Mine blade bliver gule... :-(
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Robse — 12. juni 2012, 15:07
I et nystartet akv (to uger incl vandplejemiddel & filterstart) har jeg bl.a. Anubias, og noget andet grønt. Mine Anubias ser ganske fine ud, men "det andet grønne" er falmet noget..
Hvad har jeg, ud over Anubias:
Det vides ikke med sikkerhed. Akvarie-butikken rakte mig dem med ordene "God begynderplante!". Bladene er grønne, aflange, og forholdsvis brede. Planterne er ca. 15-20cm høje. Der er ingen "riller" som på bregner. Planterne står i grus 2-4mm, og hver plante har fået en kugle af "De 7 kugler" fra JBL. Jeg gøder endnu ikke med flydende gødning, men overvejer det. Der er ingen tilførsel af CO2.
Mit filter er et spandfilter, og udstrømmeren skaber god strøm i overfladen incl. små "bølger" & lidt luft-bobler der suser ned i den anden ende.
Planterne står i den "stille ende" lige under udstrømmeren, og jeg kan se på blade og frit-svævende partikler i vandet, at vandet er meget roligt der hvor de står.
Lys: 2 rør, Ca. 80W til 275 liter -> 12 t/dag. Temp: 24-26*C. Akvariet er lukket med heldækkende armatur-låg (Ingen udskiftning af luften over vandspejlet).
Hvad sker der:
Den føste uges tid var de fine, men nu er de aller største blade først falmet, og så at blive ret gule i det. Jeg synes at kunne læse, at ilt-mangel (Nitrogen) kan være en kilde, når de ældste blade gulner... men fiske viser *ingen* tegn på iltmangel.. og så er jeg lidt forvirret.
Løsninger:
a) Sætte en luftsten med luftpumpe op lige under udstrømmeren --> Mere ilt i vandet (og uundgåeligt også mere CO2)
b) Begynde at gøde med flydende gødning (minus nitrat og forfater)
c) Bore et hul i udstrømmeren, så planterne lige får en stråle direkte fra filteret.
(Selv om det vand fra filteret må være ilt-fattigt, men (forholdsvis) rigt på nitrat..)
Jeg er bange for at overreagere med løsninger, så jeg vil lige høre først... Hvad skal jeg vælge?
Mikl — 12. juni 2012, 15:35
Robse — 12. juni 2012, 15:41
(De skal vel egentligt også lige have fat i de dér kugler, som først skal opløses osv... -og Nitrat får de ikke meget af.. Hård start. :-) )
Mikl — 12. juni 2012, 15:45
Onkel Molle — 12. juni 2012, 16:59
Derudover er 12 timer i overkanten, særligt i et nystartet akvarium. 9-9½ er ret standard for hvor længe akvarieplanter kan holde gang i fotosyntesen af gangen. Går du over det, belaster du planten. 80watt er iøvrigt heller ikke meget. Hvis du ikke har reflektorer monteret, vil jeg anbefale dig at anskaffe dig det.
Og husk: Et billede siger mere end 1000 ord. 😉
molo — 12. juni 2012, 17:39
Gule blade kan også være tegn på næringsmangel - og en masse andre ting. Hvis der ikke er næring nok i vandet, og du ikke tilfører gødning ud over gødningskugler, kan det være at planterne har opbrugt deres madpakke af gødning og er begyndt at trække næring fra de eksisterende blade.
Det kan også være den type planter, der skal omstille sig til livet under vand og derfor smider de eksisterende blade.
Der kan være flere forhold, men alt er gætværk indtil du kommer med de korrekte navne på planterne - og endnu bedre nogle tydelige billeder.
Og så skal planterne være afstemt efter den ringe mængde lys som de bliver tilbudt. Der er kun 0,29 watt/liter, det er ikke meget. Anubias vil klare sig fint, den vil fx kræve en placering i skygge hvis du får meget lys på. Tjek fx her for at finde planter til lav belysning:
http://www.tropica.com/dk/planter/svaerhedsgrad/easy.aspx
Jeg er helt enig med #5, ca. 9 timer er rigeligt, og 12 timer gavner ikke planterne. Det kan derimod gavne alger, der ikke kræver så meget som planter.
Her er en stribe artikler om planter, lys og gødning, som man kan risikere at blive klogere af 😉
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys
ipsen — 12. juni 2012, 18:58
og når så planten kommer under vand, så er der en omstillings periode i en måneds tid eller ligende. inden planterne begynder at sætte nye undervandsblade, og de begynder at gro.
de "gamle" blade som panten har i starten, plejer man at fjerne de fleste på. for de dør alligevel når de kommer under vand.
men jeg vil helt klart anbefale dig at gøde dit akv. både med plantegødning og easycarbo. planter gror IKKE uden næring !!!
Robse — 12. juni 2012, 19:26
TUSIND tak for de mange, og fyldesgørende svar. :-)
Jeg sætter lystiden ned (Har reflektorer på begge rør), og begynder at gøde forsigtigt med flydende gødning..
Planterne vi har fat i her er med sikkerhed: Echinodorus bleheri (bleherae), kan jeg se nu. ( http://www.tropica.com/dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=071 ) Kanon link til plante-oversigten, det skal jeg have læst igennem også.
Her gik jeg og troede at planter bare var planter.. men det er jo mindst lige så stort et område som fiskene. Jaja, der kan man bare se. :-)
Onkel Molle — 13. juni 2012, 10:00
Jeg har bleheri i 5 forskellige akvarier, og i det, hvor de står under de forhold (lys i 9 timer og ingen gødning) du tilbyder, bliver de bare ikke større. De sætter stadig nye blade, de holder sig bare i nogenlund samme størrelse.
Ullits — 13. juni 2012, 12:05
Det er som der er nævnt en omstillingsproces for planter der er dyrket på sump(gartnerimetoden) og planter der skal leve et submerst (undervands) liv... planterne omstiller sig og der sker en ændring tilpasning af bladstruktur osv. fra at have forholdsvis kraftige og belagt med et også forholdsvis tykt cuticle(vokslag) så ændrer bladene sig til noget der er tyndere og bladene får i det hele taget større overflade, så de er bedre egnede til at optage næringsstoffer direkte fra vandet (makro hovedsagelig)... men man kan ikke bare nappe alle de eksisterende ovenvandsblade af, de bliver nemlig brugt i omstillingsprocessen, på nøjagtigt samme måde, som hvis planten har næringsmangler, den henter nemlig visse gemte/lagrede næringsstoffer ud af de gamle blade og bruger til at danne ny blade med, samt til at udvikle rødderne... dette vil resultere i en gul/brunfarvning af de gamle blade efterhånden som næringsstofferne er gen-indvundet af planten selv... er det tilfældet, har det intet med næringsmangler at gøre selvom symptomerne er de samme... dvs. det har det, for det er nøjagtigt det samme der sker, men her er der så tale om at planten ikke kan optage næringsstoffer i det stadie den er i for nuværende, og det er klart et overgangs-stadie... hvorimod hvis der er tale om næringsmangler, så er det et vedvarende fænomen indtil forholdene rettes op ved at tilføre den fornødne mangel...
så når man har de 2-3 første nye blade og de fremstår friske, så fjerner man de blade planten blev leveret med fra gartneriet og så er planten omstillet til submerse forhold....
Er der tale om forlidt lys, 0,3 watt pr. liter er ikke meget og flere planter vil ved tilførsel af så lav energi, slet og ret ikke kunne opretholde en tilfredsstillende vækst... får planten ikke tilført nok energi vil dens mange processer ikke virke og det vil netop kunne give både det man kalder chlorose og nekrose hos bladene.. se evt. her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-akvariegodning-naeringsmangler
De samme symptomer vil være gældende i flere henseender ved deciderede næringsmangler, men det fremgår af den henviste artikel... og er alle forholdene opfyldt hvad angår lys, gødning inkl. kulstof tilførsel, så vil man alligevel kunne opleve de samme symptomer hvis også temperaturen er for lav og/eller at der er mangel på cirkulation/flow...
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/108-filtrering-cirkulation-og-flow/989-kapillar-konveksionsbolger-vorticitet-og-cirkulation-i-akvariet
Ialt er der 5 parametre der skal være opfyldt for at planten kan fungere optimalt...
dem kan i se her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger
Det er nemlig de samme 5 parametre der er bestemmende for om man døjer med alger i akvariet eller hos planterne om man vil, da det som oftest er planternes mangler der sætter fut i algevæksten...
Robse — 13. juni 2012, 12:39
Jeg begynder at ane, at jeg bliver nødt til at finde noget mere lys.. Min temperatur i stuen, hvor baljen står, bliver varm om sommeren, da hele den ene væg er af glas. Akvariet er således aldrig under 25, og tit lige under 30*C.
(Vores vinter-temp indendørs er 22-23 grader, men det er fordi jeg er en frossen-pind)
Der er faktisk plads til et rør eller to mere, sammen med de to der sidder i dobbelt-armaturet nu. Det kræver dog at røret sidder på siden af en evt. "klods", eller at fatningsenderne blot sidder på en alu-plade, og med ledninger ført ud fra baljen til trafo'en. Det vil jeg forske i.. mere (plante)lys! :-)
Dernæst: Det tyder på at planterne ER i omstillingsfasen, efter beskrivelserne. Lys-tiden er nu sat ned til ca. 9½ time (Det bedste kompromis mellem plante-behov, og hvornår vi er der, og gerne vil kunne kikke ind.)
Gennemstrømningen har jeg også kikket lidt på, og har nu fået ganske let bevægelse i alle blade. Min udløber sidder lige under overfladen, gode bølger... men der stod en "hule" i vejen for flow'et til "skoven" i den ene ende af baljen. Jaja, man skal jo lige lære det.
Nå, jeg skal læse links. Endnu engang tak for tips!
Ullits — 13. juni 2012, 12:57
men der er en del ting omkring planterne der skal afpasses efter hinanden ellers gør de som oftest kort proces, ved at tage livet af sig selv på sigt...
men du er velkommen til at læse, siden tynd 😉
Robse — 13. juni 2012, 13:26
Jeg overvejer at bygge noget ind i selve låget til baljen, men tænker lige.
Der danner sig kondens på reflektorer osv om natten, hvilket fortæller mig at "luft-udskiftningen over vandet er på et minimum".. 😀 Det er nok heller ikke smart. Godt nok er et akvarie et forholdsvis lukket økosystem, men SÅ lukket? Naaaaa...
Onkel Molle — 13. juni 2012, 13:38
[/citat]
Jeg kan ikke lige se, jeg har lovet noget i dén retning. Men jeg har dog efterhånden "lavet" et par hundrede Echinodorus Bleheri bl.a. ved tilførsel af Easy Carbo. Her i huset har det en fortrinlig effekt på væksten i akvarier med standardbelysning, hvor der gødes.
Robse — 13. juni 2012, 13:59
Det er faktisk et MEGET interessant forsøg, det med alm sukker... Det har jeg om nogen i rå mængder...
Ullits — 13. juni 2012, 14:16
Robse, ja, det er meget interessant og så vidt det er nu, er resultatet med de nævnte planter så absolut langt bedre end det er med Easycarbo, i denne forbindelse går planterne trods alt ikke ud... men viser en fin jævn vækst.. men det er som jeg beskriver ikke ukompliceret at anvende sukker, en lille tøddel i overkanten og man har med garanti et algehelvede eller som minimum svævealger... såvidt jeg husker kørte jeg indledningsvis med en ppm på 0,02 . så det er ekstremt lidt... har på det sidste kørt med 0,04 men løb ind i cyano og om det skyldes sukkeret kan jeg ikke for nuværende sige, da der var en smule da jeg startede forsøget op, er det svært at sige om det ville være sket alligevel, eller sukkeret accelerer forløbet...
Onkel Molle — 14. juni 2012, 09:33
Men nu var det jo Ech.en vi forholdt os til. 😉
Jeg anfægter på ingen måde, at co2 er nr. 1. Det er bare ikke en realistisk løsning for alle.
Ullits — 14. juni 2012, 10:02
Men der er også andre muligheder som f.eks. gær-co2, det har jeg da selv anvendt gennem ca. 40 år med et anstændigt resultat, men det er noget mere arbejdskrævende end det er at tilføre et par ml Easycarbo, men resultatet er så også langt bedre ... og der er jo ingen der siger at man behøver at anvende et lys på flere hundrede watt... undlader man det, vil man som oftest kunne komme temmelig langt med gær-system... Men Easycarbo dur slet ikke til højt lys overhovedet, og her kan man trods alt komme længere med gær-systemet, bare man er påholdende nok...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.