algekygle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tinemh — 20. oktober 2007, 19:05

Hvad gør en algekugle egentlig godt for? Det er ikke rigtig nogen beskrivelse på planter herinde mere jo *doh*

Andreas-Skjæmt — 20. oktober 2007, 19:07

Den er grøn.

tinemh — 20. oktober 2007, 19:08

Sejt 🙂 intet andet?

Andreas-Skjæmt — 20. oktober 2007, 19:12

Nope!

I teorien giver den med sin fine tekstur grobund for en del mikroorganismer men de vil hurtigt blive spist hvis den eneste plante er Cladophora aegrophila.

Tilmed vokser den så langsomt så man ikke behøver at nævne dens næringsbehov.

blå neon — 20. oktober 2007, 20:34

Jeg har lige købt en enkelt idag, bare lige for at se hvad det dog var for noget.
Pynter i akvariet...🙂

Dixen — 20. oktober 2007, 20:49

Akvariet bliver skideflot hvis algekuglen går i stykker. Så sidder der små totter i hele akvarietB)

Anti-Pjerrot — 20. oktober 2007, 20:54

Tvært i mod er Cladophora aegagropila faktisk rigtig ganvlig for vandkvaliteten. De har stor rensende effekt samtidig med at de producerer ilt der jo også er godt.

Du kan samtidig sprede dem ud og bruge dem som bunddække hvis du sætter det fast.

http://www.akvarieplanter.dk/bonsai-akvariet.html

Der kommer en artikel på Akvarieplanter om netop Cladophora aegagropila en gang i fremtiden.

Andreas-Skjæmt — 20. oktober 2007, 20:59

#7

Du må meget gerne lige forklare hvordan en langsomtvoksende plante kan rense meget.

Som jeg ser det opfanger de blot en masse lort i vandet - intet andet.

Jon-Kvikkid — 20. oktober 2007, 23:36

Det spørgsmål snupper jeg lige Kristoffer 😛

#7
Godt spørgsmål! det notere jeg lige i artiklen.
Ser du, i vores øjne vokser den langsomt, men det er nu ikke helt rigtigt. Algen gror meget tæt, og det er ikke kun i overfladen af kuglen den vokser, men i hele kuglen. Så derfor stiger massen af algen mere end man lige skulle tro og dermed bruger den også mere næring end man lige skulle tro. Der ud over er det er en trådalge, som har de samme næringsbehov som andre trådalger, og det er vist i forsøg også svævealger. Den er meget mere hårdfør end førnævnte, så derfor klare den sig også underforhold hvor akvariet er i "balance" og hvor andre alger ville dø. Når der så en dag kommer et overskud af ammoniak, nitrit og nitrat (eller en lille overgødning), begynder alle de onde trådalger, svævealger osv. at vokse, men vores hårdføre algekugle har ligget i dvale og begynder nu at optage alle de stoffer de onde alger vokser af, og i flere tilfælde (se note senere) vil næringsboomet være brugt af algekuglen inden at en voldsom vækst af onde alger er kommet i gang, og algekuglen går i ”hig” igen. Den vokser stadig under forhold hvor aml. planter vokser, bare ikke lige så hurtigt.

note:
Det kræver (uden at kunne give det helt rigtige svar) at omkring 25-50% af din plantemasse er Cladophora aegagropila. Men jeg arbejder stadig på at finde ud af hvor meget en algekugle med en bestemt vægt svare til i aml. planter.
- Men lad os sige at hvis du dækker ca. 50% af bunden med C. aegagropila så er du på den sikre side.

Bruger #687873 — 20. oktober 2007, 23:39

Fint indlæg, Jon 🙂

Andreas-Skjæmt — 20. oktober 2007, 23:39

#9

Jeg vil meget gerne lige se noget dokumentation for de påstande.

Jon-Kvikkid — 20. oktober 2007, 23:58

Jeg er ved at skrive artiklen om det færdigt, men der har ikke været andet end personlige erfaringer at gå ud fra, da de artikler der er om Cladophora aegagropila er ret gamle. Men alle tests jeg har lavet de sidste 4år har vist samme resultater, og på verdensbasis har jeg også hørt mange andre sige de samme ting. Jeg har nu købt 8 ens test akvarier og snart også måleudstyr, så jeg kan komme nærmer på et svar som ikke kan beskyldes med "tilfældigheder", som jeg heller ikke kan udelukke at det er på nuværende tidspunkt.

Nu skal jeg også lige pointere at en stor del af din plante masse skal være Cladophora aegagropila før at det virker.

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 00:03

Jeg må også lige spørge: hvem spiser de mikroorganismer?

Andreas-Skjæmt — 21. oktober 2007, 00:06

#12

Hvilken uddannelse og udstyr har du til formålet?

Må indrømme jeg er skeptisk, sålænge der ikke står et firma eller forening bag sådanne undersøgelser.
Delvist pga. det er dem der sidder med ekspertisen og pengene til at lave sådanne nøjagtige undersøgelser.

Når man køber kuglerne er de jo tætte i forvejen.
Det er jo ikke en tom skal man køber og idet der ikke trænger noget lys ind til de indre lag vil dette gå i forrådnelse som man også kan se når man åbner en kugle op.

Andreas-Skjæmt — 21. oktober 2007, 00:08

#13

Med mikroorganismer mente jeg amøber og mikroplankton som, omend ikke udryddes så holdes nede af en del arter.

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 00:46

Meningen er slet ikke at tilfredsstille videnskaben, og det er heller ikke der interessen ligger. Formålet er at give akvaristen et indblik i ny og spænende plante og dens egenskaber i akvariet - set fra akvaristens interesser og midler..

Der bliver slet ikke tale om forskere med hårnet og en løn på 800kr./timen med fint udstyr der kan fortælle en masse videnskabelige ting som du ikke kan styre i et akvarie. Men man kan lære meget bare ved at sætte sig ned og studere planten, måle hvor hurtigt den optager div. stoffer og under hvilke forhold den gør det. Og det er meget nemt for akvaristen at bruge i sin hobby.

Ang. hule kugler skyldes det ikke helt det du mener. Cladophora aegagropila har ingen definitiv polaritet, dvs. den vokser ikke altid i en bestemt retning. Der ud over behøver den ikke at have belyst hele planten for at vokse da den kan ændre sin cellestruktur efter behov. Så hvis en cirrhoide ikke kan få fat i noget (Som det sker i overfladen) ændre den sig til en forgrening hvor fra nye rhizoider går ud fra.
Normalt når du køber en algekugle er den taget fra naturen og der har samlet sig skidt inden i midten af kuglen, og da kuglen ikke har noget rodnet har den intet at gøre indpakket i skidt. Men tømmer du din kugle ofte vil du opdage at hulrummet vil blive mindre og mindre. Det vil man også kunne vise hvis kuglen får god belysning da der opstår ilt inden i center af kuglen pga. at den vokser der inde også.

Lihn — 21. oktober 2007, 00:54

Det er en ret sjov plante, som jeg også har haft i en del tid nu. Den har en rigtig flot mørk grøn farve, og hvis man er ligeså kreativ/dygtig til at lave planteakvarier, som Jon, så kan man lave et rigtig flot akvarie med algekuglerne..

Jeg har nogle moskuger liggende, så hvis nogle er interesserede, så se min hjemmeside..

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 01:00

orv. Lihn hvad er det i sælger på skivemarked?(vi ses der) og fandt du noget sø-info til mig 😉

Lihn — 21. oktober 2007, 01:04

[citat]orv. Lihn hvad er det i sælger på skivemarked?(vi ses der) og fandt du noget sø-info til mig 😉[/citat]

Jeg sælger ikke rigtig det helt vilde, Kim fik mig dog overtalt til at købe en stand sammen med Christian, så der bliver nok solgt lidt overskudsplanter, lidt moskugler, lidt rejer og lidt fisk.. 🙂

Hun vidste ikke rigtig hvor de kom fra, udover det var en import fra Asien.. Desværre 🙁
- jeg glæder mig til at møde dig og få en snak i Skive 😀

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 01:11

Asien - jeg sætter mig lige på 3 kugler! jeg er ved at samle kugler fra de forskellige kontinenter for at se om det er den samme plante som teorien siger, eller om der er dannet mutationer, eller direkte forskellige arter.

Jamen det bliver da hyggeligt, det ser ud til at vi bliver en del fra plante verden, så vi ender nok alle sammen med hovedpine af at tale for meget om det samme emne.

Lihn — 21. oktober 2007, 01:14

[citat]Asien - jeg sætter mig lige på 3 kugler! jeg er ved at samle kugler fra de forskellige kontinenter for at se om det er den samme plante som teorien siger, eller om der er dannet mutationer, eller direkte forskellige arter.

Jamen det bliver da hyggeligt, det ser ud til at vi bliver en del fra plante verden, så vi ender nok alle sammen med hovedpine af at tale for meget om det samme emne.
[/citat]

Jamen jeg tager nogle med derop, så du kommer bare forbi 🙂

Ja, du har ret.. Jeg kender det fra når jeg er med koiklubben på tur. Der bliver der snakket konstant en hel dag, og man er helt ør i hovedet når man kommer hjem, fordi man bare har snakket og snakket og snakket om det samme hele dagen.. 🙂 Det gode er at koiklubben laver mange arrangementer om året, så der bliver snakket igennem.. Jeg ville ønske der var endnu flere af lignende arrangementer i akvarieverdenen 🙂

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 01:27

hov, jeg må lige ødelægge #6 teori. Den går ikke i stykker da den gror fast på sig selv, men man kan plante den rundt omkring i akvariet (sten/rødder) for at give et naturligt look.

Andreas-Skjæmt — 21. oktober 2007, 11:01

#16

Jeg ser helst at viden netop kommer fra folk med stor ekspertise og at den så forgrener sig ned i rækkerne til os almindelige lægmænd.

Hvordan måler du forresten optageligheden hos de forskellige planter?
Det er et af de punkter hvor jeg vil påstå at kun uddannede folk med det rette udstyr kan sige noget endegyldigt, idet hjemme-udstyret, efter min mening, er for upræcist.

Bruger #980915 — 21. oktober 2007, 11:11

Jeg glæder mig til at høre om Jons resultater. Det er helt kanon, når hobbyfolk gider lave forsøg, andre kan lære noget af.

Lihn — 21. oktober 2007, 11:18

Der findes kvalitative og kvantitative undersøgelser, og så vidt jeg forstår har Jon lavet sig et forsøg, som er kvalitativ. Han får altså et overblik over hvad planten dur til, og hvor god den er til optagelse af forskellige ting. Disse mållinger er dog ikke lige så præcise, som en kvantitativ undersøgelse hvor det er mere avanceret udstyr man skal have, og hvor usikkerheden ikke er så stor.

Jeg ser alligevel meget frem til Jon`s artikel, da jeg ved at Jon har styr på tingene, og har prøvet at gøre det så præcist, som han kunne. Desuden vil jeg heller ikke sige der er den største brug for at få at vide hvor mange mg No3 der optages i timen hos algekuglerne. Det er da meget bedre at få et overblik over hvordan algen arbejder, når der er for mange skadeligestoffer i vandet.

Men hvis du Andreas ikke gider at læse den "upræcise" artikel, så er jeg sikker på du gerne må springe over 😛

Bruger #844477 — 21. oktober 2007, 12:06

Ser bestemt også frem til den artikel Jon...

Nu sælger du ikke det hele inden jeg når frem vel Jacob..😀

Er der nogen af jer der ved hvornår de starter i skive på lørdag..??

mvh.
Bo... der kommer rundt i hele landet i denne uge..

Lihn — 21. oktober 2007, 12:21

[citat]Ser bestemt også frem til den artikel Jon...

Nu sælger du ikke det hele inden jeg når frem vel Jacob..😀

Er der nogen af jer der ved hvornår de starter i skive på lørdag..??

mvh.
Bo... der kommer rundt i hele landet i denne uge..[/citat]

Hehe, jeg har ikke så meget med 🙂

Jeg mener det er kl. 10 de åbner 🙂

Anti-Pjerrot — 21. oktober 2007, 12:22

Jon får kyndig vejledning af en fagmand - ikke også Jon 😉

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 14:36

#23 lige nu tager jeg ingen systematiske målinger, men min ide var at leje/låne digitalt udstyr, da som du netop selv siger - vores akvarieudstyr ikke er til andet end at give et godt overblik. Men der nu står en uddannet og lært Kristoffer (#28) og holder mig i hånden når jeg kommer i tvivl, så jeg er slet ikke i tvivl om at der kommer et troværdigt stykke papir ud af det hele.. Jeg tror dog nok at artiklen vil komme af to omgange, hvor den mere uddybende afdeling af “vandrensning" og vækst vil komme senere. Cladophora aegagropila (aegagropila linnaei) er en langsom ting at arbejde med, og alt det vigtige for selv den mere avanceret akvarist er skrevet – der mangler bare billeder og tid samt overskud til at ligge den ud på akvarieplanter.dk

Men jeg kan ikke tvinge dig til at læse den, selvom at jeg syntes at den er et kig værd.

Luna — 21. oktober 2007, 15:05

Synes den lyder interessant... Glæder mig til artiklen kommer. 🙂

Men hvad hvis man har Ancicstrus eller Oto'er i akvariet... Æder de dem så?

Jon-Kvikkid — 21. oktober 2007, 15:20

Nej de bliver ikke spist af nogen. og dog, amanorejer nipper nye skud af, men det får den kun til at se flottere ud

Luna — 21. oktober 2007, 15:56

#31 Fint... Takker. 🙂

SogneprQsten — 21. oktober 2007, 16:02

ja som jon siger så plejer amanoerne den 😛

Bruger #687873 — 22. oktober 2007, 00:27

Og for lige at komme heeelt ned på mit niveau: pansermaller og små humlebi-gobier tager gerne en middagslur på sådan en dejlig, blød, grøn seng! Ja - det var så det, jeg kunne bidrage med 😉

jery — 22. oktober 2007, 07:56

#34: Mine søde små C. habrosus tager en middagslur under den dejlige bløde grønne seng, jeg har sat en kugle lidt i spænd mellem rude og sten, så de har en lille hule; dem har de flere af, men de bruger kun den med det grønne halvtag.

Bruger #687873 — 22. oktober 2007, 08:19

He-he, sødt, jery - C. habrosus er virkelig også kære .... Jeg har bredt en lille smule af en algekugle ud som et tæppe på bunden - det er også et hit.

SogneprQsten — 22. oktober 2007, 10:14

skulle også til at foreslå det, bred den ud, det er både flot og praktisk 🙂

Jon-Kvikkid — 22. oktober 2007, 21:49

haha, hvor sjovt. Nu er jeg ikke så meget til fiskedelen af et akvarie, men jeg må se hvad jeg kan gøre for mine luddovne fedtfyldte SAE tøffere. Jeg laver en note i artiklen om det.

Luna — 23. oktober 2007, 10:50

Så er der bestilt algekugler hos Lihn... De skal da prøves. 🙂

SogneprQsten — 23. oktober 2007, 12:32

🙂 så må du vente spændt helle. de er helt fantastiske.

jeg har med flage foder og algekugler opdrættet måske 100 zebracichilde kuld, samt guppyer osv, der er så mange gode små dyr gemt i disse kugler. og når den har fået for meget støv samlet til sig tager man den ned i akvariespanden med akvarie vand og trykker et par gange så kommer snavset ud men gode ting bliver 😉

Vic — 23. oktober 2007, 12:36

Jeg købe også en algekugle for nogle måneder siden. Den har jeg så delt i to fordi den blev alt for stor. Men de små alger er så begyndt at vokse over hele akvariet. Det spiser min algeæder, bortset fra en plæne på en af stenene. Så det ser rigtig dekorativt ud med den grønne sten 😛

Luna — 23. oktober 2007, 13:22

#40 og 41 Er også spændt på dem. 🙂
Havde håbet på, de kunne fungere lidt som foderstationer til yngel. Måske vil mine Oto'er også synes, det er en god idé. Og så skal en eller to af dem, selvfølgelig også prøves at blive bredt ud enten over bund eller rod.

SogneprQsten — 24. oktober 2007, 10:33

de kommer helt automatisk til at være en yngel fodestation 🙂

don j — 25. oktober 2007, 02:27

syntes også det er en fin lille sag.
har dog skilt en ad idag og syet den fast til en rod for at se om den vil gro der mon ikke?
og den med at de rådne inden i tja min var grøn hele vejen igennem og den var vel en 7cm i dia. før jeg aflivede den

SogneprQsten — 25. oktober 2007, 10:29

hehe du afliver den ikke da ikke ved at skilde den ad 😛 hehe

nej de rådner heller ikke før meget meget meget længe. hehe

Finkeldinken — 25. oktober 2007, 22:43

Kvikkid: Hold da op, hvor du svarer godt for dig og forklarer godt! Er du SÅ færdig, du holder det flot fagligt!
Du ved hvad du taler om, så du behøver ikke blive uhøvisk og påståelig. Hatten af!

Luna — 26. oktober 2007, 07:39

Er der nogen der har erfaring med, hvor langtid der går, før algekugler sætter sig fast på rødder?

SogneprQsten — 26. oktober 2007, 08:58

hmm lidt hurtigere end mosarterne mener jeg:)

Luna — 26. oktober 2007, 09:17

Lyder dejligt.

SogneprQsten — 26. oktober 2007, 09:34

men hæng mig ikke op på det, mine var ihvertfald hurtige om at gripe 🙂

Luna — 26. oktober 2007, 09:36

#50 Så må tiden jo vise det 🙂... Skal have sat nogen fast her i weekenden.

Luna — 26. oktober 2007, 09:40

Har du billeder af det forresten? Har aldrig set det. Så jeg må prøve mig lidt frem. Havde tænkt, at sætte dem fast med fiskesnøre.

SogneprQsten — 26. oktober 2007, 12:18

nej det er fra mit tidligere 40 liters 😛

og kan ikke finde mit kapel til kameraret desværre 😀

jeg brugte også fiskesnørre

Jon-Kvikkid — 29. oktober 2007, 18:25

Luna:
Hvis du vil have Cladophora aegagropila til at vokse fast på overfalder skal de være meget ro (lava, rødder du har snittet i osv.). Jeg vil dog anbefale at du køber en tynd fiskesnøre, evt. en sort og binder det fast med. Hvis du har bare lidt lys i dit akvarie vil du hurtigt se at algen gror over tråden.

Jeg kan godt forklare lidt om det hvis det er vigtigt.

Finkeldinken:
Jeg har også artiklen og holde mig til så det er nemt nok:-), og jeg har da også fået hjælp fra især Martin(akvarieplanter.dk) samt Kristoffer(akvarieplanter.dk) og tropica.
- du får lige en mail om algeproblemer og roskilde...

Luna — 29. oktober 2007, 18:36

#54 Hej Jon.

Jamen hvor er det heldigt du skriver. Er lige i gang med at prøve. 🙂
Har bare lagt dem over et par rødder indtil videre og de ser ud til at ligge pænt. Gror de så ikke fast af sig selv?
Men skriv endeligt alt det du gider. Er meget interesseret i dem.

Hvis der er andre fif eller nogle gode måder at holde dem på, er jeg interesseret.
Tænkte om det er fint nok, der kommer tropicas flydende gødning og JPL's flydende Jern. Behøver de mere?

Jon-Kvikkid — 29. oktober 2007, 18:52

ang. næring er det fint nok – eller det kommer du til at kunne se på den med tiden. Jeg kan kun anbefale at du gør dem fast på en eller anden måde - gerne lidt stramt, så er den chancer lidt større for at algen vokser fast. Men vær forberedt på at det kan tage lang tid.

Den lidt mere tekniske forklaring må jeg lige vende tilbage med da jeg vil skrive den ind i artiklen for at spare lidt tid, når jeg får tid.

Luna — 29. oktober 2007, 18:58

#56 Takker for svar.... Så må jeg jo væbne mig med lidt tålmodighed. 😉

nikitani — 29. oktober 2007, 18:58

Aha så lærte jeg også lige noget nyt i dag. Da mit akvarium havde stået i 3 mdr. kom jeg 3 algekugle i og har aldrig haft en eneste alge af andre slags, her for ca. 2 mdr. siden, var den sidste af dem gået til, det vil sige det troede jeg, da den begyndte at sprede sig i et tyndt lag, så jeg smed den ud. Nu er jeg så plaget af små gråblå totter vat alger i hele akvariet. Men om det så er et tilfælde eller som jon skriver i sin teori ??? ved jeg jo ikke. Men det sætter da tankerne i helt nye retninger.😉

Jon-Kvikkid — 29. oktober 2007, 19:33

Hvordan gik den i opløsning? Kan du beskrive hvordan det ser ud?

PS: du har vist fået penselalger. ud med dem i en fart:-) jeg mener at der er noget der hedder carbo plus, eller noget i den stil, Som du med lidt forsigtighed kan anvende imod dem.

nikitani — 29. oktober 2007, 20:51

[citat]Hvordan gik den i opløsning? Kan du beskrive hvordan det ser ud?

PS: du har vist fået penselalger. ud med dem i en fart:-) jeg mener at der er noget der hedder carbo plus, eller noget i den stil, Som du med lidt forsigtighed kan anvende imod dem.
[/citat]

Ja den begyndte at dele sig efter at den var blevet meget vissen-mørkegrøn i farven. så jeg troede faktisk at den var visnet lydder lidt dumt når den jo lever under vand ik' det kan nok bedst beskrives som hvis du tager en tot filtervat og strækker det under vand.
Betegnelsen kunne lydde på tyndslidt 😉

Ang. de pensel alger tror da jeg vil prøve at købe nogle alge-kugler i stedet, det kunne jo være det ville afhjælpe det og hvis ikke så er de jo ret så kønne.🙂

nikitani — 29. oktober 2007, 20:53

#60 obs. tilsidst var de blevet til sådan nogle små bitte klumper på størrelse med en negl i hvert til fald små nok til at de røg med op i slamsugeren uden problemer.

Anti-Pjerrot — 29. oktober 2007, 21:13

Jon - det hedder Easycarbo... det dræber penselalger

Anti-Pjerrot — 29. oktober 2007, 21:14

Og algekugler vil ikke bekæmpe penselalger... De kan nok have en svag forebyggende effekt, men de vil bestemt ikke afhjælpe det.

nikitani — 29. oktober 2007, 21:30

[citat]Jon - det hedder Easycarbo... det dræber penselalger[/citat]

er det det eneste der kan tage det ? og hvad er det nærmere betegnet ?. (kunststoffer)

øhh hjælper det ikke bare algerne til bedre vækst eller er der noget jeg har misforstået.
EasyCarbo er et yderst kraftig og effektiv kulstofkilde til akvarieplanter
Beskrivelse:
EasyCarbo er et yderst kraftig og effektiv kulstofkilde til akvarieplanter, kulstof har stor betydning for akvarieplanter.
easyCarbo kan annvendes i akvarier med og uden Co2 tilførsel.
Allerede efter få ugers brug af easyCarbo kan ses en øget vækstforbedring, pga. den øget vækst kan planter konkurrer bedre med algerne som derfor langsomt vil aftage.

ps. jeg har ingen planter i pt.

Anti-Pjerrot — 29. oktober 2007, 22:39

Tja... Easycarbo består af en vandig opløsning af et giftstof - et aldehyd kaldet glutaldehyd:

http://www.kemikalieberedskab.dk/upload/ik/701.pdf

Disse fohold gælder naturligvis ikke når stoffet, som du køber det som Easycarbo, er fortyndet. Alt er giftigt hvis man får nok af det...

Når aldehydet kommer i akvariet omdannes det til CO2 når det bliver nedbrudt. Det kan plantene bruge.

I dit tilfælde er dit problem at du ikke har planter - der er derfor intet som kan udkonkurrere algerne - her penselalgerne.

Planter og alger lever af lys og næring. Planterne behøver rigtig meget næring og CO2, mens algerne kan leve med næsten intet.

Se det som ukrudt - hvis du har en bar mark med et træ vil resten af marken langsomt blive dækket af ukrudt - træet vokser for langsomt til at kunne dække marken.
Hvis du fra start af dækker marken med træer, vil de skygge for lyset og ukrudtet vil ikke kunne overleve. Men det kræver at du passer på dine træer.

I akvariet gælder det samme forhold - men akvarieplanter kræver gødning og CO2 for at kunne vokse hurtigt nok, til at de ikke bliver dækket af alger.

I dit tilfælde er der ingen planter - ingen træer - og der vil kun gro alger - ukrudt.
Så er eneste løsning ukrudsmiddel - gift.

Jon-Kvikkid — 30. oktober 2007, 20:49

Hvis du vil bruge Cladophora aegagropila imod penselalger skal du have alle rester af penselalgen væk først. Se det nærmere som forbyggende arbejde når du ligger kuglerne i akvariet.

Jeg har selv ingen erfaringer når det gælder behandling af penselalger med Cladophora aegagropila

SogneprQsten — 30. oktober 2007, 22:47

min algekugle voksede hurtigt fast, på min rod og der havde jeg intet gjort 🙂

nikitani — 30. oktober 2007, 22:51

Hvad nu hvis jeg smider et hav af planter i og så giver det Cladophora aegagropila. kunne det tænkes at hjælpe. *skeptisk*

Luna — 1. november 2007, 08:55

Kom til at tænke på... Hvordan vokser en algekugle, hvis jeg har åbnet den. Breder den sig eller bliver "græsset højere"?

SogneprQsten — 1. november 2007, 09:26

[citat]Kom til at tænke på... Hvordan vokser en algekugle, hvis jeg har åbnet den. Breder den sig eller bliver "græsset højere"?[/citat]

Uden Amano i akvariet gjorde den begge.

akvariet med amano der blev den trimmet og bredte sig kun 😀

Luna — 1. november 2007, 09:29

#70 Hehehe... Ok. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.