LED lys? Måske gå over til lysstofrør

Hej.

Jeg har købt et akvarie i Bonnie dyrecenter for noget tid siden, et 179 liters, med en 25,2 W led skinne. Mine fisk trives godt, men planterne er ikke så glade, og får hurtigt alger i bunden.

Hvordan kan jeg skifte eller få tilført ekstra lys?

Har taget to billeder for at vise hvordan mit nuværende topstykke ser ud:


Lyset som sidder i nu er dette: http://www.aquaristik-zentrum.at/shop/de/aquatlantis-EasyLED-360-Led-Leuchtbalken-955-cm

Hvor mange timer dagligt har du lys på?

9 timer 🙂

#1
Får planterne noget gødning ?

Nej 🙂


Gik fra det igen, da jeg altid synes at algerne kom i den periode hvor de fik gødning.

Hvor mange timer dagligt har du lys på?

Har ikke forstand på led-lys, men hvis du kan finde ud af farvespektret og lumen i det ledlys, man du bedre afgøre om du skal beholde det.Jeg kunne se på dit link, at farvespektret burde være ok, men der står intet om lumen/lysstyrke. Herudover vil jeg sige at du skal gå ind på www.akvariegoedning og læse om de 5 parametre og så roligt gennemtænke og sammenligne det med dit. For det er meget vanskeligt at lege akvariedoktor uden at kende ALLe detaljer. Iøvrigt kan du også gå ind på www.tropica, der er en god starter vejledning, eksempelvis mener jeg du skal sætte lyset ned til 6 timer og så nogle gode vandskift og evt. tilsæt 1/2 dosis af en god gødning for planterne skal altså have varieret kost for at vokse, mens algerne er specialister og de er sgu en alge til ethvert forhold. Men kort: følg www.tropicas startguide, den er ganske fornuftig og let at forstå, imens kan du så dygtiggøre dig på www.akvariegoedning.dk 😀

Undskyld, der skulle stå www.tropica.dk*rødmer*

Okay, synes dog jeg har styr på det meste, det eneste problem jeg kan se er lyset. og det er også den eneste forskel der er fra det gamle og så over til dette 🙂

#7 hvad er det nu at lumen det er?

Evt, ved du så hvordan jeg kan få tilført ekstra lys?
Eller er det svært hvis man vil skifte, så gå helt over til lysstofrør 🙂

Lumen er et udtryk for "den mængde lys" der produceres. Watt er egentlig kun et udtryk for hvor meget strøm din lyskilde skal bruge for at producere den givne mængde strøm. Du kan tænke på el-sparepærer. Sådan en fyr på 8 watt give jo meget mere lys en en gammeldags på 40 watt. Men gå ind på www.akvariegoedning.dk under lys, der er det hele.

watt er ..... for at producere den givne mængde LYS , skulle der have stået - sorry *rødmer*

Forstår slet ikke noget af det som står derinde 🙂

Lumen er lysstyrken, et mål for hvor kraftigt lyset er... jo flere lumen jo kraftiger lyser en lyskilde.

Problemet med rør kontra LED er at røret så at sige er bredspektret, det er dioderne ikke eller de er som minimum langt snævrere...
og så er der en ting folk skal til at skrive sig bag øret, Kelvin angivelse kan ikke bruges til en pind i forbindelse med at vurdere lyset i forhold til plantebehov, der skal et spektralt diagram til for at vurdere om lyset er tilgodeset i alle de farver som planterne har behov for...
Kelvin er kun egnet til en eneste ting, det kan bruges som en beskrivelse for hvordan vi opfatter eller ser lyset og det er langt fra hvordan planterne ser lyset og kan slet ikke som nævnt sammenlignes... jeg skal forsøge at forklare hvad det går ud på..
Den normale opfattelse med vore øjn er jo højere Kelvin tal jo mere blåt og hvidt virker lyset jo lavere kelvin-tal jo mere rødligt eller blødt ønsker nogen at kalde det, virker lyset for os at se på eller lysets genskin er måske mere korrekt...

Hvis vi nu tager et eksempel på hvordan planterne gerne vil have tildelt lyset i dets forskellige spektrale sammensætning, så går det lys fra 380 til 800 nm(nanometre) det er en frekvens ligesom vi når vi stiller ind Radio 100 fm, fm-båndet ligger typisk i dette område 87,50-108 MHz
1 Hz er en svingning pr.sekund, 1 MHz er lig med 1.000.000(million)Hz, så fm radio ligger altså i et bølge område mellem 87,5 og 108 millioner svingninger pr. sekund. taler vi om lys og det område som det synlige lys ligger i, så har det virkning på samme måde, dog kan det ikke lyttes til som ved diverse radio-bølgelængder, men lyset ligger i en anden klasse kan man vist rolist kalde det i nanometer området...
1 nanometer er 1.000000.000 (milliardtendedel af 1 meter) lige for at sætte tingene i rette sammenhæng....
altså ligger det lys planterne anvender fra 380 milliartendedel af en meter til 800 milliartendedel af en meter... men det er nu nemmere at udtrykke som 380 - 800 nm...

Ingen af de lyskilder jeg kender til idag er istand til at tilføre lys ret meget over 630 nm, i det mindste ikke de traditionelle... men her er der netop mulighed for via led, at der kan ændres på det forhold, men teknologien til sammensætningen af en række lysdioder er åbenbart ikke noget branchen som sådan har oppe at vende for nuværende, men der er lysdioder idag der kan lyse i 280 og nogen der kan lys over 800 nm og en hel del "holdepladser" der i mellem...
Problemet ligger i at der ikke er en enkelt diode der kan klare hele det spekter på eengang...
derfor vil en sammensætning af x-antal dioder være påkrævet hvis man vil have at de skal belyse i et bredt spekter.
Det var så ligesom nogle af forudsætningerne...
og her så sammensætningen som planterne gerne vil have det, læg mærke til som tidligere nævnt at den spektrale sammensætning på denne graf kun går til 730 nm, de 800 nm er viden der er kommet til siden og denne spektrale sammensætning stammer fra 2005, så der kommer altså ny viden til jævnligt...


Hvis vi nu tager nogle få rørs spektrale sammensætning
så er her til en start et rør med farvekode 827, 830, 840 og 865


Disse rør har et kelvin tal på 2700, 3000, 4000 og 6500
Hvis vi nu sammenligner overgange fra det rødlige kelvin spekter til det mere klare blå, hvad er det så på bekostning af ... jo vi kan se jo længere vi bevæger os op i farvekode, jo mere falder indholdet af rødt lys og indholdet af det blå og tildels grønne lys stiger....
Men der er stadig lys fordelt over hele spektret.
Iøvrigt skal diagrammerne læses sådan at jo højere spikes der er tale om jo kraftigere er lysfarven(nm) i det pgl. område og afgiver altså der den største effekt, det er lidt forskelligt om producenterne angiver y axen som 0-1 eller 0-100 men det gør ikke den større forskel for er lyset helt i top på 1 eller 100, så er det der lyset dominerer, altså jo højere top jo mere lys i netop det farvede område og det vil så også være den farve der dominerer...
Læg i øvrigt mærke til at alle rørene langsomt toner ud op i det røde område...

Hvis vi nu tager et eksempel på led, så har jeg lige lavet en beregning til en "svensker" der anvender LED som belysning, her er et billede og nogle data på hans LED...

I kelvin diagrammet til højre øverst kan vi se at lyset er placeret næsten i midten og har et klart hvidt lys, lyset er iøvrigt målt til 5922 Kelvin....
tager vi nu et "kik" på et tilsvarende kelvin tal nemlig det tidligere viste diagram for 865 rør, så kan man tydeligt se at den spektrale fordeling af lyset langsom ændrer sig eller skal man kalde det gradvist hen over hele spektret der er ingen vildt høje værdier mellem fordelingen i blåt, grønt og rødt lys... tager vi derimod diagrammet over dioden, det til venstre, så vil man se at der er et rigtigt højt output i det blå område, helt i top og som vi husker så er værdien 1.0 faktisk lyskildends max output, og her falder diodens ydelse så drastisk til 0,5-0,6 eller til næsten og omkring halvdelen af outputtets max...
Hvad kan vi så bruge den information til....
jo, det fortæller at dioderne i det mindste dem der findes idag meget kraftigt skærer af i øvrige farver der måtte være i hele spektret og klart tager hensyn til netop det område som de er tiltænkt og denne diode er netop tænkt som en hvid/klar diode eller det er det lys der ønskes afgivet fra dioden... det er selvfølgelig ikke så hensigtsmæssigt som det er hos rørene hvor der er en gradvis aftagning.
Et andet forhold hos dioderne er at de som oftest har en dårligere spredning af lyset og har de endelig en god spredning, så er det på bekostning af lumen eller styrken hvormed de kan belyse det område de dækker, der har rørene en fordel fordi de er rundstrålende og vil kunne udnytte ruderne i akvariet som spejl, dvs. yderligere reflekteres lyset fra rør rundt i akvariet via side og front/bagrude.
Dette diode-element, har et output på 108,1 lumen pr. watt og da elementet er på 28 watt, kan man regne det samlede output ud 108,1x28= 3026,8 lumen det svarer nogenlunde til hvad et 965 rør yder, læg mærke til jeg skrev 965 og ikke 865, 9xx rør er fuldspektrede rør med et 5 lags fosfor kontra 865 rør der har et 3-lags fosfor og det påvirker lumen, tager man 865 røret så vil det typisk have et output på omkring 4700 lumen og altså væsentlig mere og omkring en halv gang mere end 965 rør og også denne diode, men der er så lige det forbehold at sådan et diode-element så også kun har halvdelen af strømforbruget, rørene jeg har beskrevet er 54 watt T5 HO rør, så man kan også sige om 9xx rør og 8xx sat op mod hinanden så er wattforbruget det samme men lysudbyttet er væsentligt højre hos 8xx rørene...

Disse oplysninger skal så sammenholdes med den graf/diagram der først blev vist og sammenholde med lysets bevægmønster gennem vandet, her kommer nemlig yderligere en reduktion ind da det er et kendt fænomen at det røde lys har ca. dobbelt så svært ved at træde gennem vandet som det blå lys har og måske endda mere, samtidig er det blå lys så meget mere energirigt end det røde lys er hvorved det yderligere har fordele ved at komme uhindret frem til planten...
sammenholder vi disse minusser med hensyn til det røde lys, så er det meget væsentligt at der prioriteres for rødt lys med hensyn til planterne og der må gerne være et ret pænt overskud af rødt lys i forhold til det blå...
Dioderne ligger sjældent sådan at de er spiselige med vore øjn hvad det angår og hvis de er røde, ja, så er de sgu røde og vil tage sig sådan ud, men det er så ikke ensbetydende med at de ikke kan blandes sammen i en passende fordeling mellem røde og klare dioder så man alligevel som helhed kan få et brugbart og et lys der er til at holde ud at se på, men producenterne har ikke indset det forhold endnu...
og igen med hensyn til dioden som den er afbilledet i den spektrale fordeling, så vil jeg g

Her resten...
og igen med hensyn til dioden som den er afbilledet i den spektrale fordeling, så vil jeg godt vædde med at der er et pænt underskud af rødt lys i sådan en diode i forhold til det planterne gerne vil have...
Jeg kan ikke forestille mig at det er særlig meget forskelligt fra det lys du har valgt da det også ligger i et 6500 kelvin område og slet og ret er for blåt og mangler rødt lys til planterne...
planterne fungerer kun hvis de får deres behov for lys opfyldt ellers skranter de slet og ret, flere af deres interne processer fungerer ikke hvis ikke lyset er egnet til at varetage deres fotosyntese..