mit 128L Tanganyika akvarium
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
laugechr — 30. november 2012, 17:55
oversigt:
#3 30/11-2012 LED skinnerne og selve akvariet.
#8 23/04-2013 fotosyntese med koldt lys.
#12 13/08-2013 problemer med blågrønalger.
akvariedegnen — 30. november 2012, 18:09
laugechr — 30. november 2012, 18:33
LED skinnerne sidder på de aluprofiler, der løber på langs af lampen. Se billedet herunder, hvor lampen er monteret på akvariet.
Jeg synes selv at LEDskinnerne giver et rigtig godt lys. Akvariet ser godt ud i det kolde hvide lys. For at sammenlign mængden af lys med to almindelige 18 W T8 rør tog jeg dette billede. Der er rigtig rigtig meget lys i de to LED skinner i forhold til de to T8 rør.
Nu har jeg fortalt og vist billeder, så nu er det tid til kolde fakta.
Budgettet for lampe projektet se således ud:
Sort Aqualine lampe uden armatur: 700 kr.
2 LED skinner, adapter, forlængerkabler fragt: 670 kr.
Aluprofiler skruer osv: 100 kr.
Så lampen har kostet lidt under 1500 alt i alt. Unimati er holdt op med at sælge dem, men så vidt jeg husker er dette ca. det samme som lampen ville have kostet med armatur til to T5 rør, men uden rør inkluderet. Så det er ikke dyrere at anskaffe LED til en ny lampe med denne løsning.
Strømforbruget (effekten hvis man skal være nørdet) af den nye lampe har jeg målt til 19,3 Watt. Dette svarer nogenlunde til 2 stk 8.5 W skinner plus lidt til driveren.
Den gamle lampe med 2 stk 18 W rør har jeg målt til 54.5 W, hvilket er en del mere end 2*18 W. Jeg ved ikke om det er normalt at selve armaturet bruger så meget strøm, men den har gjort det lige så længe jeg har haft den. Denne sammenligning siger at jeg har reduceret strømforbruget til lidt over en tredjedel og fået rigtig meget mere lys på samme tid.
Det er meget svært at beskrive farven af lyset, så derfor valgte jeg at måle spektret af de nye skinner for at se hvordan det egenligt ser ud for sådan nogle LED'er. Spektret ser I herunder.
Selvom det ikke er en termisk fordeling som fra en glødepære er det en bred fordeling, der dækker næsten hele det synlige spektret. Der er absolut intet i IR og UV regionen for dem som er interesserede i den slags nørderi. Jeg viser primært spektret for at punktere den skrøne at LED lys kun give lys ved diskrete bølgelængde i det elektromagnetiske spektrum. Dette har jeg hørt tit som argument for at det skulle se kunstigt ud. LED'er kan også have en bred bølgelængdefordeling. Når det er sagt er der ikke meget lys i det røde og nær-infrarøde, så skinner med denne farve vil sikkert være elendige til planter. Det ligger jo også i farvetemperaturen.
Det blev en lidt længere tråd end jeg regnede med. Ris og ros og især indretningsfifs er velkomne. Regner med at have en flok sneglehuslegere og et par hulelegere gående deri engang.
akvariedegnen — 30. november 2012, 22:47
Det ene er indrettet til både sneglehuslegere og hulelegere.
akvariedegnen — 1. december 2012, 07:02
Ja det var nok en lang tråd, men til gengæld en meget grundig og oplysende tråd, du har skrevet. Jeg synes, det er en rigtig smart løsning, du har lavet, gedigen og solidt håndværk, måske du skulle sende billederne til Aqualine, så de kunne optage produktionen, da Led lys helt sikkert er kommet for at blive med de elpriser, der er nu om stunder. Jeg kan også godt se, at din løsning ligger langt over min. Jeg har blot sat lysskinnerne fast på de eksisterende rør med plaststrips.
Venter spændt på næste udspil fra dig.
niels øvlisen — 1. december 2012, 08:00
jeg kan ik ladevære at trække lidt på smilebåndet når det går hen og blir lidt små nørdet på den fede måde-super nice...
niels øvlisen — 1. december 2012, 08:02
jeg kan ik ladevære at trække lidt på smilebåndet når det går hen og blir lidt små nørdet på den fede måde-super nice...
laugechr — 23. april 2013, 07:17
Jeg synes det lyder meget som om der er knald på fotosyntesen, selvom jeg havde fået det indtryk fra plantenørderne at det ikke kunne lade sig gøre med så koldt lys som jeg bruger, se spektrum i #3. Er der andre der har oplevet noget lignende eller kan forklare hvad det er, hvis det ikke er fotosyntese? Så er jeg meget nysgerrig efter at høre.
Lauge
William den 2. — 23. april 2013, 11:08
En af følgerne skulle være, at planterne "tænker": her går det godt, jeg lukker noget kulhydrat ud - og så er det, at penselalger mv. finder god grobund. Måske en enkelt lysstrip ku' gøre det?
Ser iøvrigt ret fedt ud med det klare lys.
laugechr — 23. april 2013, 16:36
Det kan da godt ske, det er det, der sker. Jeg synes det der lidt mærkeligt at det skulle starte fordi jeg begyndte at bruge gødningskugler. Der var ingen spor af bobler før jeg gjorde dette. boblerne kommer først engang i løbet af aftenen, så når lyset har været tændt i mange timer. Måske jeg skulle prøve at lege med den tid lyset er tændt i og se om det på den måde kan undgås. Jeg har indtil nu haft lyset tændt fra 12 til 21 fordi det var pænt og fordi jeg ikke troede det havde nogen effekt på mine planter (fordi det er koldt lys). Jeg prøver i første omgang at skrue ned 7 timer med lys i stedet for at pille den ene skinne af som du foreslår.
Det skal lige siges at javamos og anubias ser ud til at vokse hurtigere efter jeg har lagt gødningskugler ved de nye vallisneria. Jeg skal nok opdatere tråden og rapportere om min planter stråler eller om algerne overtager akvariet. I mellemtiden vil jeg gerne høre om der er andre der erfaringer med planter i koldt lys
USB_akvariegødning — 22. maj 2013, 07:46
og og ... der er ikke tale om at planterne bare lige lukker noget kulhydrat ud, det sker kun hvis planten ikke har gødnings-dele nok til rådighed (makrogødning) og i den henseende vil den flytte på de næringsstoffer der er mobile som man kalder det, altså der er tale om at visse oplagrede næringsstoffer kan genbruges i en mangelsituation og det er det planten gør, i den forbindelse vil de blade hvor fra gødningsstofferne flyttes få celleskader og dermed er bladet som sådan ikke længere tæt og holder ikke længere på plantens interne safter og disse vil sive ud i akvarievandet, da safterne i stor udstrækning er kulhydrat vil de som oftest tiltrække diverse former for alger især staghorn og penselalger ynder at benytte sig af det forhold...
laugechr — 13. august 2013, 17:09
Jeg skruede ned for lyset, så det nu er tændt ca 6 timer om dagen. Boblerne fra planterne forsvandt.
Vallisneria røg ud af akvariet. Jeg ved ikke helt om det var mine Ancistrus eller mine multier, der ikke kunne lade dem stå, men de blev ved med at blive ødelagt, så der flød ellers fine grønne planter rundt i akvariet. De er blevet erstattet af hammerslået cryptocoryne, der ser ud til at klare sig bedre imod fiskene.
Der er begyndt at komme blågrønalger i akvariet. Det startede ca samtidigt med at det begyndte at blive rigtig varmt. Akvariet har været ca 28 grader varmt om dagen, hvor det plejer at være 24 grader. Desuden havde mine multier også gravet en af gødningskuglerne fri af sandet. Jeg tænker det kan frigive en masse næringsstoffer. Jeg håber lidt det er en af disse to ting der giver problemerne, for så bør det gå i sig selv igen efterhånden som vejret bliver koldere og efterhånden som resterne af den gødningskugle er helt væk.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om det har noget med lyset at gøre. Ville cryptocoryne klare sig bedre med noget varmere lys? og ville dette udkonkurrere algerne? Jeg kan se at terrajova sælger en skinne på 3000K. Der er vel den størrelsesorden jeg skal ned i, ikke?
Håber der er nogen der har gode idéer til at slippe af med dem. Jeg har prøvet at rense min pumpe for at få mere flow i akvariet. Det har ikke gjort noget ved algerne og jeg kunne ikke se en forskel på flowet før og efter rensning, så jeg tror ikke det er det der er problemet.
Lauge
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.