Uro i bajlen :(

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Damholdt88 — 7. august 2012, 16:02

Hej allesammen.

Jeg har et problem med mine fisk.

Jeg var så uheldig at miste en cynotilapia afra "Hai reef" han for et par uger tilbage. Jeg valgte at erstatte ham med en ny han. Der hvor jeg købte fisken fik ejg at vide at det var en god ide at bygge om i akvariet så den nye han ikke ville få bank af de to "gamle" hanner, så det gjorde jeg.
Og det gik egentlig også godt. Den første uge. Den nye han har totalt overtaget akvariet og de to gamle hanner er blevet jaget op i toppen af akvariet. Hver gang de nærmer sig bunden eller den nye han keder sig får de tæsk.

Da lyste tændte idag lagde jeg mærke til min ene gamel han opfører sig mærkeligt. Han virker meget sløv og det ligner han hviler op af stenene, indtil den nye han opdager han og jagter ham op i toppen hvor han så hænger. Da det er mad dag, fodrede jeg dem og der plejer de alle at være super aktive, men det var han ikke idag. Så ham slet ikke spise. Han virkede slet ikke interesseret.

Der er ikke noget synligt at se på ham.

Hvad gør jeg lige? skal jeg bygge om i hele akvariet igen eller?

Akvariet er et akvastabil på 250 liters. I Den går ialt 3.2 Cynotilapia Afra "Hai Reef" og 3.2 Labidochromis Hongi. Det er bygget op med masser af sten og gemmesteder.

Har en hun med skuffe i øjeblikket. Vil det stresse hende for meget hvis jeg skal til at bygge det hele om?

Håber der er nogen der kan hjælpe mig.

På forhånd tak.. 🙂

malawicarsten — 7. august 2012, 16:09

Vil tro et billede af akvariet siger mere end ord mht om det er korrekt indrettet;)

Damholdt88 — 7. august 2012, 16:18

Kameraet er gået i stykker men har et gammelt billede..



Der er kommet flere sten i så nu ligger de hele vejen hen til indsugningen i halv højde af akvariet og ca ud til midten. Har været nødsaget til at lade noget bundareal være til mine C. sterbai..

malawicarsten — 7. august 2012, 16:55

Vil tro du mangler rigtig mange sten og nok også nogle flere fisk i det akvarie

AE — 7. august 2012, 17:09

Mange flere huler og dobbelt så mange fisk. De flere fisk gør at din dominerende Hara han skal bruge krudt på at smide andre fisk væk fra sin hule så presset bliver delt ud på flere fisk og dermed mindre på din gamle hara han. De mange huler gør at de mest belastede fisk kan gemme sig.

Mvh AE

Damholdt88 — 7. august 2012, 17:26

Må prøve at få bygget nogle flere sten i det men med hensyn til fiskebestanden så har jeg fulgt de råd jeg fik fra forhandleren da han mente det var den bedste samsætning og antal.. Og går da ud fra han ved hvad han snakker om.. Det er da hvad jeg har fået at vide alle steder fra og læst mig frem til..

malawicarsten — 7. august 2012, 17:45

Interresant...

Damholdt88 — 7. august 2012, 17:48

Men hvis jeg skal have flere i vil du så anbefale flere af de to arter jeg har i forvejen eller en art mere?

Damholdt88 — 7. august 2012, 19:23

Ingen bud?

AE — 8. august 2012, 13:56

#6
Det er der desværre mange forhandler som IKKE ved.

Mbunaer kræver især kaosprincippet i mindre baljer hvor de er presset på pladsen og derfor ikke kan svømme væk.

#8
Begge løsninger vil hjælpe så det er i min verden et temperament spørgsmål. Dog skal du være opmærksom på ikke at vælge nogen af de hårde børster hvis du tilføre flere arter.

mvh AE

Damholdt88 — 8. august 2012, 18:14

#10 Tak for svaret.. Fiskene er købt hos Unimati så det håber jeg da de ved 🙂

Nogle forslag til en 3. art hvis det er?

AE — 8. august 2012, 19:17

Jeg ved ikke hvem som har anbefalet dig kun at sætte 10 mbunaer sammen i et 250 l........det er i mine øjne en fejl som kan give sky fisk som man kun ser når der bliver fodret og eller som i dit tilfælde som er værrere for stort råderum til den/de dominende hanner som derved nemmere kan slagte de andre fisk fra en ende af og dermed ødelægge alt balance i akvariet.

En blid fisk som intet ville ødelægge kunne være:

Ps Acei
Ps Williamsi Blue Lips
Ps Ndumbi Red Top

Kunne også være en anden Labidochromis art så som Caeruleus (Golden) eller Chizumulae. Jeg ser ikke de store krydsnings farer sammen med dine Hongi'er så længe du sørger for at begge arter har både hunner og hanner.

mvh AE

Damholdt88 — 8. august 2012, 19:30

Heldigvis har jeg ingen sky fisk foruden hende med skuffe der er en smule forsigtig.. 🙂
Det er kun den han der har som du nævner fået for meget plads..

Okay må igang med at kigge nærmere på dine forslag.. 🙂

Tak for hjælpen 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.