Nyt hjemmelavet akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

NickolajThers — 2. september 2012, 15:39

Hej,

Jeg har tidligere, på mit teenageværelse, forsøgt mig med en mindre akvarie, som jeg mistede interessen for. Der er nu gået en del år og jeg har gået at leget med tanken om at anskaffe mig et akvarie igen. Jeg har ledt efter inspiration på internette og fundet frem til, at jeg selv bygger akvariet i akryl-glas, da jeg så kan bygge det ind i et reolsystem, som jeg alligevel skal bygge. Er der nogen, som har erfaring på dette punkt?

Jeg har overvejet at lave akvariet 120x40x40 cm, hvilet svarer til 192 liter, hvortil der, via plexiglas-rør, skal være forbundet et eller to mindre akvarier á 40x40x40 cm. I alt giver det lige knap 300 liter.

Jeg har tænkt mig at holde nogle af de mest almindelige fisk, såsom Guppyer, Platyer og en stor stime Neon-fisk.

Her kommer mine spørgsmål så;
- Hvor meget betyder dybden/højden for fiskene?
- Er belysning med lysstof-rør nødvendig, eller kan man lave det med fx indbygget spot?
- Er det bedre at bygge i glas?
- Kan fiske "nøjes" med udsyn igennem frontglasset?


Jeg håber at der sidder nogle stykker derude, som kan se det for sig og at I vil komme med god kritik til projektet, så jeg ikke bare kaster mig ud i det, uden selv at have set alle faldgruberne 😉

akvariedegnen — 2. september 2012, 16:20

Jeg ved ikke så mget om Glas contra acrylglas, men jeg ved noget om belysning.
Du behøver ikke nødvendigvis at have lysstofrør. Det kommer lidt an på, hvilket akvarium du vil bygge op.
Lyset er ikke til fiskene. De kunne såmænd sagtens svømme rundt i dagslyset og have det godt. Så for dem er det ligegyldigt, det er mere for, at vi skal kunne se dem.
Men vil du have mange planter i akvariet, er sagen en anden, for planter kræver lys. I hvert fald de fleste af dem. Nogle enkelte f. eks. anubias og Javabregnen kan godt klare sig med et svag belysning.
Du er nødt til at kikke lidt i faglitteraturen vedrørende akvarieplanter.
Men i stedet for lysstofrør findes der i dag masser af forskellige LED lysskinner eller strimler. De afgiver forskelligtfarvet lys, og her skal du se efter noget der heller Kelvingrader. Klik ind på f.eks. Lystrup Dyrecenters hjemmeside og se under lys. Her kan du få en ide om det. Du vil også kunne nøjes med et par undervandsspot på udvalgte planter, hvis du er ude efter et svagt oplyst akvarium. Så lysstofrør behøver du altså ikke.

mauri3000 — 2. september 2012, 17:40

Hmm jeg ville ønske jeg kunne komme med nogle guldkorn her.
Men jeg må nøjes med at ønske dig held og lykke med projektet, lyder som om det bliver vildt 🙂
Der er en masse videoer på youtube, der måske kan hjælpe dig med inspiration.
Bare søg på build aquarium, eller do it yourself aquarium.
Jeg gemmer tråden, og glæder mig til at se resultatet.

NickolajThers — 2. september 2012, 18:23

Jeg har søgt på internettet længe og også fundet frem til den fantastiske LED belysning. Det var egentlig fordi, der ikke rigtig var plads til lysstofrør og alt muligt tingel tangel over akvariet i min tegning 😉

Hvor er det smart at man kan lave spot under vandet. Jeg troede faktisk at lyset var for, selvfølgelig planterne, men så sandelig også for fiskenes skyld - der kan man bare se 🙂

mauri3000 - Projektet er stadig en idé, men jeg håber at jeg kan få den før videre. Jeg skal nok ligge nogle billeder herind, hvis det bliver færdigt 😉 Om ikke ander, SKAL jeg i hvert tilfælde have et akvarie!

RS2600 — 2. september 2012, 19:43

Plexi plade tror jeg ikke kan holde til at akvarium i den størrelst, uden at du kommer op i en meget tyk plade, jeg ville satse på glas

akvariedegnen — 2. september 2012, 20:08

Hej Nickolai. Hvis dit projekt bliver til noget, og du mangler undervandsspots. Har jeg 3 stk liggende med transformator, hver på 1 watt og med hvidt lys. Du kan få dem billigt, hvis du er interesseret.
Jeg brugte dem i et sortvandsakvarium, hvor jeg kun ville have meget lidt lys, og det så faktisk flot ud kun med den svage belysning nede ved bunden på nogle få planter.
Mine lysstofrør havde jeg slet ikke tændt. Jeg brugte en 4 watt LED skinne, så der var meget svag belysning i selve akvariet. Masser af rødder og nedhængende grene og der i mellem svømmede der så 4 discus, en flok blødende hjerte og øverst en flok øksefisk.
Akvariet er nu nedlagt til fordel for et saltvandsakvarium.
vh Jørgen W

NickolajThers — 2. september 2012, 22:31

Jeg er også selv i tvivl, om plexiglas vil holde, men jeg har set en fyr på Youtube, bygge et ret stort akvarie i 12 mm akryl-glas.

Det lyder som et flot akvarie Jørgen. Jeg har også fundet frem til, at LED-belysning er ret så billig i både anskaffelse og brug.

Planerne er dog ændret lidt, siden jeg skrev indlægget. Lige nu er jeg ude i et firkantet akvarie samt en cylinder i en diameter på 20 og en højde på 140 cm. Har i erfaring med det? Hvordan klarer man cirkulationen i et sådan akvarie?

tinka — 2. september 2012, 22:40

Jeg ved ikke ret meget om selvbygge- projekter, men vi har været på Nordsø- akvariet i Hirtshals og der er deres store 4 millioner liters akvarie lavet af akryl på 41 cm. Hvis det havde været glas, skulle det have været meget tykkere ( og dermed uigennemsigtig), hvis det skulle have holdt til det tryk af de mange liter. Så for mig lyder det til at akryl kan holde bedre end glas.

NickolajThers — 2. september 2012, 22:58

Jeg har allerede droppet cylinderen, da jeg kom i tanke om, at vandoverfladen i den, ikke kan overstige vandoverfladen i det firkantede akvarie, hvis der altså skal være adgang til det - og det holder jo ikke ;-)

Ja tinka, det var også det jeg havde i tankerne, da jeg skulle finde ud af, om det skulle bygges i glas eller akryl. Jeg hælder mest til acryl-glasset, da det umiddelbart er lettest at arbejde med.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.