pillerne på grund af mine altædende platyer - de spiser meget af pillerne. Mine pansermaller er meget små og smalle i forvejen så der er ikke meget at tære af. Har fluks lavet hovedrengøring med adskilt og laver ekstravandskift om 3-4 dage og så er det slut med at være bekymret hønemor, nul overfodring herfra.

Kiki — 15. april 2013, 08:29

Et tip mht. mallepillerne. Knæk dem i mindre stykker. Det gør jeg. Jeg har også fisk, amanorejer og rcs i baljen, der alle nyder mallepillerne. Men når de er knækket i kvarte, så bliver der til alle.

Nu har jeg forskellige slags mallepiller, så det er forskelligt hvor mange stykker jeg knækker i og hvor mange de får. Det kommer an på størrelsen. Jeg har ca. 10 corydoras og vel 5-10 otocinclus, der skal spise af pillerne. Hvis de får sera spirulina pillerne, bliver det 2 stk. knækket i kvarte, er det sera corydoraspillerne vliver det 5 stk. knækket i kvarte, tetra pillerne er mindre, så der er det 5-6 stk knækket i halve eller tredjedele.

Men altså små stykker, der er næmmere for coryerne at guffe i sig. Fordelen er at når de øvrige fisk har spist deres foder, så tager de kun små dele af mallernes mad, de store amanorejer løber ikke med en hel mallepille, men blot en lille stump osv.

Og så bruger jeg i ny og næ rejepiller. Mest af hensyn til rejerne, men mine maller er nu også glad for de småbitte piller.

Kiki — 16. april 2013, 22:55

Og nu jeg tænker over det, så har jeg faktisk ikke mistet nogle coryer efter jeg skiftede bundlag. Jeg havde grus med rundede kanter tidligere, og mistede nogle stykker. Nu har jeg sandbund og de trives meget bedre. De går rigtig og roder i bundlaget og deres små "følehår" er blevet noget længere end de var.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.