Mit 128L. opstartet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

HackZaw — 22. oktober 2012, 14:49

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at starte mit 128l. op.

Jeg har valgt 0.7 flodgrus, måske ikke det bedste valg, når man tænker på planterne - men jeg prøver sku 😉

Der er CO2 på så jeg håber det ses på planterne. Der er JBL 7-13 kugle ved hver rod. Lyset er 827 bag og 880 foran.
Anubias stå nok i for meget lys, men jeg håber Vallisneria'en vokser op og giver skygge.
Den røde plante ved jeg ikke hvad er for en og kan ikke finde den i tropica - planteguide, så her må I meget gerne give et bud. Jeg har sat den list pga farven.

Nu kommer det til at stå i 1 - 2 måneder for der kommer fisk i. Dog kunne jeg godt tænke mig at få nogle snegle i så hurtigt som muligt, så alger kan holdes nede fra start - kan majssnegle holde til en helt frisk balje?

lucas1999 — 22. oktober 2012, 19:58

fedt akvaeie smid flere billeder ind, når der er kommet fisk i 😛

skyrip — 22. oktober 2012, 20:49

Det ser rigtig godt ud 🙂
men glæder mig til du finder ud af hvad den røde plante er for en.. for den er alt for lækker 😎
Hvor i verden har du fået fat i den .. ?? hvis jeg må spørge ??

Skyrip

HackZaw — 22. oktober 2012, 21:22

Den røde plante købte jeg hos bonnie dyrehandel i Lyngby. Sælgeren vidste ikke havd det var for en plante, men jeg kunne ikke lade være med at købe den. Jeg syntes altid der mangler lidt farve ved planterne i akvarier.

CO2 kører nu med ca 1 dråbe pr. sekund, og det babler fra planterne. Så det ser ud til at virke, for det har jeg aldrig set i mine andre akvarier, hvor der ikke er CO2.

Men venter spændt på hvad det er for en plante jeg har købt.

F Andersen — 22. oktober 2012, 21:24

Flot indretning.
Men den plante finder du aldrig i en akvarieplante-guide, men nok i en stueplante-guide. Den har nemlig ikke noget at gøre i et akvarie men hellere i din vindueskam. Få den hellere op i en fart for den afgiver giftstoffer i vandet. Man ser desværre mange akvarie-butikker som sælger stueplanter og terrarieplanter som akvarieplanter.

skyrip — 22. oktober 2012, 21:28

Jeg er helt enig i at der mangler lidt farve .. hver fald andet end grøn:P
jeg har selv været på jagt efter lidt farvet .. men jeg har ikke været så heldig at finde nogeb der har andet end grøn 🙁
meeen mon ikke jeg en dag kan være lidt heldig som dig 🙂

lucas1999 — 22. oktober 2012, 21:36

skyrip http://mptropefisk.dk/index-filer/Page11590.htm her er der en farverig plante 😀

Figne — 22. oktober 2012, 21:43

I min plantebog er den røde plante en Fittonia verschaffeltii, og den kan ikke leve i vand i længere tid. Der anbefales at den plantes i terrarier eller fugtige opvarmede drivhuse. Er spændt på at høre om den overlever hos dig.🙂

HackZaw — 22. oktober 2012, 22:26

Så kom den røde op.*skeptisk*

Godt man kan hente information her, når det ikke rækker med personen, som sælger 🙁

skyrip — 22. oktober 2012, 22:35

Uhhh Nice .. Takker mange gange Lucas1999

HackZaw — 23. oktober 2012, 21:07

Så kom der to nye planter i med røde nuancer. 1 alternanthera reineckii pink og 1 ludwigia glandulosa.

Her er resultatet.

HackZaw — 4. december 2012, 14:23

Nu har mit akvarium stået og modnet i lidt over en måned uden fisk i. Men nu er der kommet cyanobakterier.;(

Planterne har ikke haft de bedste forhold, da jeg har sat indsugningen forlavt og derved fået meget sandstøv i filteret. Det er så lige så stille dalet ned over bladene på planterne og hæmmet dem.

Jeg har "støvet" planterne af. sat nogle rejer i for at holde overfladerne rene og en lille flok habrosus til at rode lidt i bunden.Før rejer og fisk kom i har der været totalt mørklagt, men uden held.

Nu vil jeg rense total og have bundlag der ikke er så fint. Jeg vil rense filteret, selv om det ikke er optimalt, men jeg poder det fra andet filter ved opstart. Og jeg vil sikre mig at der ikke er mere sandstøv, som kan ligge sig på planternes blade.

Nu er mit spørgsmål om jeg skal genbruge noget af vandet, eller findes cyanobakterien også i vandet?

Det gode ved opstarten er, at der ikke er så meget som en eneste alge 😛

JiKa — 4. december 2012, 16:19

Jeg har også bøvlet noget med de s.... cyanbakterier, og jeg fik løst problemet med en ny pumpe (den gamle var noget l....)med en øget vandcirkulation.
Min erfaring siger at de cyaner typisk kommer i enten helt eller delvist "døde zoner" dvs. hvor vandet står stille.
- nu døjer jeg så bare med brunalger, men mon ikke jeg finder en løsning på det også 😉

HackZaw — 6. december 2012, 13:36

Så blev akvariet renset og nyt bundlag. Til min store overraskelse var der ikke nogen bakterie kultur i mit spandfilter. Det har ellers kørt i over en måned. Nå men det er nu podet med snask fra et andet filter, så mon ikke det kommer.

Det får mig bare til at stille spørgsmålstegn ved de filteropstarts midler, man kan købe. Har de overhovedet en effekt?

Nu får akvariet lige lov til at stå et par dage, så kommer der lidt vand fra det gl. akvarie og et par fisk i. Så håber jeg "modningen" kan gå lidt hurtigere.

Jeg har også fået bestilt en led-skinne fra terrajova, så der kan komme mere blus på. Jeg har valgt farve 3000K, som skal sidde sammen med 827 røret. Hvis det har en god effekt, skal der også en 6000K skinne i foran.


Så lige et spørgsmål om etik. Jeg har 4 stk platy, som går i min datters akvarie. Det skal lukkes ned og de platy'er er grimme. Det er krydsninger af sorte og gule, og det har betydet at de faktisk ingen farve har. Men man kan vel ikke tillade sig at aflive bare fordi man ikke syntes om dem. De har det jo godt og er vidt aktive. Hvad gør I andre?

Bruger #452172 — 6. december 2012, 15:55

Du kan vel altid aflevere dem hos din fiskeforhandler, hvis du ikke vil have dem.

kahlman — 6. december 2012, 16:04

Husk der skal også noget fodder i baljen så bakterierne har noget at leve af ellers kommer der ikke gang i filteret.

Jawbreakingtrucker — 6. december 2012, 16:06

[citat]Så lige et spørgsmål om etik. Jeg har 4 stk platy, som går i min datters akvarie. Det skal lukkes ned og de platy'er er grimme. Det er krydsninger af sorte og gule, og det har betydet at de faktisk ingen farve har. Men man kan vel ikke tillade sig at aflive bare fordi man ikke syntes om dem. De har det jo godt og er vidt aktive. Hvad gør I andre?[/citat]

Personligt har jeg det på samme måde. Jeg afliver ikke fisk selvom jeg af den ene eller anden grund ikke bryder mig om dem. Find en der vil have dine fisk. -eventuelt som foderfisk, dét har jeg selv intet problem med.

kahlman — 6. december 2012, 16:08

Skylder da lige at sige at det er et rigtig flot akvarie du har lavet.

Lyngklipper — 6. december 2012, 19:58

Synes de der cyanobakterier til forveksling ligner blågrønalger;)

HackZaw — 6. december 2012, 21:08

#19
Blågrønalge BGA er jo netop cyano bakterie, så der rammer du jo plet 😉

Ellers har jeg læst mig til noget forkert og prøvet at bekæmpe på forkerte måde. Jeg havde dog heller ikke læst at mørklægning bør kombineres med behandling med brintoverilte. Havde jeg gjort det, så hvade jeg måske fået bugt med det.

HackZaw — 8. december 2012, 14:05

Jeg har læst mange indlæg her, hvor der diskuteres livligt om LED virker eller det ikke virker, når man snakker planter. Nu er mit akvarium ikke udelukkende plante akvarium, men planterne er, for mig, en stor del af det at have et akvarium.

Jeg har købt en LED-skinne i farve 3000K. Jeg vil se, om det kan bruge med et plante akvarium. Det er kombineret med 2 stk 18W T8 rør. Et grolux og et 865. Der skal yderlig en LED-skinne i, som skal være 6000K, da det er et meget gult lys nu.

Kriteriet for succes er om der kommer mere rød farve på min Alternanthera reineckii 'pink'.

HackZaw — 2. januar 2013, 20:45

Her lige en lille opdatering.

HackZaw — 3. februar 2013, 13:04

Sådan ser det ud i dag.

skyrip — 3. februar 2013, 15:53

Ser rigtig godt ud 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.