Nybegynder med et 23 l akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rumle — 5. september 2012, 20:23

Nu har jeg været inde og læse de forskellige tråde vedr. Fisk til et akvarie på 23 l. Og er egentlig ikke blevet meget klogere.
Jeg synes folk generelt ytrer sig om at akvarier skal være en del større, at det er for dyrt om fiske velfærd osv.
Jeg har læst forslag til fisk på forskellige hjemmesider og forespurgt i forretninger.. Det er jeg heller ikke blevet klogere af. 😉 Da der er ligeså mange meninger som sider.

Så nu prøver jeg her og håber at få lidt hjælp 🙂

Kan jeg have nogle former for cichlider?
Hvis jeg skal have en kampfisk, hvilke andre fisk kan jeg så have?

Jeg har ikke indrettet akvariet endnu, det vil jeg vente med til jeg ved hvilke fisk der skal i.

kbrodersen — 5. september 2012, 20:44

Du får svar alt efterhvem du spørger. Hvis du spørger mig kan du have 5 endlers guppyer eller 5-6 galaxy Rasbora. Det er nok de eneste jeg ville sætte i et akvarie på den størrelse. Så skal du passe MEGET på ikke at overfodre da du ellers bliver straffet straks med alger. Akvariet er dog perfekt til rejer - jeg har flere rejeakvarier i den størrelse.

Katxap — 5. september 2012, 21:11

Jeg ville putte en han kampfisk i og så ikke mere, selvfølgelig planter og alt det der men ikke flere fisk 🙂

Rumle — 5. september 2012, 21:25

Skal jeg ikke have en malle eller andre nyttedyr?

Katxap — 5. september 2012, 21:29

Mallen kan jo blive meget stor og skal have en anden temperatur end kampfisk så det er nok ikke så godt 🙂 jeg ville bare holde mig til kampfisken og bare den

Rumle — 5. september 2012, 21:34

Hvad hvis jeg vælger 3 par galaxy rasboraer?

Katxap — 5. september 2012, 21:38

kender desværre ikke noget til den art 🙂 har mest viden om kampfisk

Rumle — 5. september 2012, 21:54

Okay.. Men kan en kampfisk trives alene?

Katxap — 5. september 2012, 22:00

Ja en han kan godt, bare sørg for der er masser af ting at lave i akvariet

skuuny — 5. september 2012, 22:06

prøv lige og dyrk det med rejer jeg er selv blevet helt hooked og har pt rejer i 12 af mine baljer og med hensyn til maller til små akvarier findes der jo dværgsugemaller som jeg selv benytter i mine 25 liters akvarier og dværg panser maller. her er lige et billede af mine red bee rejer

Sølz — 5. september 2012, 23:47

Et 23-liters akvarium er perfect til 1 (= 1 stk.) kampfisk - vælger du kampfisk, så tag og læs artsbeskrivelsen inkl. brugeroplysninger her på siden - du bør altid finde en artsbeskrivelse for de fisk, som du ønsker at anskaffe dig..
Du kan også have en lille flok Heterandria Formosa på 5-6 stk.

Generelt så er et så lille akvarium som et 23-liters ganske vanskeligt at få til at holde et fornuftigt miljø. Jo større jo nemmere - jo mindre jo større risiko for problemer. Især er overfyldning med fisk det, som mange (især nybegyndere) har problemer med.

molo — 6. september 2012, 07:54

#6
Du bør gå uden om galaxy'en. Den er godt nok lille, men den kræver er større akvarium, da den har brug for plads til at strække ud på. Desuden er det en flokfisk, dvs. gerne mindst 10 stk.

Som anført bør du læse om de enkelte fisk inden, du vælger dem, både mht. pladskrav, temperatur, aggressivitet, krav til indretning etc. Læs indlæg i debatterne om fiskene (søg på navnet i søgefeltet) og læs artsbeskrivelserne. her er fx den for galaxy'en:
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11508

KevinR — 6. september 2012, 08:33

#1 Corydoras pygmaeus,corydoras habrosus er to muligheder for pansermaller

Der findes en mængde microrasbora arter der passer

Dario dario fin lille fisk og flot

Ungefødende Hetrandia formosa,en trio poecilia wingei,en trio Xenophallus umbratilis,Poeciliopsis prolifica

Udover det findes der en mængde micro tetraer

så jo der findes mange valg muligheder


Jeg ville absolut ikke vælge kampfisk til et fluval edge da den kun har et sted at gå op at tage luft fra,netop der hvor udstrømningen sider

Knerd — 6. september 2012, 08:44

Jeg ville putte en lille stime galaxy rasboa i, og nogle rejer. Hvis du gerne vil have en sugemalle kan du ind i mellem være heldig at en fiskepusher sælger de helt små ancistrus unger. Køb så en enkelt og byt den til en ny unge når den er blevet for stor til akvariet. Hvis du ikke kan finde de helt små hos en akvariepusher, så prøv på guloggratis.dk. Jeg gør det samme med mit rejeakvarie på 5 liter. Hver gang mine maller har unger, så snupper jeg en og smidder den over i rejeakvariet, og tager den gamle unge over i det store akvarie igen.

Trine J — 6. september 2012, 11:19

Jeg har et Fluval på 23L med guppy yngel og en kæmpe mysteriesnegl...

Det er ikke nødvendigt med maller i akvariet, du skal bare selv gøre det rent lidt oftere... Og det er meget besværligt med Fluval fordi man ikke kan tage toppen af *skeptisk*
Igen også det at man ikke kan tage toppen af, som gør det ikke egner sig særlig godt til kampfisk..

Et lille killi par ville også være en mulighed til 23 L... De (hannen) er flotte at se på, og de yngler villigt..?

Bruger #283792 — 6. september 2012, 12:27

Min kampfisk er godt tilfreds med det 23 liters fluval edge han går i, der er en rod og sten med anubias nogle cryptocoryner og en lille javabregne og det hele daffer han stille og roligt rundt i. åbningen for oven er ca en fjerdedel af akvarie toppen, og den bruger han da når han snes han har brug for den. I øvrigt har han også gæller til at trække vejret med, så den med åbningen i toppen og kampfisk og at det ikke dur stiller jeg stort spørgsmålstegn ved. Min kampfisk har nu gået i dette fluval edge i 1,5 år og er sadig fi for fight med skumrede og hygge ved fodringen.

KevinR — 6. september 2012, 12:34

#16 Gællerne bruger en kampfisk kun når den er et yngel indtil labyrinten er udviklet.

sira666 — 6. september 2012, 12:57

du kan ikke have nogen former for cichlider da de blir store og er glad for mange gemmesteder også elsker de at svømme...

kampfisk-HANNER er gode til små akvarier da de er lidt dovne men dog skal de gå alene... de kan finde på at flippe på de fleste andre arter i akvariet og dem de ville trives med ville også være for store og aktive til sårn et lille akvarie...

guppy'er syns jeg er de rigtige til lidt plads hvis man gerne vil ha mer end 1 fisk... (de bør dog ikke gå sammen med kampfisk)

sammen med fisk (guppy/kampfisk-han) kan du dog ha snegle... de kan få's i flotte farver hvis du gerne ville ha et nyttedyr (maller kan du desvære ikke ha i så lille et akvarie)

Bruger #283792 — 6. september 2012, 13:28

[citat]#16 Gællerne bruger en kampfisk kun når den er et yngel indtil labyrinten er udviklet.[/citat]

Det vil jeg godt se en dokumentation på. Hvis det er rigtigt så går der gerne 2-5 minutter imellem han trækker vejret.

mikkel_k — 6. september 2012, 14:07

Tror nu heller ikke den med kampfisk ikke bruger gællerne andet end som yngel passer. Har da tit observeret mine kampfisk opholde sig i bunden i omkring 30min uden at nærme sig overfladen, men kan da godt være de bare er gode til at holde vejret;)

akvariedegnen — 6. september 2012, 17:06

Nu spurgte du, om du kan have nogen form for cichlider i et 23 liter.
Det kan du godt. Der findes en del små sneglehusrugende Tangaynika cichlider.
Du vil sagtens kunne have en han og 2-3 hunner heri.
Drys 10-12 vinbjergsneglehuse henover sandet, sæt fiskene i, og det vil ikke vare længe, før der er unger i akvariet også.
En fin fisk vil være Lamprologus ocellatus gold, eller en af de andre lamprologusarter.
De bliver godt 4 cm som udvoiksede.
Til #18. Der findes mange arter afrikanske cichlider, der ikke bliver større end 4-6 cm, og netop sneglehusrugerne svømmer ikke meget, men opholder sig lige omkring deres sneglehuse, så de kan sagtens klare sig i små akvarier.

KevinR — 6. september 2012, 19:02

#19 Det tager altså ca 4-5 minuter at finde info hvis man googler det



""De må have adgang til luft, fordi selv om de har gæller har de også lunger (labyrint organet). Ynglet derimod bruger deres gæller mens de er små, men udvikler lunger (labyrinten) når de bliver større. Levetiden for en kampfisk er ca. 2 år.""

KILDE:http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1280

mikkel_k — 6. september 2012, 19:23

#22 og på de samme 5min på google kan jeg så finde ud af at de også kan "trække vejret" uden at bruge labyrinten.

"Bettas are anabantids (of the Family Anabantidae), being fishs with an auxiliary breathing apparatus known as the labyrinth organ, that enables them to respire by breathing directly from the surface of the water. Taking air into their mouths and passing it over the labyrinth organ and out of their gill slits supplements the more usual breathing by way of gills. Other fishes with labyrinth organs include the other Betta species and gouramies.

The origin of the scientific name, Anabantidae, derives from the Greek verb, anabaino, meaning "to ascend" or "to go up", referring to the habit of such fishes as they swimming to the surface to respire.

Having two methods of breathing increases the survival opportunities for Bettas. It is this organ that enables us to keep Bettas in small containers.

The labyrinth organ enables Bettas to live in oxygen depleted waters, under conditions that would be lethal to most other fishes. The warm waters in which Bettas live are often poor in available oxygen.

The labyrinth organ is a wonderful adaptation for survival that enables Bettas to extend their habitats into rice paddies and ditches.

Kilde: http://watershed3.tripod.com/anatomy.html

Bruger #283792 — 6. september 2012, 22:22

[citat]#19 Det tager altså ca 4-5 minuter at finde info hvis man googler det



""De må have adgang til luft, fordi selv om de har gæller har de også lunger (labyrint organet). Ynglet derimod bruger deres gæller mens de er små, men udvikler lunger (labyrinten) når de bliver større. Levetiden for en kampfisk er ca. 2 år.""

KILDE:http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1280[/citat]

jeg har aldrig påstået, a de ikke må få adgang til luft. Min har adgang til luft i den åbning, der er i topglasset, og det bruger han også, men han kan godt være på bunden længe og hvile sig, og der bruger han gællerne har jeg set.

at de udvikler labyrinten betyder ikke at de holder op med at kunne bruge gællerne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.