En flod i Sydamerika (med lidt snyd)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

cherio — 13. marts 2013, 13:57

Efter jeg og familien har været genhuset i et år pga forsikringssag, er vi nu endelig tilbage i vores gennemrenoverede hus.
Jeg har i lang tid haft heftige akvarie-abstinenser, og blev derfor lige nødt til at starte det lille 54 liters op. men snart følger et par 250 liters. det bliver en fest:D?... I akvariet er indtil nu 6 corydoras, men de får om nogle uger selskab af et par apistogramma borellii opal.
Pumpen i akvariet bliver desuden om nogle dage dækket af en hygrophillacorymbosa.

Smukt at være igang igen. Synes jeg så lige vil dele med min spæde akvarieopstart med ligesindede:)

cherio — 13. marts 2013, 13:58

Alt for lækkert at jeg har taget billederne på hovedet med min i pad. Gammel mand der ikke forstår sig på teknik....

Michael9220 — 13. marts 2013, 13:58

Måske billederne burde vendes 🙂

cherio — 13. marts 2013, 13:59

Hørt michael:)

cherio — 13. marts 2013, 14:00

cherio — 13. marts 2013, 14:00

Bruger #381101 — 13. marts 2013, 14:00

Lidt meget snyd, da hverken Anubias eller Hygrophilla kommer fra Sydamerika.

cherio — 13. marts 2013, 14:05

Helt enig Carsten, deri består snyden:D

Bruger #381101 — 13. marts 2013, 14:08

Så er det jo "bare" et selskabsakvarium og ikke et biotop.

Inquisition — 13. marts 2013, 14:21

Og nogen er altid klar med en pegefinger herinde...

Bruger #381101 — 13. marts 2013, 14:26

#10 Jeg går bare ud fra bedømmelsereglerne fra DAU.

Cola — 13. marts 2013, 14:33

Nu er det Anubias og Echinodorus der er på, og ingen hygrophila

Bruger #381101 — 13. marts 2013, 14:35

#12 I indlæg #1 bliver der skrevet, at der kommer Hygrophilla corymbosa i akvariet om et par dage.

Bruger #593897 — 13. marts 2013, 15:09

#1: Jeg synes, at det er super fint. Velkommen tilbage til hobbyen! 🙂

cherio — 13. marts 2013, 19:31

Hold nu op for helvede!
Jeg skriver en sydamerikansk flod med snyd... Dette skriver jeg netop fordi jeg ved at nogle af de valgte planter er fra Asien. Jeg vil meget gerne have kommentarer og konstruktiv kritik(er 41 år, så burde kunne håndtere det), hvad der derimod er frygteligt kedeligt, er at se gammelkloge bemærkninger som det du skriver Carsten. Det må da være enormt anstrengende for dig at føle, at du har en kææææmpe forpligtelse til hele tiden at påpege hvad der er galt ved diverse indlæg, og forklaringer til billeder. Dit navn popper ofte op her på forummet, og det er alt for ofte med en malplaceret negativ tilgang til det skrevne.
Du er god til at give råd og vejledning, men du skal måske arbejde lidt med din formidlingsevne.

Du godeste.... Og bedømmelses regler fra DAU...!? Dem er jeg sindssygt ligeglad med. Alt det for en titel på et akvarie....

fiskefjaesen — 13. marts 2013, 19:35

Måske Carsten bare mangler lidt humor, han er lidt tør...

argememnon — 13. marts 2013, 19:44

Jeg syntes sgu du har gjort det godt med det akvarium :)Specielt bundlaget syntes jeg er fedt lavet, hvor du har blandet sand og mindre sten. Har selv været i gang med at lave noget amerikansk flodakvarium og har overvejet bundlag meget. Din kunne jeg godt finde på at kopiere.

For øvrigt har det pyntet med en sort baggrund!

Mht. dit indlæg af 19:31 og de pointer du har omkring måden at skrive indlæg på, må jeg sige du rammer fuldstændigt plet!

Dipsen — 13. marts 2013, 19:50

Det ser godt ud! Især rigtig fint med grenene der vender 'nedad'.
Thumbs up!

Nette — 13. marts 2013, 20:10

#15 Så fint formuleret.

Har selv "akvarieabstinenser" da jeg er i udlandet så er lige inde og kigge lidt *s*
Er "selskabsakvarist" så uden at kende "reglerne" syns jeg det ser fint ud.

Hvad er det for grene du har i?

Hymme — 13. marts 2013, 20:47

Ifølge reglerne fra SIFT (stitens institat for tuleladende) så bør grene ikke gro nedad.... 😛

Det ser fedt ud 🙂

cj — 13. marts 2013, 22:40

Jeg er da også klar med en pegefinger så:

Carsten udtrykker en faktuel viden i mange indlæg og træder så naturligvis nogle over tæerne, da man i disse fora i så sk... konfliktsky. Alt ser jo godt ud eller hvad.

Du beder om konstruktiv kritik. Her er mine punkter:

Bundlaget er fint i sin grundsubstans, men hælder "forkert" i akvariet. Det ser i mine øjne unaturligt ud.

Flere af stenene ligger unaturligt og på den forkerte led.

Grenene eller kvistene vil aldrig være sådan i naturen (du skriver biotop), ergo: snitflader er no go og ligeså grene der gror på den forkerte led ned i bundlaget.

Anubias, tja verdensdelen er snyd (er nævnt), hvad værre er at flere af dem vil krepere fordi de er plantet for dybt.

Jeg kan se hjørner og pumpe, no go.

DAU´s regler er altså ikke så tossede endda. De vil faktisk - hvis fulgt - eliminere ovenstående udfordringer i akvariet.

Er jeg nu også - som Carsten - lyst i band herinde? Sagt med smil på læben, for du kan med få midler rette op på det akvarie ganske let. Og du beder om konstruktiv kritik - hermed givet.

/Christian

fiskefjaesen — 13. marts 2013, 22:50

Sådan som jeg ser grenene, tænker jeg at de skal illudere rødder, som vel oftest vil gro nedad. Derudover kan jeg ikke forstå at en gren ikke kan lande med toppen nedad ude i naturen???

cj — 13. marts 2013, 22:59

#22: sådan som jeg ser grenene, så ligner de netop - ja - grene... og altså ikke rødder. Dét er forskellen i min optik. Der er jo ikke ansats til knopper på rødder. Og i en flodbiotop vil en gren da lande, javist, men den vil lægge sig fint på bunden. Igen, i min optik.

Min pointe er at man med samme remedier + måske lidt "rigtige" rødder, kunne lave et super akvarie.

/Christian

greg — 13. marts 2013, 23:01

Jeg synes det ser fedt ud, dog kunne jeg godt tænke mig lidt mere grønt.
Grenene, ja de vender forkert, men jeg går ud fra at de skal illustrere mangroverødder, som jo ser sådan ud.
Det minder lidt om det jeg har i tankerne i forbindelse med opstart af mit sydamerikanske snyde flodbiotop, dog vil jeg få en brink i den ene side og flad bund med sten-zone i modsatte side.

Keep up the good work

cj — 13. marts 2013, 23:10

#24: men mangroverødder og sydamerikansk ferskvandsflodbiotop...? 😛

/Christian

viggo0 — 13. marts 2013, 23:57

Hvem har skrevet biotop? 😎

Dine Anubias er plantet fint efter hvad jeg kan se...


Akvariet ser ganske fint ud. Lidt anderledes og det synes jeg er fedt! En baggrund ville måske pynte lidt. Og man kan jo nærmest altid perfektionere det i forehold til en masse andre småting, de fleste er vist nævnt. Hvis du nu gik efter en flodbiotop fra sydammerika, så skulle du faktisk slet ikke have planter i og udelukkende rødder såfremt du er ved flodbrinken, og jeg vil vove, at påstå at kangt de fleste flodbrinke ikke indeholder nogle rødder... Men gud hvor ville det blive et kedeligt akvarie :')

viggo0 — 14. marts 2013, 00:00

#25: der findes også floder med mangrooverødder, og der findes nok også rødder der ligner mangrooverødder i ferskvand. Så chiiill, dude 😉

cherio — 14. marts 2013, 00:24

Hhhhhmmm.....
Efter at have læst mit seneste indlæg, vil jeg nu godt komme med en undskyldning til Carsten for noget af det jeg skrev. Jeg har selv nydt godt af din hjælp og viden ved tidligere stillede spørgsmål og været taknemmelig for svarene. Jeg må dog indrømme at jeg så lidt rødt da DAU's regelsæt blev bragt ind i snakken, og jeg mener nu stadig at jeg ikke har lagt skjul på at det ikke var en korrekt biotop, derfor har jeg skrevet snyd i overskriften.

Tak for feedback alle, og ja med hensyn til grenene har jeg ønsket at illudere nedadgroende rødder. Har selv rejst en del i Brasilien, og har set lignende rødder i fersksvandsfloder.
Mht bundlaget Kan jeg godt se at det billederne ser underligt fladt ud, men det skråner fra bagruden, og i venstre side er det rimeligt stejlt.
Jeg tror nu også jeg vil prøve at lægge stenene anderledes, specielt i venstre side, hvor jeg hellere vil have en større sten i. Jeg skal snart have smidt noget brunt karton bagpå akvariet, den sorte 'baggrund' der er på et af billederne, er bare et håndklæde jeghængte op for skabte kontrast på billedet:D
Nå jeg stikker i seng, god nat til alle:)

fiskefjaesen — 14. marts 2013, 07:59

Jeg vil stadig mene at grene let kan lande med hovedet nedad og blive stående, enten fordi grenen ikke knækker helt af træet eller fordi der er en brink, som grenen kan støtte sig opad... Tillad mig at illustrere 🙂

Vil mene at 'knæk 2' er lige så sandsyneligt som 'knæk 3'...

TinneG — 14. marts 2013, 08:31

#29 God tegning 🙂

cherio — 14. marts 2013, 10:38

He he blæret illustration fiskefjaesen:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.