Akvarie setup til en axolotl
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LarsGordon — 27. oktober 2012, 16:52
Ville høre nogle om de vidste hvordan det ville være lettest og bedst for en axolotl at lave et akvarium.
Lige nu har jeg sandbund til mine to axolotler, men synes det er svært at rense det, og ville høre nogle om man kunne lave sin "egen" bund ud af et eller andet materiale som ikke ville skade dem, og som var rigtig let at rengøre.
Da jeg også skal i militæret her snart, og det er mine forældre som skal til at passe de små dejlige væsner, og det skal være let for dem at rengøre 🙂
Mvh. Lars Gordon.
Manatee94 — 27. oktober 2012, 18:17
Kazzara — 27. oktober 2012, 19:52
Ellers kan du jo også vælge at dække bunden med en gang store(større end Axolottens mund) afrunded sten, for så kan du nemlig komme ned mellem dem men et lille stykke slange til at suge slam med 🙂
Det er i hvert fald et par bud som jeg har set en del benytte sig af.
Bruger #520043 — 27. oktober 2012, 23:49
Jeg ville nok foretrække den løsning frem for at skulle til at have nyt bundlag/intet bundlag da det jo ville kræve du flytter på dem imens hvilket jo kan stresse noget. 🙂
mikkel_k — 27. oktober 2012, 23:53
BBJ — 28. oktober 2012, 11:23
En ting som jeg synes fungerer godt er at finde nogle fliser (der findes jo mange slags, og du kan finde nogen som ser rimelig naturlige ud).
Så skal de bare skæres til og så limes på bunden med akvariesilikone, sørg for at det bliver tæt så der ikke kan komme skidt ind under fliserne.
Det her setup er super nemt at holde rent, og ser også ret godt ud, i hvert fald meget bedre end bar bund efter min mening, plus det giver dem noget greb at gå på.
Som eksempel så prøv med sort baggrund bagpå og lidt dæmpet belysning og så nogle stensætninger - det giver et vildt fedt indtryk af et "hule" miljø - og så er det et helt perfekt miljø for axolotler.
Det med store sten ser også godt ud, men rent praktisk så er det ikke funktionelt, det er stort set umuligt at holde rent når skidt bliver deponeret i alverdens revner og sprækker.
LarsGordon — 28. oktober 2012, 16:51
-Manatee94 jeg har selv sådan en slamsuger, men synes det er lidt besværligt at bruge.. Også netop fordi at det tager meget sand med op :/
Jeg tror jeg vil benytte mig af BBJ's råd, da det lyder meget let, og faktisk som en god og hyggelig idé for axolotlerne 🙂
-BBJ kan du vise hvilke klinker man kunne benytte sig af, fordi så vil jeg nemlig købe det her i løbet af ugen, og hvordan skal jeg få planterne set fast? 🙂
LarsGordon — 28. oktober 2012, 17:13
BBJ — 29. oktober 2012, 12:33
Jeg bruger selv nogle ganske almindelige sort/grå gulvklinker af natursten jeg køber i Bauhaus, de har sådan en rimelig ujævn og "naturlig" overflade som giver noget greb til axolotlerne - men du kan bruge de fleste, bare rens dem godt af inden du sætter dem i.
Eksempel som ligner dem jeg bruger, bare en anden størrelse:
http://www.garant.nu/natursten/3731-kinesisk-sumie-skifer.html
Men kig dig omkring i nogle byggemarkeder, så kan du sikkert finde nogen der falder i din smag 🙂
Afhængig af dit akvaries mål kan man finde nogen som passer ret godt, jeg behøvede kun at skære mine meget lidt til for at de passede, det var nemt klaret med en almindelig vinkelsliber med en billig fliseskive af en art.
Hvad angår filter til et axolotl akvarie, så er det som du sikkert ved, vigtigt ikke at skabe alt for meget vandbevægelse, men på samme tid have god filterkapacitet.
Det smarteste er selvfølgelig et udvendigt spandfilter, påsat lidt filtervat ved udløbet som er vendt ind i et hjørne eller lignende for at brække vandstrømmen op.
Selv har jeg haft godt held med at bruge hængefiltre og luftfiltre til akvarier i den størrelse du omtaler, der skal i hængefiltrets tilfælde stadig sættes filtervat i for at bremse vandstrømmen.
Dem her fungerer godt for mig: http://www.akvariebutikken.dk/product/aqua-clear-107/
Men prisen på spandfiltre er ganske overkommelig for tiden, så det ville jeg nok vælge.
Men ellers så kan et ganske almindeligt indvendigt filter med udløbet vendt ind i hjørnet og noget filtervat for sagtens bruges.
SogneprQsten — 29. oktober 2012, 13:57
Men - Ølandsbrud er det perfekte valg.
De fåes på dba til fine penge eksempelvis.
http://m.dba.dk/natursten-b-0-l-0-h-0/id-86971455/
LarsGordon — 29. oktober 2012, 18:58
Tusinde tak igen! Du giver mig lige de svar jeg står og mangler til idéen til mit akvarium! Må jeg eventuelt se et billede af dit akvarium, jeg skal da nok lade være med at lave fuldstændig samme setup! 🙂
Faktisk så det filter du lige har skrevet fra akvariebutikken, det er lige dem som jeg ledte efter, fordi de ser ud til at mange som har axolotler bruger sådan et filter til dem, blandt andet pga. der ikke er så meget gang i vandet! 🙂 eller hvilket spandfiltre ville du sige jeg skulle vælge som ville være det bedste til ikke så mange penge?
SogneprQsten, det der sted ser også virkelig nice ud, kan også være at jeg vælger dem, men de ser lidt svære ud at lime på bunden af akvariet.. 🙂
LarsGordon — 31. oktober 2012, 22:55
mikkel_k — 1. november 2012, 12:24
LarsGordon — 1. november 2012, 12:31
Har du også axolotler? Og så er det vel bare om at lave hun i til hængefilteret hvis det er det som jeg vælger. Hvis du har axolotler hvilket filter eller spand bruger du? :-)
BBJ — 1. november 2012, 13:19
Her er et billede af et af mine axo akvarier som det så ud for nogle år tilbage 😉
Det her er ikke noget display akvarie, derimod til opdræt så opstillingen er udelukkende lavet for at være så praktisk som overhovedet muligt, så hvis det er et akvarie til stuen så ville jeg nok gøre det lidt flottere med mere spændende sten formationer osv.
Hvad angår filteret, så kan du måske se på billedet at jeg har netop sådan et hængefilter monteret på det akvarie, sammen med 2 luftdrevne filtre.
Det fungerer helt perfekt og giver en meget stor filterkapacitet men ikke ret meget bevægelse i vandet.
Hvis du går efter spandfilter ville jeg nok gå efter noget i den her dur:
http://www.akvariebutikken.dk/product/tetratec-ex-700-256/
Som mikkel_k nævner, så undgå at have glas over akvariet, det hæver temperaturen vildt meget, personligt bruger jeg polycarbonat plader som jeg så har lavet huller i for at give luftgennemstrøm.
Det kan gøres på mange måder, men den eneste funktion det tjener er at sørge for at de ikke kan komme til at springe ud.
Jeg tillader mig lige at vedhæfte nogle generelle tips til axolotler, du ved sikkert det meste men det kan da være der er et nyttigt tip eller to iblandt 😉
Typiske fejl:
1: Ud med varmelegeme, Axolotler sætter pris på køligt vand (max 20 grader, helst 16-18.)
2: Brug ikke akvariegrus som bundlag, dette kommer de til at få i maven da de spiser ved vacuum (altså de suger maden ind). Sådan en gang grus giver forstoppelse og ofte døde axolotler.
Brug enten sand, store sten(så store de ikke kan spise dem), eller bar bund. Jeg anbefaler bar bund da det er meget nemmere at holde rent.
3: Put ikke andre dyr i akvariet, det går galt.
4: Sørg for at fodre med noget godt foder, regnorme er helt optimalt, og så kan der fodres med myggelarver og andet frostfoder, samt små stykker rejer/fisk. Men så fremt muligt så brug regnorme (nemt og gratis at grave op i haven).
5: Jeg går ud fra at dit akvarie er et med heldækkende armatur med lys - i så fald vil jeg anbefale dig at skaffe dig af med det. Et heldækkende armatur med lys vil forsage at temperaturen er for høj og meget svær at sænke (med mindre du investerer i en køler).
Derudover så sætter axolotler ikke pris på kraftigt lys, de vil gemme sig hele dagen og mest være fremme om natten.
Du kan i stedet bruge noget plast "net" eller som jeg gør en gennemhullet polycarbonat plade eller lignende.
6: Axolotler bliver store! (Op til 30cm eller mere). Et 54L akvarie er ikke stort nok til at holde axolotler, jeg vil anbefale minimum 80L per axolotl. Størrere grundareal er bedre, det vil sige at et "fladt" 50L akvarie er bedre end et 300L søjle akvarie.
7: Axolotler sviner meget, sørg for at have god filtrering på akvariet og foretag hyppige vandskift. Pas på med ikke at skabe for meget bevægelse i vandet med filteret, man kan eventuelt vende udløbet imod hjørnet af akvariet og/eller sætte noget filtersvamp på for at bryde vandstrømmen. Axolotler sætter ikke pris på kraftig strøm.
Tips til at holde temperatur nede:
1: Hold akvariet fri af sollys (ja den var lidt indlysende, men hvis bare akvariet modtager en lille smule sollys hæver det temperaturen meget)
2: Brug ikke et lukkende armatur over akvariet, specielt ikke et med indbygget lampe (vigtigt, sådan et armatur med lys i hæver temperaturen kraftigt). Jeg bruger en gennemhullet polycarbonat plade, den eneste funktion dit låg skal have er at sørge for at de ikke springer ud. Derudover skal der være fri luftgennemstrømning gennem låget.
3: Monter blæsere, hvis du monterer en eller flere små blæsere som blæser luft henover vandoverfladen så sænker du vandtemperaturen betydeligt. Du kan bruge blæsere fra computere (besværligt, men billigere), eller du kan købe nogle akvarieblæsere (nemt, men dyrere).
4: Hav plastflasker med vand i fryseren, så put "isflaskerne" i akvariet for at køle det, vær opmærksom på at dette kan være en risikabel metode, da et for stort spring i temperaturen kan være mere skadeligt for dem end en for høj temperatur. (Svært at styre i et lille akvarie).
(Jeg anbefaler ikke denne metode, men det kan lade sig gøre).
5: Hvis du har budgettet og vil have det bedste og det nemmeste, så anskaf en vandkøler til akvariet, disse er dyre men med sådan en behøver du til gengæld aldrig bekymre dig om temperaturen mere.
Ellers er der mange andre kreative løsninger, har set en del som har bygget en køler ud af et gammelt minikøleskab
Men hvis du bruger 1,2 og 3 tilsammen, eller 4 eller 5 for sig selv så kan du sagtens holde en fornuftig temperatur, også om sommeren.
LarsGordon — 1. november 2012, 14:12
Mange tak for svaret! Og tak for billedet! Det gav et mere overblik over hvordan akvariet skulle se ud. Jeg er igang med at lave mit om, altså igang med baggrund osv. og det eneste jeg egentligt mangler er en pumpe. Tror jeg køber hængefilteret da det er billigere og er god til filtrering. Ville du vælge den som hedder 70 eller 50 inde på hjemmesiden da mit akvarium er 150-160 liter, er ikke helt sikker 🙂
Og alt det med temperaturen vidste jeg godt, men alligevel tak. Sådan en carbon plade hvordan anskaffer man sig sådan en? Og jeg har fuld armatur, men tror min ven har et mindre som bare giver lidt mindre lys 🙂
BBJ — 1. november 2012, 17:33
Jeg ville gå efter 70'eren, jo mere filterkapacitet jo bedre. Men husk at skaffe lidt filtermateriale til at afdæmpe udløbet fra filteret, ellers giver det lige lovlig kraftig vandbevægelse.
Jeg har brugt www.interglas.dk til at bestille polycarbonat ved, men der findes mange andre og du kan også få det i byggemarkeder (dyrt).
Du kan også bruge andre alternativer end polycarbonat, men efter min mening er det meget nemt og giver et flot look, i og med at det ligner en glasplade.
LarsGordon — 1. november 2012, 19:34
Tusinde tak, nu ved jeg hvordan jeg skal bygge det. Får jeg alt med til filteret som jeg skal bruge? Og hvad skal jeg bruge som filter materiale for at det vil lave mindre strømning 🙂?
BBJ — 2. november 2012, 12:35
Alt der skal bruges følger med ja, til at blokere udstrømningen bruger jeg selv sådan nogle filtertromler af den her type (måske ikke samme størrelse), som jeg skærer i to halve og så passer den på en prik til.
http://minizoo.dk/Ferskvand/Filtersystemer/Luftfiltre/Evolutionelefantfodindvendigfilterlille
Men du kan også sagtens bruge noget andet filtermåtte og skære det til så det passer, eventuelt hvis du har noget gammelt filtermåtte liggende.
BBJ — 2. november 2012, 12:41
Det kan gøres på mange måder, men du kan jo prøve dig frem og se hvad der fungerer bedst 🙂
LarsGordon — 2. november 2012, 13:33
Jamen det vil jeg prøve at eksperimentere lidt med 🙂 Så vil jeg bestille pumpen hjem så jeg har den på mandag så de små kan få et dejligt akvarium! 🙂 Hehe .
Tusinde tak for hjælpen. Vil lige skrive til dig BBJ hvis jeg har spørgsmål om noget på et tidspunkt.
Og nu hvor jeg alligevel har tråden eller hvad det hedder. Så ville jeg høre om du bare satte "klinkerne" fast med silikone? 🙂
BBJ — 3. november 2012, 20:28
Ja, bare almindelig akvariesilikone i den ønskede farve, som sagt så husk at få det lavet tæt rundt i kanterne således at der ikke kan komme vand og skidt ned under fliserne.
Du er selvfølgelig velkommen til at skrive hvis du har flere spørgsmål 🙂
LarsGordon — 3. november 2012, 21:40
Fedt! Og tusinde tak! Vil jeg gøre hvis jeg har yderligere spørgsmål 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.