Gurami-unger, hvor store før de bliver sat sammen med forældrene?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Signe6760 — 18. december 2012, 21:36

Jeg synes at have læst et eller andet sted, at de skal være 1 cm før de er store nok til at komme i et fyldt akvarium - er det rigtigt? (de går lige nu på 10 cm vand, noget med at de skal udvikle deres labyrint...?)

Og hvor store skal de være for at kunne blive sat sammen med deres forældre? Jeg har nemlig et 160L akvarium klar til dem, og har forældrene gående i et 112L, men måske de kunne tænke sig noget mere plads.... Og så virker det jo tåbeligt at have 160L stående uden noget i... Men hvis det betyder at jeg ikke kan flytte ungerne over i, når de er klar, så går det jo ikke... For jeg har altså ikke plads til flere akvarier - har 54L, 160L og 112L i en stue (der også fungerer som hjemmearbejdsplads) på 20 m2, så...

Hilsen Signe

Pseudo — 18. december 2012, 22:57

De er ca 14 dage om at udvikle labyrinthen og du kan flytte dem når de er 1cm.
Jeg plejer at vente til lyset er slukket:)

Signe6760 — 18. december 2012, 23:21

...Øh... Så du fanger de der små lynhurtige bæster i mørke...? 😮
Er det for at de ikke skal opdage de bliver flyttet...? 😉
Eller, hvorfor skal det være mørkt...?

Tror bare det bliver svært nok med lyset tændt...

Men tror jeg flytter forældrene imorgen... Ungerne mangler stadig et par mm...

Pseudo — 19. december 2012, 00:11

Ja! Du har godt nok problemer 😀
Jeg ville flytte ungerne først og så de gamle i næste uge. Du slukker bare lyset et par timer før sengetid og flytter de gamle over.
Så næste dag tror de at de har fået børn i løbet af natten.
Aarrhhg, den holder vist ikke vand:D

mikkel_k — 19. december 2012, 09:18

Bare et lille indskud. Vandstanden er ikke så betydende når de skal udvikle labyrinten, det vigtige er at luften over vandet er varm og fugtig. Så bare dækglas/låg slutter fint tæt og der er en god temperatur kan de sagtens gå i et stort fyldt akvarie hele livet. Har ihvertfald aldrig fjernet mit gurami yngel fra mit 160l biotop, og de eneste tab der har været er dem som naturligvis bliver ædt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.