bundlagsgødning

er der nogle af jer der bruger bundlags gødning under gruset og hvad for noget kan anbefales.🙂
jeg vil nemlig gerne have masser af planter.😉

mvh Rasmus Rasmussen.

Se på denne side: http://www.akvariegoedning.dk/ Det er SIDEN når det gælder bundlagsgødning og planteakvarium.

Jeg har selv lige lavet bundlagsgødning og lagt i mit 530 l og plantet det til idag; men jeg har et mindre problem, da jeg ikke brugte Rexolin; men selv havde indsamlet de forskellige gødninger, så nu har jeg fået et meget rødbrunt farvet akvarium 😀 Der skal nok nogen vandskift til inden den overskydende jern er fjernet.

Mvh
Sven

okay prøver lige den siden.
tak for hjælpen;)

Jeg er enig, der er mange gode artikler, både hvad gødning og lys angår
#2 det lyder som en fejl, jeg selv har begået. Har du bagt eller sikret dig, at leret var fuldstændig tørt?

Vil også gerne varmt anbefale DIY bundlagsgødning fra www.akvarieplanter.dk

Du kan så overveje, om du du vil tilsætte jern, da det farver rigtig meget i starten, men planterne eeeeelsker det!

#4 Du har lige ramt det ømme punkt!! Du behøver ikke at træde mere i spinaten, det kan jeg godt selv klare:D 😀
Jeg havde rullet den ud med mors (konens) kagerulle på køkkengulvet, da den skulle have størrelsen ca. 155 X 55, så den kunne passe i et stykke i mit 530 l akvarium. Den var nem nok at rulle ud i akvariet; men jeg lod den ikke tørre og skar den heller ikke i stykker til en gang ovntørring.

Hvor mange gange tror du jeg bliver nødt til at skifte vand før det bliver klart? Lige nu kan jeg ikke se bagruden så stærk er farven i vandet 😀 Jeg gjorde det bevidst med jern, da jeg elsker at have forskellige Echinodorus arter/typer i mit akvarium.

rexolin kan skam også godt farve vandet, hvis man somjeg bare giver et ordentlig lag oven på leren 😀

Sidste gang tog det 3 måneder inden vandet var klart *doh*

#2 og #4 Har selv lavet DIY-bundlagsgødning fra USB med Rødler, Spagnum og Rexolin... har blandet det er og lagt det direkte i uden problemer. ingen misfarvningerne eller noget... så forstår ikke hvad der er sket ved jer *blink*

Det ved jeg ærlig talt heller ikke. Jeg har kun lavet det to gange, den ene med bagning, og ingen misfarvning, den anden uden, og med meget brunligt vand til følge

Måske Ullits ser med?

jeg har selv lavet det med rødler og spaghnum og rexolin.

jeg har kommet det i akverierne lige når jeg har lavet det, i våd tilstand.
der har aldrig været nogen misfarvning overhovedet.

forskellen er om man ælter det ind i leren, alle de gange jeg har ældtet har der ingen misfarvning været. men når man bare drysser et godt lag på, så farver det.

Bagning har jeg ikke prøvet, da jeg anser det for spild af tid at tørre noget for så straks at gøre det vådt igen.
Når jeg derimod har lavet kugler til lager, så er de blevet tørret:)

Til jeres information har jeg haft alle de enkelte gødninger som enkelt gødninger, da jeg er gartner af profession og derved har adgang til gødning og har lært gødningsberegning, som også kan benyttes ved bundlagstilberedning.

Jeg lavede en stamopløsning (koncentrat) af mikronøringsstofferne og blandede det med vand. Hvis jeg skulle have udmålt de enkelte gødninger til de 15 kilo ler jeg brugte, var jeg helt nede i 1 gram for en af de enkelte gødninger og op til 18 for de andre gødninger når man ser bort fra jern, da den lå på 122 gram. Derfor gangede jeg dem alle med faktor 10 og opløste det i 10 liter vand hvorfor jeg så tog 1 liter. Samtidig afvejede jeg jernet og blandede det i 1 liter vand, derefter blandede jeg de 2 liter med 15 kg ler og 15 liter fin spagnum og æltede det sammen indtil det var en homogen, sammenhængende masse. Lade det i en lukket pose indtil jeg 2 uger senere lagde det ud og rullede det ud til en plade der passede i hele akvariets bund, så tykkelses fortil var lige omkring 1 cm tyk og bagtil ca. 2-2,5 cm.

Jeg har lige lavet en total udskiftning af vandet, det var lige så mørkt som en god kop kaffe 😀 Jeg skal nok prøve at tage nogle billeder og lægge dem herind.

Hvis ler-massen umiddelbart skal anvendes i akvariet, så er der ingen grund til at bage det, eller tørre det overhovedet, med mindre...
Der kan være nematoder i diverse spaghnum produkter og tildels også leret, alt efter hvilket ler man invester i, kan det være varmehandlet og dermed nematode-frit... vil man undgå dem helt, så skal ler-massen(blandingen) varmes op til min. 80 grader i en times tid, der skulle man være dem kvit...

Ellers er tørringen, som jeg nævner i artiklen, kun møntet på, om der skal fremstilles et produkt til senere brug, altså hvis man ønsker, at eftergøde hos planterne. Der er det et must, at leret er tørt af et par årsager... hvis det opbevares gennem længere tid, i fugtig tilstand med alle de tilførte næringsstoffer, så er risikoen for, at der går mug i blandingen temmelig stor.
Den anden årsag er, at det er umuligt, at stikke vådt ler ned i et bundlag, uden der samtidig sker en hel del griseri af opløst ler i vandet, det kan man helt undgå ved at leret er tørret...

De der følger min opskrift til punkt og prikke, med tilførsel af næringsstoffer/mikrogødning(Rexolin APN), vil ikke opleve nogen farveudtrædning overhovedet, ej heller i forbindelse med med opskriften på det lagdelte bundlag med granuleret ler, hvor Rexolin drysses ud mellem lagene.

Alle gødnings-elementerne i Rexolin er positivt ladede og dem binder leret til sig rent elektrisk på ion-basis.
I kan se lidt om det i denne artikel næsten nederst under "Bundlaget"... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-naeringsmangel-hos-akvarieplanter
Både Jern(Fe), kobber, zink, molybdæn, bor m.m. er alle positivt ladede og vil bytte plads i lermassen med f.eks. Calcium eller Hydrogen ioner, og det står ikke til at ændre... når planten så har brug for disse stoffer, så bytter den via rødderne med lermassen f.eks. en Hydrogen ion for en jern-ion, hvorved ligevægten i bundlaget bevares...

Hvis grænsen for bindingsevne overtrædes, vil leret ikke kunne binde mere og derfor vil den del af mikrogødningen slet og ret blive frigivet til vandfasen i akvariet og vil der kunne farve vandet... Følg opskriften, den ligger så tæt på hvad der max. kan bindes, at det er med stor risiko hvis man tilfører en smule mere, ja, så er der stor risiko for at det overnnævnte sker...

Ved anvendelse af Rexolin APN bliver ALLE mikronæringsstofferne tilført til bundlaget også jern, der er altså ingen grund overhovedet, til at tilføre noget ekstra og slet ikke jern.
Det kan volde store problemer gennem lang tid, og i værste fald er det frie jern "mums" for bakterierne og det vil ikke være et sjældent syn, at der i forlængelse af, at jernet frigives, også vil ske en bakterieopblomstring, altså slet og ret hvidt vand hvilket kan holde rigtigt længe, fordi jernet ikke frigives i et hug, men siver langsomt op gennem bundlagets dæklag....

Formentlig, vil det overskydende jern(eller kan gøre det) påvirke bundlagets Ph værdi, bliver Ph værdien høj nok, så er der risiko for at chelateringen af alle mikronæringsstofferne bliver ustabil og dermed, kan der afgives ikke bare jern, men også en hel del af de andre mikronæringsstoffer til vandfladen.
Samtidig, kan der ske det, hvis Ph bliver høj nok, at jernet udfældes sammen med fosfat, hvilket nærmest kan glasere hele akvariet indvendigt og ligge en sortbrun hinde overalt, som virkelig sidder godt fast og nærmest kun kan skrabes af, eller det kan ligefrem være så slemt, at der skal en syre til for at fjerne/opløse belægningen. Udfældningen, eller nærmere den udtræden af næringsstoffer i vandfladen, kan iøvrigt påvirkes af lyset, hvis det er kraftigt nok og der kan ske en fotokemisk reaktion der også kan give en udfældning.... så der er al mulig grund til ikke at overdrive med yderligere mikrogødning...

En tilførsel af makronærings-stoffer i bundlaget er uden værdi, de kan ikke bindes af leret og hvis de gør, så optager langt de fleste planter overhovedet ikke makro-elementer fra bundlaget, men kun i vandfasen. Så makro både i form af osmocotekugler, eller på anden vis tilført, vil sive ud i vandet og kan i værste fald resultere i en gødningsforgiftning af planterne. Der er, i forvejen masser af makronæringsstoffer af helt naturlige årsager i ler, men planterne optager dem ikke, f.eks. er der rigtigt meget af både Kalium og Magnesium, men som nævnt udnytter planterne det ikke, og man ved ikke hvorfor,... for tager man de tilsvarende planter i sumpform, der vil de via rødderne optage alle næringsstofferne med undtagelse af co2, som tages direkte ud af luften.
Men dette forhold ændres altså når planterne placeres under vand, det er formentlig af samme årsag, at langt de fleste akvarieplanter ændrer bladstruktur, hvilket de starter med så snart de er plantet ind i akvariet. Bladene bliver, som oftest, en hel del større, altså meget større og tyndere bladflade, hvilket helt tydeligt ændrer permeabiliteten, som det vist hedder, altså en tilegnethed der letter optagelsen af især makro-næringsstoffer via bladfladen.

Jeg har også Jern på programmet, men regner egentlig ikke med nogensinde at få det solgt, da det i langt de fleste tilfælde er helt unødvendigt at tilføre, hvis man anvender en kvalitets mikrogødning som Rexolin APN og iøvrigt, er lyse planter i langt de fleste tilfælde, ikke tegn på jernmangel, det er snarere tegn på Magnesium mangel, som forhindrer planten i at optage Jern. Magnesium er en vigtig del for planten, for at den kan danne grønkorn(klorofyl)...
En anden mulighed er Calcium mangel, hvilket vil være sjældent her i landet, hvis man udelukkende bruger hanevand, men der er dog områder, hvor det kan være et problem...
Calcium mangel blokerer for optagelsen af Magnesium, og Magnesium igen for Jern, og sådan er der flere forhold der griber ind i hinanden hvad angår næringsstofferne og deres tilgængelighed for planterne...

Iøvrigt kan i se Ph områderne, som henholdsvis Rexolin APN og Rexolin Q48(chelateret jern) er stabile indenfor her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/goednindssalg

Bunden fungerer bedst under lidt sure forhold altså en Ph lige under 7, hvilket bl.a er en af årsagerne til at rødler er at foretrække til bundlagsgødning, da kalk indholdet slet og ret er lavere i rødler end i blåler...

En anden ting er at akvarieplante-rødder skal have anaerobe forhold for overhovedet at kunne optage jern effektivt, det giver en ler-bund helt automatisk i kraft af det fine materiale som leret består af, der er slet og ret ikke plads til andet ilt end det planterne selv sender ned via rødderne for at oxidere og reducere forskellige næringsstoffer...(og det er uden risiko for dannelse af svovlbrinter, som kan være et problem i fine bundlag).
Her er altså også en forskel i forhold til f.eks. potteplanter, der normalt tilføres jordforbedringsstoffer i potten, som skaber en lettere struktur i det jordmateriale som de gror i, for at rødderne hos disse planter ikke drukner og har et iltrigt materiale om rødderne, så det er sådan set modsatte forhold igen...

Meget interessant forklaring. Det af den, som jeg forstod :-)
Forklaringen, for mit vedkommende, er nok at der var tale om to forskellige poser ler. Jeg overvejede meget, at blande makro i bundlaget, som det anbefales andre steder, men hvis der ingen optagelse er, er jeg glad for, at jeg ikke er nået længere med mit nyeste akvarie.

B)Ja, det fungerer jo på nogle kemiske love og regler, som måske nok kan være lidt vanskelige at forstå, men det er nu heller ikke nødvendigt for at anvende det, heldigvis 😉

Ja, makro er totalt spild i den forbindelse...
Osmocote kuglerne er en form for kunstharpiks der også kan binde forskellige former for næringsstoffer... de virker ved at der bliver afgivet en smule gødning ved ændring af temperatur og fugtighed, så de er perfekt til krukker på altanen eller for den sags skyld potteplanter, men forestil dig hvad der sker når de kommer i konstant varme og fugt i akvariet... det siger "vups" og så er der ikke mere gødning i dem, så det er altså spild, hvilket er heldigt nok, for disse kugler har en tendens til at ligge sig i toppen af bundlaget og de er stort set ikke til at suge op med en alm. "akvariestøvsuger" så der kommer klør 5 ind i billedet hvis man vil af med dem, men de pynter ikke just i bunden...

Altankassen er en god måde, at anskueliggøre det på
Dog undre det mig, at man kan være fortaler for det, hvis det er en helt grundlæggende regel, at makro ikke optages via rodnettet, men på vandbasis.

Det er et spørgsmål om viden. J
eg ligger inde med en videnskabelig artikel, hvor det er beskrevet, så med mindre den er outdated og der er kommet andet frem, som jeg ikke er bekendt med, så forholder det sig sådan stadig 😉
Formentlig hænger det sammen med, at ler eller bundlaget i den forstand ikke kan binde f.eks. kvælstof under vandige forhold og planterne ændrer preference... jeg kan ikke afvise at der er enkelte planter f.eks. de ægte vandplanter eller for den sags skyld, at planterne vender deres preference igen hvis det er typer der får lov og kan gro op over overfladen, og derved kan udnytte en del af bunden men generelt er det sådan med de fleste af de typer vi anvender og der er ikke beskrevet noget om netop det forhold hvor planterne gror ud af vandsøjlen, altså om preferencen vender igen ....

Nitrat er negativt ladet NO3- og kan dermed ikke bindes til leret, Ammonium kan NH4+, men det er som oftest kun tilstede i meget lille mængde og det er sådan set fint nok, for mange har så høj Ph at der dannes ammoniak NH3 og det er som bekendt den rene gift i akvariet...
Fosfor(Fosfat) er iøvrigt også negativt ladet og bindes dermed ej heller i bunden...

Så iflg. de oplysninger jeg har, ser det således ud....


og tabellen skal så ses i lyset af de informationer med de forskellige næringsstoffers ion-ladning, altså om det er plus eller minus, selvom planterne kan optage stofferne fra bunden, så er der ikke rigtigt sammenhæng i det, fordi det netop kun er de +ladede partikler der bindes og gøres tilgængelig for planten i bunden... og er de ikke der, så er planten tvunget til at anskaffe sig den form for næringsstof i vandfasen eller åbent vand som der er anført i tabellen....
Forskerne skriver da også at selvom der er disse stoffer tilgængelige i bundlaget, så er de som oftest i så små mængder at de hurtigt vil være opbrugt selv med en beskeden mængde planter... og dette gælder kun som de kalder det på engelsk "submerged aquatic macrophytes".

Jeg har af gode grunde ikke læst artiklen, men det giver god mening
De planter, som hypotetisk, kunne have gavn af det, er jo voldsomt begrænset. Så den eventuelle fordel, må siges at være meget begrænset.

Jeg glemte at spørge, er artiklerne noget, du betaler for afgasning til?
Det kunne være sjovt, at prøve at lærer lidt den vej.

Den her er jeg slet ikke med på "Jeg glemte at spørge, er artiklerne noget, du betaler for afgasning til?"
Det er sjældent at alt er beskrevet i een artikel og de er som oftest enten på videnskabs engelsk eller tysk, så det er bestemt ikke altid stoffet eller essencen af det er let forståeligt, snarere tværtom...
Det med planterne er lige så meget kemi, så det spænder både over alm. kemi, bio-kemi, plantefysiologi, biologi, botanik, celle-biologi m.m. ... så det er en bred landhandel, så kan man være heldig at finde noget i f.eks. et tidskrift der hedder Nature, American scientist, Science, Nature Scientist, New Scientist, Popular Science, Nature Chemical Scientist,Britannica illustrated science ..m.fl.... der er tingene som oftest sammenhængende men også ofte i meget korte versioner....

Så der er nok at vælge mellem og bruge tid på, men det er nu ikke altid det handler om planter, der kan godt være tema'er som f.eks. rumflyvning, Mars osv... uden at der er et ord om planter eller i en kategori der tilhører det område...

Det er også muligt at finde ting via f.eks. Google books, men der kan man være uheldig at lige det man søger er udeladt i en bog f.eks. fordi flere af bøgerne er copyrighted og der har Google så åbenbart en aftale om at de må vise bøgerne, men dele skal udelades, og så er man jo lige vidt, men det er hændt jeg har fundet ting der som kan bruges...
Det er også muligt at hente ting via f.eks. Wiley http://eu.wiley.com/WileyCDA/Section/index.html
De har næsten alt hvad der rører sig rundt om, enkelte ting er gratis og kan bare hentes, men ofte er der artikler som kunne være interessant, men nogle få sider koster som oftest mellem 30 og 40 dollar, og det er ikke altid man lige kan se ud af den tekst der er tilgængelig om der virkelig er noget af interesse i sådan en artikel... det er som oftest forbundet med et stort research arbejde og meget tidskrævende at finde de ting man leder efter... men det er en lækker fornemmelse når ens teorier bliver bekræftet af videnskaben, det er hændt et par gange... 😀

Jeg bruger mobilen til, at gå på siden. Derfor det alternative ordvalg 😛

Jeg var ikke klar over, at det var så utilgængeligt materiale.

ok, noget auto halløj, ja det forklarer jo sagen;)

jo, det er ikke nemt, der er endda en del danske forskere der gør i det her eller visse områder indenfor det, jeg har så i den anledning taget kontakt til universitetet i Århus til et par stykker, jeg aner ikke hvordan man ellers kommer i kontakt med dem eller vil mene at en mail vel er lige så godt som et ring... men de gider ikke engang svare på en mail, så kan man jo ligesom fornemme at der ikke er den store interesse... det skal formentlig en million eller mere på bordet før de gider røre ved den slags og så godt stillet er jeg nu ikke at jeg kan finansiere et forskerteam... Men det er faktisk skuffende at der ikke i det mindste er et afvisende svar, så det er åbenbart ikke policy at videnskaben skal ud til folket i den forstand og det synes jeg er lidt synd, så man må hente hvad hentes kan via disse magasiner, der hænder det at også de danske forskere har artikler i... jeg har da set dem i både Sciense, og i Nature Scientist og formentlig også et par stykker af de andre...
så jo, på det niveau synes jeg det er svært at få tilgang til det...
En del vil man nok kunne få et indblik i på udenlandske fora, men jeg kan nu godt lide at drage mine egne konklusioner ud fra det der beskrives eller associere det med andet materiale/viden for jeg fik vist nævnt at det ikke altid der er en sammenhæng nævnt i den forbindelse .. så relationerne må man ofte selv kunne drage...
Uanset synes jeg det er spændende og man får da perifert kendskab til en hel del, og det kan på et senere tidspunkt måske være med til at lette opsporingen af materiale i anden henseende...

Men som skrevet, hvis du har interesse i at grave i nogle ting, så skal man altså sætte rigtig god tid af til formålet... det tager som oftest meget længere tid end man forventer...
men erfaring gør så selvfølgelig også sit med henblik på at stampe ting op....

Det kan iøvrigt også lade sig gøre at finde en hel del ved Kongelige Bibliotek, det er sket et par gange jeg har fundet noget der... men jeg har aldrig fået færdiggjort processen, da jeg har fundet materialet andetsteds, så det er aldrig kommet til et udlån, men jeg mener der er en mulighed for det, men systemet hos dem viser klart tendens til at det er studerende der tænkt som kunder...

Undskyld jeg lige stjæler denne tråd; men jeg vil gerne følge op på de videnskabelige artikler.

Jeg har selv læst og bestilt mange og jeg mener rigtig mange videnskabelige artikler kvit og frit og enhver med et lånekort som er tilmeldt et folkebibliotek i Danmark kan gøre det!

Hvis du har artiklens titel og tidsskrift, så gå ind på http://bibliotek.dk/ skriv tidsskriftets titel i rubrikken titel, klik på den firkantede kasse til højre for skrive feltet, derefter kommer der et nyt vindue op med alle titler der ligner det du har skrevet i søgefeltet. Klik på den titel der svarer til tidsskriftets navn. Klik igennem på titlen og derefter kan du begynde at bestille (Nyt vindue) herefter bliver artiklen enten sendt hjem til dig (gratis) eller der bliver sendt en mail med en vedhæftet pdf fil.

De har også lavet anden service der kan findes her: http://statsbiblioteket.dk/videnskabeligeartikler/ her kan man søge direkte i de forskellige tidsskrifter.

Held og lykke med søgningen.

Det vil jeg prøve, tak for tippet.