Hvem spiser rødderne?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mynthen — 15. april 2012, 19:25

Der er en eller anden der spiser rødderne på mine planter, så de ikke kan stå fast med flyder op i vandoverfladen, men hvem??

De mulige syndere er enten mexikanske tanglopper, ancistrus eller snegle. (Tror næppe det kan være mine guppyer, dværg kuglefisk eller rejer.)

Endnu vigtigere, når synderen er fundet, hvad kan jeg så gøre ved det?

AnneH — 15. april 2012, 21:19

Hvilken slags planter er det?
Er det først begyndt nu, eller er det siden du plantede dem?
Hvor længe siden er det, du plantede dem?
Hvordan ser de ud, når de flyder op (med eller uden rødder)?
Hvor dybt planter du dem i bundlaget (hvor tykt er dette)?
Og hvilken slags bundlag har du?

I mit meget lette bundlag (Oliver Knott Nature Soil, ca. 5 cm.) går der en del tid før planterne gror ordentlig fast, og alligevel skal der stadig ikke meget ancistrus-moslen rundt, før der pludselig ligger planter i overfladen.

Mit gæt er umiddelbart ancistrussen - som hos mig bestemt ikke æder rødderne. Den får bare det hele hvirvlet op.

Hvad du gør ved det, afhænger nok mest af, hvad der forårsager miseren

Grønlund — 15. april 2012, 21:22

Hvis rødderne decideret bliver spist, så tror jeg at det er snegle.. og det kan være nogle meget små nogle!

Mynthen — 15. april 2012, 21:36

Ok, mange spørgsmål. Tror planterne hedder anubis, eller sådan noget? *blink*

Planterne er lidt over et år gamle og det er noget der begyndte for ca 2 måneder siden, ingen problemer inden, så ikke bundlaget. Selve rødderne er spist og væk, det ligner et pindsvin i bunden når de flyder op, der er ca ½ cm tilbage, det er både gamle og nye rødder der spistes, den skyder som en i h... det bliver bare spist. 🙁

MiaC — 15. april 2012, 21:39

Anubias bør ikke plantes i bundlaget, men på f.eks sten eller rødder. De tåler ikke tildækning af rodnettet. Jeg tvivler på at dine anubias er blevet spist.

Mynthen — 15. april 2012, 21:41

Men det har aldrig været et problem før nu efter over et år? Det kan da godt være at rødderne er rådnet væk måske?

Mynthen — 16. april 2012, 11:19

Her er et billede af rødderne, måske det kan hjælpe med opklaringen.


Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.