Det nye lokum!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

87Hundrede — 25. september 2012, 21:30

Så synes jeg selv, det er blevet tid til at fremvise mit store lokum!!!!! af en reol. Har måske overdimensioneret størrelserne på bjælkerne helt vildt, men better safe than sorry! Alt er savet med en fukssvans, så er selv rimelig tilfreds med resultatet 😀

Men nok om det, nu lidt fakta!

Akvarier:

2x DiamantAkvarier - 160liters specialmål 80x50x40
3D baggrund i begge akvarier med filter bag
LED belysning
100watt varme i begge, da jeg ikke har mere end 20grader i lejligheden.

Akvarie 1 - Multi akvarie (øverste)
- Sandbund - 0.8-1.2mm
- Afrikanske hulsten i kalk
- 72 sneglehuse
- Diverse planter, som sikkert bliver gravet op med tiden!
- 1.2.4 N. Multifasciastus.
(Alle er fuldvoksne, men kender ikke kønnet på de sidste 4. Kun et par der virkelig graver ud omkring deres hus!)

Akvarie 2 - Sydamerikansk (nederste)
- Sandbund 0.4-0.8mm
- Trærødder
- Huler under roden + kokosnødder
- Crytocoryner, javamos og vallisinera.
- 1.1 A. Caca double red
- 12 XXL rødneon
- 7 C. Aenus
- 5 Sølv øksefisk

Også vil jeg ellers lige vise billeder - Først lige hvordan de indvendige baggrunde er lavet:



Har dog tyvstartet lidt på selve opsætningen, da jeg ikke fik taget billeder af det første akvarie 🙂



Lidt opsætning af det øverste multiakvarie



også det færdige resultat, øverste 😀



og det nederste 😀



Det var lige alt for nu 🙂

Der kommer flere billed opdateringer som akvarierne tager endnu mere form 🙂

God aften derude 🙂

akvariedegnen — 25. september 2012, 21:48

Det resultat kan du være rigtig stolt af. Det ser brandgodt ud. Og de to akvarier klæder rigtig hinanden godt. Det er meget fint med denne vekselvirkning der er. Godt gået.

Dav — 25. september 2012, 21:48

Nå nu gik jeg så her og troede at man også kunne få hjælp til sine vvs-opgaver herinde... 🙂

Multier er altid sjove og Apistoer er også flotte. Hvad er det for noget sand du bruger, det er jo blændende hvidt, eller er det bare lys/foto...?

87Hundrede — 25. september 2012, 21:57

#3

Det er meget lyst, men fotoet gør det også ekstra lyst 😉 Det er slet ikke så "hvidt" i virkeligheden, mere strandfarvet 🙂

Sølz — 25. september 2012, 23:36

Flotte akvarier - Multiernes ser helt perfekt ud;)

Stephen — 25. september 2012, 23:50

Det ser godt ud.

Villads — 26. september 2012, 06:17

En flot,simpel og stærk reolkontstruktion Henrik. 🙂
Kunne du måske lokkes til at lægge en materialeliste ind i #1?

AnneH — 26. september 2012, 06:31

Det er sørme pænt 😛

Jesper Green — 26. september 2012, 08:46

Det ser godt ud 🙂

87Hundrede — 26. september 2012, 12:42

#7

Må åbenbart ikke redigere først indlæg:)

Men selve materialelisten har bare været

750x750 trykimprægnerede stolper i respektive størrelser. Tror jeg har brugt lige godt 12-13meter sammenlagt. Prisen er cirka 10kr per meter 🙂
20vinkelbeslag til at holde hele skidtet sammen.
1x 2000x500 limtræsplade til at ligge under akvarierne

3l vådrådsmaling. Alle ting er blevet malet 3-4gange 🙂

Derefter malet over med en koksgrå-shine spraymaling fra biltema 🙂

Villads — 26. september 2012, 14:05

Nå det var ærgerligt, men tak for listen. 🙂

Bruger #946029 — 26. september 2012, 18:56

Meget nydeligt arbejde Henrik!

Hvad er det for LED du har brugt? (oplys meget gerne model, pris og hvor de er købt)


(PS: Hvis du engang mangler et sted at parkere en elefant, så ved du, hvor den kan stilles 😀 )

87Hundrede — 26. september 2012, 20:42

#11

Var da så lidt 😉 Kan da lige tilføje, at reolen, med alle træstykker, plader, maling, vinkelbeslag og lignende har stået i lige godt 500kr - Men halvdelen af det er faktisk til maling, vil bare være sikker på at det kan holde til lidt vand uden at slå sig 😉

#12

Mange tak for rosen 🙂 Der kommer flere billeder i weekenden, hvor jeg forhåbentlig får sat alle ledningerne pænt op, så skulle det gerne blive endnu pænere 😉

Jamen LED'skinnerne er fra http://www.tanganyika-cichlider.dk/ , men de forhandler dem ikke mere. Men efter lidt tidligere læsning på forummet, så kan jeg huske at Vagn, her fra siden (http://terrajova.eu/prislister/PRISLISTE%20FOR%2024V%20LYSLISTER_N.pdf) også har nogen magen til, til salg.

Det er nogle 24v led, 60cm modellen med 6000K i lysfarven. Det vokser crytocoryner, vallisinera og mos hvertfald fint under, selvom der kun er 1 over hvert akvarie 🙂
Der står også priser osv i linket 🙂 Mener jeg gav cirka 500-600kr samlet inkl porto. 🙂

Bruger #946029 — 26. september 2012, 22:06

Tak for svaret vedr. LED

Jeg kender godt, dem Vagn forhandler, men jeg var ikke sikker på, de gav tilstrækkeligt lys.
Hvis de er tilsvarende dine, så er det slet ikke så tosset endda.

87Hundrede — 26. september 2012, 22:39

#14

Jeg er godt nok også blevet positivt overrasket - Havde testet begge skinnerne over mit gamle mark II, ligeledes 160liter, dog med 10cm mere i højden i stedet for dybden som de nye har.
Der synes jeg slet ikke de gav lys nok, overhovedet, så var meget spændt på at få de andre akvarier hjem som jo ikke er så høje.

Og det synes jeg faktisk giver et positivt resultat, samtidig med at strømniveauet er i bund 🙂 Billederne snyder nok lidt med lyset, specielt det sydamerikanske, da den lyse bund gør det hele endnu lysere. Multiakvariet gengiver det faktisk rigtig godt, hvor meget lys 1 skinne kan give 🙂 det er tæt på at være lige som jeg ser det lige nu 😉

87Hundrede — 20. oktober 2012, 11:29

Så er det vidst på tide med en opdatering 🙂

Der er både op- og nedture, dog flest positive 😉

Multiakvariet er blevet fuldstændig endevendt! Dog ikke af mig, men de små entreprenører. Jeg tror efterhånden ikke der er et sandkorn der ikke lige er blevet flyttet en enkelt gang eller 2! 😀 De er virkelig underholdende at kigge på, så har ikke forstået at jeg først har fået dem efter 10år i hobbyen 😉

Der er kommet nogle alger på stenene, dog ikke nogle jeg har planer om at fjerne, da jeg synes de bidrager til et mere naturligt look - Det så lidt klinisk ud før 😛

Desuden har jeg også fået det første sæt under efter 3 uger - Det synes jeg sku er for fedt 😛 De er desværre for små til at jeg kan fange dem med mit kamera, men har spottet en 2-4 stykker. Mon ikke der gemmer sig flere i selve sneglehusene 😛



Det "sydamerikanske" kører faktisk også godt - Bortset fra en reje der stak af ud af hjørnehullet på dækglasset, og en død neon (aner ikke hvorfor, den døde bare fra den ene dag til den anden) så kører det faktisk, hvertfald sundhedsmæssigt for fiskene.

Dog har jeg lidt problemer med min trærod. Der er begyndt at vokse svamp på den (tror jeg). Er der nogen der ved hvad det er, og hvordan man eventuelt kan komme af med skidtet? 🙂 Jeg har haft roden brugt før, og der havde jeg ingen problemer. Jeg har bare haft den skoldet, også taget den i brug igen 🙂

brølling — 20. oktober 2012, 12:10

Detder hvide snask er ganske uskadeligt. Hos mig blev det ædt af mine guppyer, og var vel helt forsvundet efter 4-6 uger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.