Belægning på glas og bundmateriale

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ibenb — 1. april 2013, 10:49

Kære alle

Jeg har problemer med "belægning" i mit akvarium (se billede). Det forsvinder selvfølgelig, når jeg gør rent og skifter vand, men efter et par dage, er det tilbage igen. Er det normalt, eller skal jeg gøre noget anderledes?

På forhånd tak for jeres hjælp.

Hilsen Iben

Franz — 1. april 2013, 11:10

du skal skifte mere vand end du gør. altså oftere. det er fordi du har for meget nitrat i vandet det ser ikke så stort ud dit akvarie, så hver gang du fodre komemer der en masse næringssalte i vandet så dem skal du af med i så stort omfang det kan lade sig gøre. men 25% om ugen skulle være fint, så vil du gradvist se de forsvinder...

mvh

ibenb — 1. april 2013, 11:37

Hej Franz

Tak for dit svar; jeg følger dit råd:)

Villads — 1. april 2013, 15:07

Uhh, er det ikke det man kalder liglagen, vi ser her?

AnneH — 1. april 2013, 17:49

#4 Det kunne det godt ligne

ibenb — 9. april 2013, 12:39

Jeg forsøgte mig med vandskift, men allerede dagen efter var problemet tilbage igen.

Jeg har søgt lidt på liglagen og nogle foreslår bundvending som løsning. Jeg forstår dog ikke helt, hvordan det udføres. Ville det hjælpe helt at skifte grus ud med nyt?

Mit akvarium er 54 l og fiskene ser ud til at trives på trods af liglagenet.

På forhånd tak for jeres gode svar.

Mvh Iben

AnneH — 9. april 2013, 12:49

#6 Uha, bundvending er slet ikke nogen løsning og bør endelig undgås. Bundvending sker, når der opstår giftige gasser i bundlaget, hvis dette pakker for tæt sammen. Når/hvis disse gasser slipper ud i vandfasen, slår de nærmest alt ihjel. Liglagen kan være en forløber for bundvending.

"Støvsuger" du nede i bundlaget ved vandskifte? Det kan være smart at have nogle tårnsnegle i bundlaget for at hjælpe til med at bevæge det lidt, så det ikke pakker.

Der står lidt om det her: http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1208912 (se #9)

Hvis jeg var dig, ville forsigtigt prikke i bundlaget og se, om der kom ildelugtende bobler op

ibenb — 9. april 2013, 14:17

#7 Jeg "støvsuger" bundlaget ved hvert vandskifte, men vil overveje tårnsneglene. Dog har jeg to (dejlige) pragtsmerlinger, som måske nok gør kål på dem.

Men jeg vil gå hjem og tjekke bundlaget for ildelugtende bobler....

AnneH — 9. april 2013, 15:28

#8 Pragtsmerlinger i 54L *blink*? De er forhåbentlig små endnu, jf. artsbeskrivelsen, som anbefaler mindst 300L: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10836

Nu nævner du ikke dit postnummer i din profil (det kan være en ret smart ting at gøre), men ellers kan du jo nemt annoncere efter gratis tårnsnegle på annonce-siden herinde. Mange har dem som skidtsnegle og vil sikkert gerne af med en god håndfuld

Villads — 9. april 2013, 16:24

Hvis ikke det er et ganske særligt akvarium ville jeg straks lave en hovedrengøring.
Hvor stort er det?
Tage alt op. Skifte bundlaget. Rengøre planterne forsigtigt.
Brugt bundlag er simpelthen så svært at gøre helt rent, og her er et eller andet helt galt.

ibenb — 9. april 2013, 21:29

#8 Ja, jeg fandt også selv senere ud af, at pragtsmerlinger har behov for væsentlig mere plads. Forhandleren sagde, at det ikke var noget problem. Og jo, de er små endnu, men det varer jo ikke ved...

#9
Det er 54 l. Jeg overvejer en hovedrengøring. Som nybegynder bliver jeg simpelthen nødt til at spørge, men hvor gør man af sine fisk, mans man foretager en hovedrengøring?

AnneH — 9. april 2013, 22:28

#11 En stor gulvspand (som kun bruges til akvariedims) er en klassiker, gerne 20L. Lad helst filteret køre dernede sammen med evt. varmelegeme. Hvis du stiller spanden lidt mørkt, føler fiskene sig nok mere trygge.

Vedr. smerlingerne er det synd, at så mange forhandlere sælger dem som en nem snegleløsning, da de har brug for både masser af plads (de er så svømmeglade) og artsselskab. De er udprægede flokdyr, som trives allerbedst i grupper a mindst 5-6 stk.

Held og lykke med hovedrengøringen. Håber, at dit problem løser sig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.