Kakerlak "breeding", hvornår?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Marham — 18. juli 2012, 23:38
Jeg overvejer lidt at starte med at breede (dansk ord mangler her) kakerlakker, som foder til min pladeøgle og leopard gekko. Men, men. Kan det svare sig at begynde på det, når jeg ikke har flere øgler, end disse? Fårekyllinger er for besværlige at få til at formere sig syntes jeg, men kakerlakken er et meget nemt foder dyr at gå i krig med. Men som sagt, har jeg for få dyr til at det kan betale sig? Ved nemlig ikke hvor mange og hvor hurtigt de parre sig, sådan nogen små bæster.
Lige pt, går der nok 3-5 små og 4-7 store kakerlakker om ugen + lidt fårekyllinger efter behov til min gekko. Og så ellers salat og grønt til pladeøglen.
På forhånd tak 🙂
mipe — 19. juli 2012, 09:30
Temperatur, luftfugtighed og hvilket foder de får, har en helt del at sige på hvor hurtigt de yngler, så det kan man ikke rigtigt sige noget om.
Du kan jo altid regulere antallet af nymfer ved at regulere antallet af forældre.
Mange bruger gerne kun hannerne eller kun hunnerne til fodring for derved også at kunne regulere antallet af kakerlakker.
Hvis de går meget tæt, så har de også en tendens til ikke at yngle så meget!
Har selv et meget langsomt og nok også lille setup af kakerlakker, da jeg kun har én lille gekko som spiser af dem, så der ryger kun ca. 3 kakerlakker om ugen, men har da imellem 100-200 kakerlakker til at gå alligevel.
PS. Breede = avle 😉
Marham — 19. juli 2012, 19:08
Jamen så tror jeg da jeg vil begynde at avle på dem. De koster 4 kroner stykket her fra Nordjylland, så det er jo en del penge at spare! 😛
SogneprQsten — 24. juli 2012, 05:05
Husk dog at hold dem i et rum hvor du kan lufte meget ud, eller hvor du opholder dig i kortere tid.
Da jeg havde flest havde jeg ca 10 kilo.
Fodrede primært med hanner - men man må variere det lidt for at holde en balance.
En boks med låg.
Skær låget ud, så der kun er rammen og sæt fint net i.
Hannerne kan flyve, men gør det sjældent så for safty et net.
Byg det op så du har Æggebakker i den ene ende som skjul.
Foder skåle i den anden.
En skål til øko kyllinge granulat og en til køkken affald, som salat, frugt osv.
Også gerne mælkebøtter.
Så kan du nemt skifte ud og rundt.
Hav en ekstra boks/box magen til klar.
Så tager du bare inventar over i den anden og hælder kaksne i.
Så kan du gøre den første ren og klar til næste gang der skal renses.
Alt efter temperatur kan en varmemåtte være nødvendig under æggebakkerne.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.