Dur dette lergranulat til bundlagsgødning?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
AnneH — 21. august 2012, 19:21
Jeg har på min lokale planteskole fundet dette lergranulat: http://www.baramineraler.se/images/pdf/lergranulat-edr-2-6.pdf
Er det noget ved disse stoffer, der springer i øjnene som noget, man bør passe på? Fx indholdet af kobber? Jeg vil gerne kunne have rejer og snegle i baljen.
Der er ikke tilsat noget som helst til leret, ser det ud til, det er den rene vare. Jeg kan bare ikke lige lure, om det naturlige indhold dur i forhold til projektet.
Det er meningen, at jeg vil bruge det som bundlagsgødning sammen med ugødet sphagnum og rexolin - herover sand str. 0,8-1,2. Jeg ved godt, at der kan købes suverænt lergranulat hos Akvariegødning.dk, men vil gerne spare fragten.
kejak — 21. august 2012, 19:30
Tror du er bedre tjent med at smide den fragt.
Hvirvler dit nature soil op? Eller hvad er grunden til det er noget skidt?
AnneH — 21. august 2012, 19:47
Jeg er helt med på, at rejer og kobber ikke er godt sammen, men jeg har ikke forstand på at vurdere mængden i leret i forhold til, hvad der evt. bliver frigivet til vandet hhv. hvor grænseværdien går for rejer.
USB_akvariegødning — 21. august 2012, 19:55
AnneH — 21. august 2012, 20:06
Jer, der har styr på det: er indholdet af de bekymrende stoffer farlige i akvariesammenhæng?
USB_akvariegødning — 21. august 2012, 20:19
Ved et indhold på 0,5 µg Cadmium vil 20% af en rejebestand være døde efter 96 timer...
Ang. kviksølv står der her først på engelsk..
"Hg+ affects the test shrimps quickly. They seem to be very sensitive for this poisonous metal.
Immediate reactions are jumping dizzily and abnormally, much like epilepsy of cattle. With
500 µg/l, 30% is dead after 3 hours and all are dead at 72 hours; with 5 µg/l, 10% are dead at
72 hours and 16.7% dead at 96 hours"
frit oversat...
Kviksølv påvirker forsøgsrejerne hurtigt. De virker til at være meget følsomme for dette giftige metal.
Umiddelbare reaktioner er unormale og "svimle" hop, meget lig epilepsi hos kvæg.
Ved 500 µg/l, er 30% døde efter 3 timer og alle er døde efter 72 timer; ved 5 µg/l, er 10% døde efter 72 timer og 16,7% døde efter 96 timer....
AnneH — 21. august 2012, 21:25
Skal man simpelthen forstå det således, at hvis der iflg. databladet er fx 0,03-0,5 mg/kg kviksølv og 0,11-0,35 mg/kg cadmium i leret, så afgives det hele til vandet, eller hvordan omregnes det?
Undskyld jeg spørger så detaljeret, jeg prøver at forstå sammenhængene, fordi den kemiske side af sagen ikke lige er min stærkeste side *skeptisk*.
kbrodersen — 21. august 2012, 22:26
USB_akvariegødning — 21. august 2012, 22:44
Nu var det heller ikke for at skrække livet af dig, men snarere for at gøre opmærksom på at der findes tungmetaller i forskellige ting som er væsentligt giftigere end kobberet for dyrene, og såvidt jeg kan se så ligger værdierne ret højt...
Men det er en god ting, der er ikke fundet nematoder, de kan nemlig i sidste ende pelse planterne fuldstændig, også under akvarieforhold, så det er helt sikkert positivt at der ikke er disse små skabninger i leret... jeg har på et tidspunkt forsøgt med en ler, der var nærmest proppet med nematoder, det er f.... ikke sjovt og endte med at jeg kasserede hele "dynen"....
Så der er nok kun en vej, at prøve og se hvad der sker... du kan jo altid forsøge med nogle få rejer og lige se det an...
USB_akvariegødning — 21. august 2012, 22:50
og de 0,11-0,35 mg/kg for cadmium svarer til 110 - 350 µg pr. kg.
Mr.Frog — 21. august 2012, 23:20
Jeg tvivler stærkt på, de tilsætter tungmetaller i leret inden de spreder det ud i naturen 😉
AnneH — 21. august 2012, 23:33
#8 Jeg har så småt fattet det, men var alligevel nysgerrig vedr. de bagvedliggende mekanismer og beregninger 🙂.
#9-10 Tak for at du (endnu engang) leverer så fyldigt og seriøst et svar. Jeg tænker over det og ofrer måske et par få rejer på et lille lukket forsøg. Eller også finder jeg på noget andet 😎
Nu hvor jeg alligevel sidder og spekulerer, overvejer jeg, om alle de andre, der i tidens løb har købt almindeligt rødler (beregnet til hobbybrug) også har siddet og gloet på datablade med alskens detaljer, eller om de bare har satset...(?)
Mr.Frog — 21. august 2012, 23:41
Jo, for mon ikke der er ca samme indhold af stofferne i de andre lertyper.
Indhold af stoffer i jordbundsprøver / ler opgives pr kvkm og kan derfor ikke være helt nøjeagtige.
DK1991 — 22. august 2012, 00:14
Jeg har brugt det her, istedet for granulat: http://www.avformshop.dk/rodler_10_kg-p-2659.html fra aviform.dk
Og så har jeg ellers bygget mit bundlag præcist på samme måde som vist her:
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1953-vandpafyldning
Godt nok er det ikke granuleret det rødler jeg linker til, men jeg har valgt at skære det i skiver, så det alligevel kan dække hele bunden. Jeg brugte 8-9 kg til 250L og 8Gr. rexolin til 1 kg rødler mener jeg.
Akvariet har kørt i 1½ til 2 mdr(kan ik lige huske) og det køre uden problemer og dødsfald (:
USB_akvariegødning — 22. august 2012, 00:31
jeg er ikke med på hvad du mener med at stoffer i ler måler pr. kvkm, kender ikke den forkortelse og det er bestemt ikke noget jeg kender til,... leret måles som der er angivet i det datablad der henvises til ... der tages formentlig nogle stikprøver der annalyseres hvilket formentlig også er årsag til at værdierne angives som de gør med et spillerum på 0,03-0,5 mg/kg for kviksølv, hvilket indikerer at der netop er tale om at der er forholdsvis store differencer alt efter hvor prøven er taget, da vejr og vind og hvad der ellers kan påvirke også har indflydelse på nedsivning af de forskellige næringsstoffer og øvrigt indhold...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.