Omvendt Osmoseanlæg, nødvendigt?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Magnus123 — 26. november 2012, 20:29
Jeg er ved at starte et nano saltvands akvarie op på 45L, og jeg vil gerne have nogle råd fra jer saltvandseksperter herinde 🙂! Jeg skal have købt alt ind som jeg har brug for til mit saltvands akvarie, filter, pumper, bedre lys, levende sand, koral fodder osv.. Men jeg mangler en enkelt ting, "Omvendt Osmoseanlæg". Jeg er nemlig ikke sikker på, om at jeg har brug for sådan en tingest. Hvad jeg har hørt er, at det vigtigste er at den flytter nitrat og fosfor fra vandet, og laver rent osmosevand. Og mange siger at det er direkte usundt for både koraller og fiskene ikke at have et omvendt osmoseanlæg. Er der virkelig brug for sådan en? Og hvis der er så kom med en billig og effektiv en, som jeg kan bruge til et lille 45L akvarie. Tak! 🙂
(PS. Har tænkt på at købe Dennerle Osmose Compact 130) 🙂
akvariedegnen — 26. november 2012, 22:15
Jeg har selv et rimelig billigt osmoseanlæg. Det hedder Venus og er fra "Rent Postevand", se hans hjemmeside. Det kostede med porto lige omkring 700 kr. Og jo det er nødvendig med osmosevand, i hvert fald her hos mig, hvor vores drikkevand indeholder alt for meget nitrat og phosfat til sådan et akvarium, men få en udskrift på vandkvaliteten fra dit lokale vandværk og overvej så, om osmoseanlægget er nødvendigt. Det er sådan set rigtig nok, at osmosevand er usundt, som du skriver, for alle mineraler og salte er jo fjernet, men dyrene skal jo heller ikke gå i ren osmosevand. Du fortynder jo bare vandværksvandet og på denne måde nedsætter du nitrat og phosfat koncentrationen.
Held og lykke med dit projekt.
mipe — 27. november 2012, 07:31
Dennerle Osmose Compact 130 er en ganske udmærket en, at bruge til et 45L akvarie, du skal bare lige huske at der skal et silikat filter (harpiks-filter) på også, når vi snakker til saltvand, dette kan tilvælges på http://rent-postevand.dk!
Eller f.eks. sådan en: http://saltvandsbutikken.dk/aquasafe-190l-trin-p-122.html
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.