nyt 325 liter akvarium. (kan bordet holde)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ma291186 — 26. september 2012, 09:47

Hej jeg får nyt 320 liter akvarium i dag. Har dog et problem, jeg har intet at stille det på.

Mit nuværende 60 L. står på denne reol. Tro i den vil kunne holde hvis jeg sætter ekstra ben på i midten? det er masiv gran ud fra hvad ikea siger.

Det er jo testet af hverdagen 😛


http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/20176277/

cborch — 26. september 2012, 09:59

Det kan sikkert godt holde til vægten, men problemet er hvis der kommer et skub fra siden, så risikerer du at den kollapser. Der skal skrues nogle tværstivere på og det vil ødelægge den nydelige reol.

Ma291186 — 26. september 2012, 10:03

Ja men det er bedre end alternativet som er at den skal flyttes i kælderen. 😛 Men vil gerne høre forslag til hvordan jeg kan få den til at holde?

Robse — 26. september 2012, 11:17

Sæt en plade på bag på reolen, det vil afstive den MEGET.
Bare sørg for at give den godt med skruer.

(Det vil absorbere de side-værts bevægelser der ellers kan få den til at bryde sammen.)

Ma291186 — 26. september 2012, 11:35

Du vil ikke mene der er fare for den ikke kan holde på den anden led?

TinneG — 26. september 2012, 12:04

Jeg ville sætte nogle ekstra ben under den, i midten.

Deldoll — 26. september 2012, 12:09

Jeg ville få skåret en 12-16 mm mdf plade til som passer bag på og så 4 ekstra ben, det burde kunne gøre det

Robse — 26. september 2012, 12:34

#5: Mjae... Det er selvfølgeligt lidt smalt på den led...
Rokker det hvis du stiller dig op på den og prøver at sætte den i svingninger?

TinneG — 26. september 2012, 13:00

Gør som Deldoll ville gøre! Det er det optimale... (kan godt være den ikke behøver være 16 mm, men bare 8-10 mm)

Deldoll — 26. september 2012, 14:58

Og så evt. få skåret en vandfast plade, som passer på akvariemålet til at ligge øverst inden du stiller akvariet

Ma291186 — 26. september 2012, 16:50

Rigtig gode forslag. hvis jeg sætter mig op på den og rokker, så er det faktisk meget solidt. Kan ikke rigtig stå der på, da der står et akvarium i forvejen.

Nyt dilemma. Så vidt jeg husker måler akvariet 50 cm. i bredden og reolen er kun 40 cm. hvad siger i til dette?

RS2600 — 26. september 2012, 17:04

En plade på bagsiden som du skruer på, en 6mm er rigelig, skruerne skal undersænkes, sørg for at forbore hullerne, hullerne i pladen samme tykkelse som skruerne, hullerne i reolen ca 2,5 mm mindre end skrue diameteren og 2/3 dele i dybden som skruelængde.
Jeg ville lægge en kraftig plade på reolen som akvariet står på, evt et stykke køkkenbordplade.

Bruger #946029 — 26. september 2012, 18:39

Med tanke på de modifikationer der skal laves, samt at reolen ikke er dyb nok, så ville jeg klart foretrække at investere i et brugt porsa-stel i stedet for.
Så er du sikker på, det holder og behøver ikke bekymre dig, hvorvidt dit hjemmebiks nu også er holdbart. 325 liter vand fylder altså RIGTIG meget på et gulv!!!

Brugte porsa-stel fås fra omkr. 300,- og opefter.

Ma291186 — 26. september 2012, 19:20

Har også været ved at kigge på dem. Synes bare ikke de er særlig pæne. og kunne ikke finde nogen oppe omkring nordjylland.

Dav — 26. september 2012, 22:15

En plade bagpå, til at afstive for skub fra siden. Jeg mener dog at en 6 mm krydsfinerplade er nok, samt et sæt ben på midten er nok. Måske er det endda ikke nødvendigt med ben på midten... det kommer an på hvor meget bordet vil bøje på midten. Hvis en mand på 100 kg kan sidde og "småhoppe" på midten uden at bordet bøjer nedad, vil det nok kunne holde uden ekstra ben...

Men - better safe than sorry!

Zeigermann — 27. september 2012, 06:49

#12

Dette lyder som den rette måde at klare problemet på, hvis længden af din reol målt fra yderside til yderside af benene passer til et 325 liters akvarium.

Hvis din reol er længere end 150 cm så ville jeg finde et porsastel, da du ellers skal forstærke din reol for meget, og stadig være usikker på, om det kan holde.
Det er meget vigtigt at akvariet bliver understøttet helt ude ved toppen af benene, da et akvarium normalt ikke behøver understøtning på midten; men hvis du skal have en plade på toppen af reolen alligevel, så må din reol gerne være lidt for kort, bare ikke akvariet stikker mere end 10 cm ud i hver ende, og du bruger en kraftig plade.

Ma291186 — 27. september 2012, 17:14

Tror også det er den måde jeg vil gøre det på. Lyder som den bedste måde.

Er vi enige om at jeg sætter en plade på bagsiden på ca. 10 mm. og sætter 2-4 ekstra ben så den bedre kan holde til vægten?

Er der evt. andet jeg skal være opmærksom på.

catfish — 27. september 2012, 18:03

Det er måske helt på tværs af hele debatten, men jeg ville holde mig fra at bruge sådan et møbel, i særdeleshed når du har slået fast, at akvariet er 50 hvor bordet kun er 40 bredt.

Jeg har i en periode - som en midlertidig løsning - haft to 86 L akvarier stående på en stor men billig 6-benet kommode købt i Jysk. Den virkede fra start meget stabil, og jeg smed bare 9mm flamingoplader under akvarierne, MEN efter godt et år på møbelet er jeg ved at være noget nervøs, for det har arbejdet meget, og bordpladen krummer en del på ubehagelig facon.

Heldigvis flytter akvarierne snart, da vi overtager vort nye hus per 1. oktober. Håber det holder så længe!

Hvis jeg var dig ville jeg sove meget bedre om natten ved en løsning a'la de Funda/Lecablokke du viser på billedet af akvariet i en anden tråd! Eller følge rådet længere oppe, altså lede videre, og finde noget porsa eller et andet møbel designet til akvarier.

Bruger #946029 — 28. september 2012, 00:25

Jeg har lige kastet endnu et blik på dimensionerne af møblet og kan kun endnu en gang fraråde dig at bruge det til at sætte så tungt et akvarium på - det er dømt til at gå galt!!!

1: Møblet er ikke dybt nok - ja, det kan til dels afhjælpes med en plade mellem møbel og akvarium,
men det er og bliver noget juks.

2: Møblet er for langt i forh. til akvariet, hvilket er det største problem.
De 4 stolper skal bære hele akvariets vægt, hvorfor det er essentielt, de er placeret
direkte under akvariets ender. Altså skal spændvidden fra ydersiden af højre til ydersiden af
venstre sæt ben være tættest mulig på 130 cm. (formoder det er akvariets længde). Det er ikke
tilfældet som jeg set det ud fra billedet.
Ja, det kan til dels afhjælpes med en plade mellem møbel og akvarium, men du vil før eller siden
opleve det problem #18 beskriver: at pladen vil krumme på ubehagelig facon.


Endelig kan vi jo tale om den totale vægt, når akvariet er fyldt med bundlag, dekorationsmaterialer og vand. Den kommer lynhurtigt over 400 kg og jeg ville ærlig talt være rigtig led ved at smide 400 kg. på en spinkel konstruktion af gran (uanset hvordan man vælger at forstærke denne).


Har du overvejet muligheden for selv at fremstille et brugbart bord/stel?
Det er slet ikke så svært, som man måske skulle tro.

Dav — 28. september 2012, 11:53

Okay.... dér sov jeg også i timen. Jeg gik ud fra at møblet havde ydermål, der passer nogenlunde til akvariet... Så må jeg erkende at når det er smallere end 50, ville jeg slet ikke bruge møblet.

Jeg har købt et lignende Ikeamøbel engang. Det er meget robust men målene passer bedre. Mit er nemlig 52x137, og der har jeg taget benene af, og monteret 6 stk 8mm stillebensfødder på.

Det er perfekt. Du kan se det i min profil. Skabet er født med glas i lågerne, men det har jeg udskiftet med lukket plade, så jeg har gemmesteder til foder, spandpumpe osv.

Ma291186 — 28. september 2012, 16:16

Jesper du har jo nok ret. Har du en guide til hvordan man kan lave et som også ser nogenlunde ud. Konen der hjemme vil jo gerne holde det i samme stil med resten. Som har samme farve som overnævnte reol. Akvariet er faktisk kun 45 cm. så vi snakker om 4 cm. ca.

afstanden mellem benene er 140 🙂

Bruger #946029 — 28. september 2012, 18:43

Det bliver en kort pip herfra, men prøv at kigge i nedenstående tråd (også nogle af de sidste indlæg).

Jeg synes faktisk, det er et meget nydeligt resultat.

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1401663

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.