Førstehjælp søges - der er krig i bassinet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Keysersoze — 25. juli 2012, 11:43

Måske lyder overskriften lige blodig nok, men det er i hvert fald et faktum at mine fisk er begyndt at udvise lidt krigeriske tendenser, synes jeg.

I mit 325 l akvarium, har alt ellers åndet fred og idyl, men der ulmer et oprør fornemmer jeg.
I baljen bor:
2 dværg-Gurami (han og hun)
4 guppy (2 hanner/2 hunner)
5 Pristella Tetra
4 kobber pansermaller
9 Lygteøje
3 Flying Fox
19 Neonfisk
3 Yellow Green Killi(e) (2 hunner/1 han)
4 Dwarf Pencilfish
1 sort malle med gule prikker (en noget sky fisk, som kun kigger frem om natten). Ved ikke hvad den hedder.

Sagen er den at der plejede at være 20 neonfisk, men en er væk.
Der var også 4 yellow green killi(e) til at begynde med, men nu mangler jeg også en han.
Det er naturligvis ikke en tendens der gerne skulle fortsætte, så derfor spørger jeg:

1) Er der nogle af disse fisk som dårligt egner sig sammen, og er der mon nogen der har mord på samvittigheden?
2) Hvis nu de to fisk jeg mangler er blevet ædt af de andre, burde der så ikke være en eller anden form for rest, eller spises den døde fisk rub og stub?
3) Mine to guppy-hanner har også travlt med aldrig at vende ryggen til de andre, for de bliver helt sikkert nippet/bidt af deres haler. Med det blotte øje synes det at være dwarf pencilfiskene og neonfiskene som er de værste syndere. Kan det passe?
4) Der er også andre af fiskene som ikke har så pæne haler, f.eks. den mindste af mine lygteøje. Er det simpelthen vilkårene for at være nederst i hakkeordenen? Eller er der andre som måske kan byde ind med en forklaring/erfaring? Eller endnu bedre, en løsning. Fiskene får ellers det (varierede) mad de skal bruge, og mangler hverken ilt eller lys. Så det kan ikke være her at stenen i skoen skal findes.

HJÆLP!!

fo_dk — 25. juli 2012, 12:16

1.Den eneste jeg kan se som en smule agressiv er din gurami-han.

2. Med de fisk du har vil alt være spist på kort tid, især så små fisk som neon og killi.

3. Lange haler på guppyer er guf for andre fisk - så det kan sagtens passe at de napper i dem.

4. Du har bestemt ikke for mange fisk i et 325L, men måske det skulle opbygges anderledes for at give flere skjulesteder til dem nederst i hakkeordenen.


Der vil altid ryge en fisk i ny og næ - det er naturens orden. De svage ryger først.



PS: Kender ikke din killi, men jeg ved at nogen arter KUN kan gå i artsakvarier, da de er ret territoriale.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.