Anmeldelse af Akvarie fra Tropeakvarier

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 8. juli 2012, 11:55

Hej alle sammen.

Denne tråd kommer til at handle, om mit nye akvarie fra www.Tropeakvarier.dk
Jeg smider billeder ind, hver gang der bliver lavet relevante ændringer.
Det bliver både en tråd om akvariet, med indhold og en anmeldelse af produktet.


Info.
Mål er 125 x 30 x 30cm = 112,5 liter.
Filter er HMF, hvor jeg bad Claus fra Tropeakvarier om, at montere de 2 lister til at holde filtersvampen.
Lys er 1 stk. 39 watt rør @ 85 cm langt. - Kan skubbes frem og tilbage på en skinne.
Powerhead til HMF, er et Hydor Pico Evolution 1000, som nok skal drosles lidt ned.


Billeder.






Vudering af produktet og handelsoplevelsen.
Meget positiv - Synes sgu det er god kvalitet, med meget få skønhedsfejl.
Kommunikation med Claus, ejeren af Tropeakvarier, var god og
Claus er i øvrigt også en flink og behagelig fyr.
Jeg ville helt sikkert handle ved Tropeakvarier igen.


Planer med akvariet?
Det ved jeg ikke helt endnu 🙂
Ville gerne have Pitbull Pleco, nogle Corydoras og nogle rejer i det.
Men skal lige have kigget på temp/lys problemet (se nedenunder).
Der skal en masse rødder i og en del Anubias nana.
Jeg har fået nogle aflæggere af denne fede flydeplante (Tak J.Jørgensen):
http://www.tropica.com/dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=063
...som jeg gerne vil ha i akvariet.
Plantens rødder ser godt ud, da de er så lange.


Ting som jeg ikke lige havde tænkt over.
Da jeg valgte det lave akvarie højdemål på 30cm, så tænkte jeg ikke på
at der er en 4cm alu.kant, både for oven og for neden.
Det gør at højden på selve glasset, som jeg kan se igennem er kun 21cm.
Det er dog ikke et problem, men skal jeg være ærlig, så skulle jeg nok ha købt 35cm. i højden.

Et stort problem er derimod temperaturen pga. T5 røret.
Det bliver meget varmt og hæver hurtigt vandtemperaturen.
Om morgenen når lyset er slukket er temp 26.5 men om aftenen, med lys stiger den til 30-31 grader.
Dette havde jeg slet ikke overvejet, især ikke da det er mit første T5 rør.
Anyway, jeg har lavet en anden tråd til dem som har en løsning på det problem:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1438119


Opdateringer følger senere...


Mvh 🙂
Jesper Green

Bruger #946029 — 8. juli 2012, 17:20

Det ser sgu lækkert ud Hr. Green 😎

mobe31 — 8. juli 2012, 17:37

fed akvariestørrelse.
hvad højden angår syntes jeg bestemt ikke du skal ærge dig. de nederste 4 cm bliver alligevel fyldt op med bundlag og det er jo ikke ligefrem overfladefisk du agter at besætte akvariet med;)...... jeg er sikker på, at det nok skal blive en fed balje.

Jesper Green — 8. juli 2012, 19:15

Tak for det 🙂
Jeg den lavere højde generer mig nu heller ikke.
Synes det er fedt, at det er så langt og smalt 🙂

Her er et filmklip med lidt rødder kastet i.
Det brugte filter som skal "smitte" HMF filteret med bakterier skal fjernes.
Termometrene skal også fjernes.

Rødderne skal nok flyttes lidt rundt og der skal proppes nogle Annubias / Javabregner
ind imellem dem, så det ikke ser så arrangeret ud.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

motorostingray — 8. juli 2012, 19:21

Super flot rev du har fået lavet dig Jesper 😎

kbrodersen — 8. juli 2012, 20:27

Må man spørge hvad et specialbygget akvarie står i af pris? Altså med lys og filterlister som du har fået det leveret fra tropeakvarier?

Jesper Green — 8. juli 2012, 20:44

Ja da...3700 kr.
Vi hentede det selv i Silkeborg 🙂

HendeSofie — 8. juli 2012, 23:51

Jeg er sgu imponeret over, at armaturet er så fint 🙂 Har tit tænkt, at de armaturer måtte kunne modernificeres lidt. - men selvfølgelig er det et minus hvis det, som du siger, øger vandets temperatur voldsomt.

Jesper Green — 9. juli 2012, 07:03

[citat]Jeg er sgu imponeret over, at armaturet er så fint 🙂 Har tit tænkt, at de armaturer måtte kunne modernificeres lidt. - men selvfølgelig er det et minus hvis det, som du siger, øger vandets temperatur voldsomt.[/citat]

Det var faktisk mig som havde dummet mig lidt *rødmer*
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1438119 (indlæg #22)
Temperaturen er ikk så slem alligevel...hehehe

Bruger #818377 — 9. juli 2012, 08:18

Fedt med en anmeldelse af et tropeakvarie. Har Haft kigget på dem længe, og tror egentligt at mit næste bliver sådan et. Jeg kan godt lide at armaturet er så fleksibelt.

Photok.dk — 9. juli 2012, 11:09

Lidt øv deres side har været lukket noget tid, vil nemlig godt ind og se hvad priserne bliver på noget akvarie i 1100-1400 liters klassen...

Flot akvarie du har fået, det bliver du glad for de næste mange år.

KevinR — 9. juli 2012, 13:43

Lækkert akvarie Jesper og fede mål er det standard ?

Kan varmen ikke drosles ned ved at bore to huller i hver ende og tilsætte 2 stk computer flækte ? (glem dette så ikke din anden tråd før nu *rødmer*)

stausholm — 9. juli 2012, 14:01

rigtig fint akvarie du har fået dig, men hvorfor har du ikke fået det i hele reolens længde ??

allan

Jesper Green — 9. juli 2012, 15:35

[citat]Lidt øv deres side har været lukket noget tid, vil nemlig godt ind og se hvad priserne bliver på noget akvarie i 1100-1400 liters klassen...

Flot akvarie du har fået, det bliver du glad for de næste mange år.[/citat]

Du kan bare maile Tropeakvarier g få en pris 🙂



[citat]Lækkert akvarie Jesper og fede mål er det standard ?
[/citat]

Nej, det er mål som jeg selv "opfandt", da jeg gerne ville have et langt smalt akvarie 🙂



[citat]rigtig fint akvarie du har fået dig, men hvorfor har du ikke fået det i hele reolens længde ??

allan[/citat]

Fordi det ikke var planlagt, at akvariet skulle stå der dengang jeg bestilte det, hehe
Men det ville da være nice nok.
Det ville så også blive en del tungere og jeg er ikke sikker på skænken kunne holde til det?!

Den er testet stabil med mine 125 kg, så 112,5 liter burde være sikkert 🙂

Bruger #818377 — 9. juli 2012, 15:47

Tropeakvariers egene porsa boarde er lavet en smule mindre end akvariets bundglasmål, således at det er selve glasset der understøttes og ikke alurammen - Har du en tyng flamingoplade imellem træpladen og akvariet som er lidt mindre en bundglasmålet eller hvordan?

Jesper Green — 9. juli 2012, 15:54

[citat]Tropeakvariers egene porsa boarde er lavet en smule mindre end akvariets bundglasmål, således at det er selve glasset der understøttes og ikke alurammen - Har du en tyng flamingoplade imellem træpladen og akvariet som er lidt mindre en bundglasmålet eller hvordan?[/citat]

Fra alu.kantlisten op til bunden af glasset er der 5-10mm, så akvariet hviler på alukanten hele vejen rundt.
På samme måde som feks. Akvastabil, hvor der er ca. 5 mm fra kantlisten op til bundplasset.

Så bundglasset på mit akvarie rører altså slet ikke pladen som akvariet står på.

Hvis selve glasset rørte pladen, så ville jeg ha brugt flamingo imellem, da et enkelt sandkorn
jo er nok til at akvariet flækker.

Photok.dk — 9. juli 2012, 17:29

Har du evt en mail adresse på dem?
For alle links på deres hjemmeside er døde.. selv deres kontakt link - hvad ikke er særlig smart...

Jesper Green — 9. juli 2012, 17:47

http://tropeakvarier.dk/

Denne hjemmeside er i øjeblikket ikke tilgængelig, da vi er ved at udføre service på butikssystemet. Du kan dog altid kontakte os på Tlf. 86 80 61 19 eller på info@tropeakvarier.dk.

Photok.dk — 9. juli 2012, 17:48

Flot Kenneth... har kun været forbi der mange gange, og helt overset de skrev mailen der...

Tak 🙂

Jesper Green — 9. juli 2012, 18:36

[citat]Flot Kenneth... har kun været forbi der mange gange, og helt overset de skrev mailen der...

Tak 🙂[/citat]

Hehe...no problemo 🙂

Photok.dk — 9. juli 2012, 18:43

Så må vi se hvad de siger... et mindre projekt på 200x90x80 cm 🙂

Jesper Green — 9. juli 2012, 18:51

[citat]Så må vi se hvad de siger... et mindre projekt på 200x90x80 cm 🙂[/citat]

Tror sagtens Claus kan klare opgaven.
Han var ved at et stort akvarie til saltvand, med weissglass, hvor indsugning o.s.v. sad i midten.
Det var noget af en special opgave at se på, men det så godt ud.
Han har så også lavet akvarier i 22 år.

Han kan også lave akvarier i hvidt...det vidste jeg faktisk ikke, så er der ved
at vokse et par ideer i mit hoved igen, haha.

10nnitus — 9. juli 2012, 18:51

# 14
Akvarievægt, akvarievolumen +30 %,
112,5 x 30 / 100 = 33,75 + 112,5 = 146,25 kg.
Skal kun ses som en vejledning 🙂

Jesper Green — 9. juli 2012, 19:08

[citat]# 14
Akvarievægt, akvarievolumen +30 %,
112,5 x 30 / 100 = 33,75 + 112,5 = 146,25 kg.
Skal kun ses som en vejledning 🙂[/citat]

Jo jo, ved godt grus o.s.v vejer mere end vand.....derfor lavede jeg også en lille dans da jeg stod på kommoden 😀

Hugo — 9. juli 2012, 20:23

Jesper : Var det jitter boogi du dansede ?............Og hvem var partneren
For hvis det bare var slowfox, kan du ikke regne med det*blink**santa*

Bruger #818377 — 9. juli 2012, 20:26

Hej Jesper,
Ok, jeg spørger da jeg engang snakkede med Claus fra tropeakvarier, og han nævnte selv løsningen med at vælge en flamingoplade i en størrelse sådan at akvariet egentligt hvilede på bundglasset istedet for alu-rammen. Ved ikke hvor vigtigt det er.

Jesper Green — 9. juli 2012, 20:38

[citat]Jesper : Var det jitter boogi du dansede ?............Og hvem var partneren
For hvis det bare var slowfox, kan du ikke regne med det*blink**santa*[/citat]

Det var Break dance Hugo 😀


[citat]Hej Jesper,
Ok, jeg spørger da jeg engang snakkede med Claus fra tropeakvarier, og han nævnte selv løsningen med at vælge en flamingoplade i en størrelse sådan at akvariet egentligt hvilede på bundglasset istedet for alu-rammen. Ved ikke hvor vigtigt det er.[/citat]

Det burde vel gælde alle akvarier med alu.ramme så, ikk?

Photok.dk — 9. juli 2012, 20:42

En flamingo plade under ens akvarie - hvis man altså har det mod noget plant, det er man isolere = spare penge.
Selv har jeg dog bare mit 530 liters direkte på et hjemmelavet stel lavet i 20x40 mm profil uden problemer.

Jesper Green — 9. juli 2012, 21:49

[citat]En flamingo plade under ens akvarie - hvis man altså har det mod noget plant, det er man isolere = spare penge.
Selv har jeg dog bare mit 530 liters direkte på et hjemmelavet stel lavet i 20x40 mm profil uden problemer.[/citat]

Mit 250 liters akvastabil står på porsabord med 22mm krydsfinerplade på.
Faktisk spild med pladen, fordi det er kun alu-kanten som rører den, så porsabordet ville ha været nok.

Jeg forstår ikke meningen med en alu-kant, hvis akvariet ikke må stå på den??

Hugo — 9. juli 2012, 22:16

Alukanten er opfundet af de fabrikker, som ikke kan lave pæne fuger:D*santa*

Ud over at holde tværstræberen på de lidt større pytter og så som pynt har alu profilen ikke nogen funktion.

Og hvist kan din bette pyt tåle at stå på alulisten.
selv et 960L standart akvarie kan stå på et porsabord (200*80*60 l*b*h) og dermed kun støtte på alukanten:)

Photok.dk — 10. juli 2012, 00:48

Glasset i akvarier er så stærkt det ikke i nogle af de gængse standart størrelser vi snakker idag (op til 1400 liter og garanteret også større) er nødvendig at understøtte glasset, har du en ramme omkring det, så skal du virkelig være ond ved det før bunden ryger...

malawicarsten — 10. juli 2012, 10:43

Hele min butik er stortset Tropeakvarier, dvs. bortset fra den store koralø som er Aqualine - sumpen er skiftet ud med en fra Tropeakvarier...

Jae selv mit eget akvarie er Tropeakvarier og det er jeg meget tilfreds med, tror det bliver svært at finde et akvariemærke hvor det er så nemt at komme i uden at skulle have alt lys pillet af.
http://www.malawicarsten.dk/test/default.asp?iID=HILHGD

Hvis man sammenligner koraløen med de andre akvarier her inkl. planteøen kan man virkelig se kvalitetsforskellen*skeptisk*
Glasset på koraløen er skævt, der er højdeforskelle, fugerne er skæve og nærmest vrider sig - ligner virkelig klamphuggeri..
Så mit næste projekt bliver udskiftning af koraløen engangB)

Jesper Green — 16. juli 2012, 20:33

Så kom der lidt Corydoras Sterbai i, samt lidt Amano rejer.

Termometeret skal fjernes, der skal flere fisk i og plante placeringen skal måske ændres lidt.

Sådan ser det ud lige nu:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Mvh
Jesper Green

stausholm — 16. juli 2012, 21:02

det ser rigtigt fint ud

tjalfe32 — 16. juli 2012, 21:45

Ser super ud især alle de rødder.
Hvad fisk skal der ellers i?

Bruger #946029 — 16. juli 2012, 23:58

Det er bestemt ikke blevet helt dumt Green.

Der mangler bare et par Apistogrammaer og at vandet er lidt mere the-farvet (sidstnævnte har jeg råd for, så sig til, hvis det har interesse)

Jesper Green — 17. juli 2012, 08:19

Tak for det 🙂

Jeg ved ikke helt hvad der mere skal i, men er ret sikker på Pitbull Pleco, hvis jeg kan skaffe dem:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11114

Der skal nok også en lille stimefisk af en slags i....hvilken er jeg dog noget usikker på.

Så skal der flere rejer i, gule eller kirsebær rejer og måske et par vifterejer.

Hej Jesper.
Jeg er ikke så meget til det gule vand, synes det ser lidt trist ud 🙂
Der er dog lidt gulligt i den ene ende, hvor de flydeplanter fra dig, dækker en del af overfladen.

Jeg har lavet en lille dæmning i midten så flydeplanterne ikke blæses rundet over det hele.
Den er lavet ud af et stykke plexiglas.

Bruger #946029 — 22. juli 2012, 22:37

Ganske smart med det lille stykke plexiglas - det ses vel heller ikke fra den vinkel, man normalt ser akvariet i?

Mht. stimefisk, så skriger akvariet jo på en fin flok rød neon 😉

Bruger #946029 — 22. juli 2012, 22:38

*dobbeltpost*

Jesper Green — 23. juli 2012, 07:39

[citat]Ganske smart med det lille stykke plexiglas - det ses vel heller ikke fra den vinkel, man normalt ser akvariet i?

Mht. stimefisk, så skriger akvariet jo på en fin flok rød neon 😉[/citat]

Jeg vil lige ha taget 1 cm af plexiglasset, så er det faktisk usynligt.
Men selv nu, så ser man det næsten ikke.
Har lavet riller i det, som en stor kam, så vand godt kan bevæge sig, men planter bliver stoppet.

Har faktisk tænkt på neon og rød er en god ide.

Jeg venter dog lige lidt, fordi jeg har fanget 4 stk. af mine næsten uddøde kirsebær rejer og flyttet over.
Det er 4 hunner med "sadel" på, så jeg håber de overlever og laver yngel 🙂
....vi skal jo nogle rejer til dig Jesper 🙂
Med lidt held, så kan de 4 skabe en ny flok.

Mr.Frog — 23. juli 2012, 15:04

#34
Det er ellers blevet flot 😉

Jesper Green — 23. juli 2012, 15:54

[citat]#34
Det er ellers blevet flot 😉[/citat]

Tak for det Mr.Frog.
Der er i hvert fald masser af gode gemmesteder til rejer og maller.

Har lidt besvær med at få fat på de Pitbull Pleco, som jeg også vil ha i akvariet 🙂

Karlslunde — 23. juli 2012, 16:17

Jeg er selv blevet ret vild med denne her: http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11292

Istedet for Neon, som ellers uden tvivl også vil gøre sig godt i dit akvarie.

Jesper Green — 23. juli 2012, 23:17

[citat]Jeg er selv blevet ret vild med denne her: http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11292

Istedet for Neon, som ellers uden tvivl også vil gøre sig godt i dit akvarie.
[/citat]

Også en pæn lille fisk 🙂
De er nok mere hårdføre end rød neon?
Vi har jo ca. 40 ppm nitrat i vandhane vandet her i Aalborg :S

Jesper Green — 28. juli 2012, 13:17

Så fik jeg lavet en køleskinne.
Det er dog ikke så nødvendigt som først antaget, men nu har jeg en.

Jeg brugte en 80mm PC køler og en 12V strømforsyning (købt på ebay for 20kr inkl. fragt).
Skinnen er faktisk meget effektiv, da den på 2-3 timer sænkede temp. med 1 grad.
Det er nu rart nok, at have muligheden for de dage hvor temp. er over 27 grader i akvariet.

Køleren er monteret på skinnen med strips og ledningen er limet fast med akvarie silikone.

Når skinnen er placeret i akvariet, så kan den slet ikke ses udefra 🙂








Jesper Green — 2. november 2012, 18:54

Sådan ser det ud nu - November 2012.
Den ene rod har fået svamp, som i nok kan se, men det går nok.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.