530 l planteakvarium uden filter.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Ito-Frederiksen — 1. december 2012, 16:52
Sidste søndag gik jeg i gang med blandingen af 15 liter fin spagnum, 15 kg rødler og 2 liter mikrogødning efter egen beregning og blandig. Jeg har tit snakket med Jørn Ullits om diverse emner indenfor planter og gødninger. Da jeg er uddannet gartner valgte jeg at tage den besværlige vej ved selv at lave beregninger ud fra de enkelte mikrogødniger, når jeg jo vidste at der skulle bruges 8 g Rexolin per kg ler, da jeg også havde en analyse af Rexolin, var det (næsten) en smal sag og omdanne den de enkelte mikrogødninger; men da det i det fleste tilfælde er så små mængder der skal bruges af hver gødning, var det oplagt at gange det hele med faktor 10, dog ikke jern, da jeg så ville komme op på totalt 1,2 kg jern! Det gik udemærket indtil jeg blandede vand i jernet og havde glemt at der kun skulle en 1/10 vand i forhold til jernet, så ups....! 😮 Heldigvis havde jeg stadig 120 gram jern tilbage, så jeg kunne gøre det godt inden det gik helt galt 😀 . Nu her jeg så en mikrostamopløsning som mangler 9/10 jern!
Jeg har jo småbørn i huset og det kom også meget handy her, da babybadekaret ikke er blevet smidt ud eller solgt endnu. Der blev smidt 15 liter fin spagnum i og så gik jeg i gang med at findele leret og smide det over i badekaret, inden længe fik jeg selskab af mine børn, Torsten på 5 år og Asta på 3 år, de ville også være med og hjælpe far 😀 , på med forklæder og opsmøgrede ærmer. Efter findelingen af leret begyndte jeg langsomt at hælde mikroblandigen i og blande. Det er nu noget at af en dej at slå op! Jeg ville nok næste gang bruge lidt mere vædske end de 2 liter jeg brugte; men når det nu var første gang ville jeg undgå at det blev en lervælling og alt for våd. Jeg tror godt den kunne tage fire liter vand.
Der er et andet delprojekt som også skal gå op for at projektet kan lykkes. Da jeg kun har et heldækkende armatur med 2 X 58 W samt et indsat 36 watt T8 rør og det giver jo kun 0,28 W/l. Jeg har så fået fat i en enkelt og en dobbelt T5 grundarmaturer, hvor der først skal skiftes spoler; men når det er gjort, kan jeg sætte det op i mit nuværende armatur, når jeg har fjernet T8 grundarmaturet. Det giver mig så 0,5 W/l, så er det kun de allermest lyskrævende planter jeg ikke kan have i akvariet. Det sværreste i opbygningen af interiøret er at få lavet en god dybdevirkning i akvariet, da akvariet jo kun er 55 cm dyb; men 160 cm langt.
Jeg har blandt andet brugt denne side til at hente inspiration fra: http://showcase.aquatic-gardeners.org/
Nu skal jeg så på plantejagt og lave skitse før jeg går videre i projektet. Der er jo visse planter jeg synes der kunne være interessant at plante i akvariet, spørgsmålet er så om jeg kan skaffe dem via min lokale fiskepusher eller over nettet. Lige nu ligger Tropicas katalog på sofabordet sammen med Christel Kasselmans "Aquarium plants".
Jeg er ikke helt sikker på hvilket sand/grus jeg vil have i akvariet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve med noget sort bundlag; men jeg ved ikke om det er optimalt. Et er sikkert og det er at der ikke kommer noget filter i akvariet, istedet for har jeg valgt at køre med enten 2 eller 4 powerheads, så jeg får en svirvel effekt i akvariet og så regner jeg med at planterne og bundlaget klarer alle de kemiske processer.
Fiskebestand: Her går jeg efter et sydamerikansk tema. Jeg har allerede 4 stk Koiskalarer, derudover regner jeg med Laetacara araguaiae, Copella nattereri, Otocinclus sp., Sturisoma sp. og så en stimefisk (tetra) til midt i akvariet.
I må meget gerne komme med input og kommentarer. Jeg regner med at der også kommer lidt billeder med tiden.
Bruger #963396 — 11. december 2012, 19:58
lad os få kidt billeder af herliheden:D
AnneH — 11. december 2012, 20:03
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.