Ancistrus - "blandedet ægteskab" ..?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hkh — 24. januar 2013, 22:01

Hej

Har for to dage siden flyttet mine ancistrus (4 almindelige og 4 albino) over i et andet og rimeligt nystartet akvarie med masser af huler, trærødder og en del gode planter. Det hele er fra et allerede godt og velkørende akvarie, det er blot omlagt, har også startet med 2/3 brugt vand, og alt er OK, men nu til det overskriften handler om...

En af de almindelige mørke langskægede ancistrus hanner fik hurtigt smag for en god bolig og satte sig eftertrykkeligt på den adresse, men så inviterede han en lækker albino ancistrus på besøg og de har bare råhygget sig, alle andre bliver smidt på porten, og nu ligger han så og vogter ved hoveddøren.

Mit spørgsmål er så, hvad bliver der ud af det...? får jeg nu små ancistrus mulat unger...? 🙂

Glæder mig til at høre (og til at se resultatet) om der er nogen der ved hvad der kommer ud af det eller måske endda har et billed af sådan et resultat.

Venter spændt 😀

fiskefjaesen — 24. januar 2013, 23:09

Det er desværre enten eller. Har hannen ingen albino-gener bliver alle unger sorte. Har hannen et albino-gen bliver der 50% sorte og 50% albino unger. Man kan ikke på forhånd se om en sort han bærer et albino-gen.
Alle sorte unger efter albino mor og sort far, vil dog have et albino-gen, så i generationen efter vil der dukke 25% albinoer op, altså ved sort unge krydset med sort unge.

hkh — 24. januar 2013, 23:27

OK, altså enten eller...
Havde jo håbet lidt på en eller anden spændende variant 😀
Jeg må vente og se.

Tak for oplysningen #2 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.