Er der nok iltning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mei — 12. august 2012, 20:39

Sønnen har fået et akvarium 60x40x30 med ca 15 fisk. Har læst flere af de gode råd på denne webside - tak for det.

Vandet sitre og dyssen fra pumpen er 2 cm under overfladen - er det godt nok, eller skal der mere fut i overfladen? *blink*

Har en del Mollyer. Hvis de skal yngle, skal der så være skjulesteder hvor de kan yngle? Har læst at ynglen kræver gemmesteder.

Hilsen Mei

Kim — 12. august 2012, 21:08

Gennemsteder er godt, så yngel kan genne sig. Du må prøve at holde øje med dine fisk, så er du den bedste til, at vurdere om der er ilt nok.

molo — 12. august 2012, 22:53

#1
Det er bevægelse i vandoverfladen, der giver ilt i vandet. Hvis der er små bølger, så kommer der ilt i vandet. Men hvor mange og over hvor stort areal kan vi jo kun gætte os til 🙂

Som #2 nævner må du observere dine fisk. Hvis de fx gisper i overfladen, er der problemer.

Jeg kan se af din profil, at du er rimelig nystartet. Har du læst fx denne artikel?
http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

Der er mange flere, kig her:
http://www.akvariefisk.dk/article/

Mei — 13. august 2012, 19:54

Hej Molo og andre der har lyst til at svare

Ja tak har læst artiklerne. Har nu købt "rigtige" hurtigt voksende vandplanter (de suplerer jo med ilt) - nitrat stiks (heldigvis er nitratindholdet helt ok). Forsøger at få pumpen højere op i vandoverfladen - tror at fiskene har det ok - de fordeler sig i hele vandsøjlen og gisper ikke i overfladen. Overfladen er i øvrigt 60 x 40 cm, så det er et almindeligt begynder akvarium.
Er det ok, at lyset er tændt fra kl. 7 morgen til 20.30 aften?
Mollyerne æder også mallernes grønttablet - hvad f.... gør jeg ved det?;(

Hilsen Mei

molo — 13. august 2012, 20:19

#4
Det er rigtigt, at planterne supplerer med ilt, ligesom de optager 'gift for fiskene'.

Når der er et almindeligt begynderakvarium, anvender du sandsynligvis blot det medfølgende armatur, hvilket er lig med ikke ret meget lys. Så bør du vælge planter efter dette svage lys:
http://www.tropica.com/dk/planter/svaerhedsgrad/easy.aspx
Det er godt med hurtigtvoksende planter i begyndelsen. Senere, når akvariet er mere indkørt, kan du skifte til langsommere planter (ikke alle i ét hug 😉).

Det er ikke nødvendigvis en god idé at få udstrømmeren fra pumpen for langt op. Hvis der kommer så megen uro i overfladen, at det bobler og syder, så får du udluftet CO2'en fra vandet, og det vil planterne ikke være glade for. Små bølger er rigeligt.

Du kan med fordel sætte lystiden ned. Planterne kan oftest ikke bruge mere lys end i ca. 9½ time, og så kan du jo spare lidt på elregningen.
Du kan læse mere om lys her:
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/43-lys/1034-ofte-stillede-sporgsmal-om-lys-faq
Det er i øvrigt en rigtig god side om planter, lys, gødning og ikke mindst alger, som du sikkert får på et tidspunkt - det kommer i næsten alle akvarier. Du får lige algelinket med det samme:
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

Mht. strips til at måle fx nitratindhold: De er ikke særlig præcise, så du får i bedste fald et svar, du ikke rigtig kan bruge til noget. Dråbetest er væsentligt mere troværdige, men det er en anden pris og det tager mere tid. Jeg købte et omfattende dråbetestsæt, da jeg i sin tid startede med akvarier, og jeg tror, sættet har været i brug 3-4 gange, så det var penge ud af vinduet. Hvis du overholder dine vandskift og (især!) undgår overfodring, så er du godt hjulpet. Senere, når du har lært dine fisks normale adfærd, vil du kunne se om de trives eller ej, men det kræver noget erfaring. Ligeledes vil den erfarne akvarist ved at lugte til vandet (eller smage på det, har jeg læst 😀) kunne bedømme, om der er noget galt. Og løsningen i næsten alle tilfælde er alligevel - vandskift...

Jeg har selv problemet med at mine dværgmaller og rejer får flået maden ud af kæften af de andre indbyggere. Så jeg venter til lyset er slukket, og så en time eller to yderligere, og så lister jeg mallemad i akvariet. De er typisk mere aktive på det tidspunkt end de andre fisk.

Mei — 14. august 2012, 21:40

Endnu engang tak for de gode råd.

Brugte i øvrigt dråbetest til nitratmåling og ikke stib som jeg skrev.. Synes at fiskene ser rolige ud og de fordeler sig fortsat i hele vandsøjlen. Fiskene holdes nu på stram kur, dvs. ikke overfordring!

Jeg prøver at liste en mallepille ned her til aften.

Tak for nu...

Mei

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.