Nyt 96L selskabsakvarium - med ubåd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

StefanHM — 19. marts 2012, 17:27

Hej folkens!

Jeg er ny på siden her. Jeg har lige fået akvarium igen efter 10 års pause, og det er kommet godt op at køre med en fornuftig fiskebesætning, der trives gevaldigt.

Jeg tænkte således, at jeg lige ville smide et par billeder op af mit set-up - og det er herved gjort (og for katten, hvor er det dog svært at tage et godt billede af et akvarium *blink*)

Akvariet er et standard Eheim-sæt (96 L).

Det er sat op med groft rødt sand vekslende med grovkornet lyst ditto, krydret med renskurede strandsten, med hvilke jeg har opbygget adskillige huler / dysser (yndet af mine kuhliål).
Plantebesætningen er meget blandet, men trives.

Som dekoration er valgt en fed model af en sunken tysk ubåd fra 2. verdenskrig samt lidt rester af Atlantis (græske søjler i baggrunden), og den obligatoriske trærod.

Fiskebesætningen består af: 1 kampfisk (han), 1 par Mickey Mouse platyer, 1 par koralplatyer, 2 kuhliål, 1 par sorte mollyer, 5 pansermaller, samt neonfisk.

Akvariets store personlighed er naturligvis den skarlagenrøde kampfisk (Ferdinand) 🙂

Beklager de uskarpe billeder, håber alligevel de evt. kan tjene som inspiration til andre (har selv ladet mig inspirere herinde).

Rigtig god mandag til alle 🙂

Mvh
Stefan

Grønlund — 19. marts 2012, 17:42

Fedt at du har genfundet interessen. Det samme har jeg.
Det ser flot ud, selvom ubåden ikke lige rammer min stil 🙂
Du får de bedste billeder af akvariet når lokalet med akvariet er helt mørkt (fx aften med slukket lys), og ved at sætte kameraet på en stol/stativ el.lign.

StefanHM — 19. marts 2012, 17:50

Tak for ros, og tak for tippet Grønlund! Jeg vil lige prøve igen senere så 🙂

jiz — 19. marts 2012, 19:51

Det ser flot ud, som Grønlund siger. Hvor har du baggrunden fra? Købte selv det nøjagtige samme akvariesæt i dag, efter en længere pause.

Enkelte ting ville jeg dog havde gjort anderledes: Ubåden som Grøndlund allerede er inde på, ville jeg havde skiftet ud med endnu en trærod, en lidt mindre end den anden, så den ikke overtager forgrunden.

Derefter ville jeg prøve at skjule varmelegemet og pumpen bedre. Store og aflangede planter, som dem du har i venstre side er gode til formålet. Dette vil din kampfisk han ligeledes være meget glad for, da kampfisk føler sig trygge i tætbeplantede akvarier.

StefanHM — 19. marts 2012, 23:13

#4: Tak for det! Baggrunden købte jeg sammen med resten hos Fyns Akvarie Centrum 🙂 De havde alle de klassiske med grønne planter, og så dén her... Held og lykke med dit eget! Det er et super sæt.

Ubåden er sat i forgrunden helt bevidst, synes den giver en fed effekt som skibsvrag / kunstigt rev, og fiskene er glade for den 🙂 Min kampfisk svømmer ned i den mindst ti gange om dagen og kommer ud et nyt sted hver gang, hehe. Falder for den slags objekter grundet historisk interesse - det er jo smag og behag 🙂

Er helt klart enig i din idé med at sætte større planter foran varmelegeme og pumpe - afventer nye leverancer hos ovennævnte dyrehandler, så vil jeg se om ikke jeg kan finde noget passende!

hanse — 20. marts 2012, 06:52

Jeg syntes ikke det er så slemt med den ubåd, og som du skriver så er fiskene glade for den.

Dit varmelegeme kan du bare sætte ned ved bunden, så det kommer til at ligge paralelt med bunden. Det må bare ikke være i kontakt med bundlaget.

Men er du sikker på at det er nødvendigt med et varmelegeme ?
Hvor varmt er der i omgivelserne hvor akvariet står ?

StefanHM — 21. marts 2012, 23:13

Det med at sætte den nede ved bunden havde jeg godtnok tænkt på, søgte også lidt på emnet - læste bare i manualen at det helst skulle sættes så lodret som muligt (selvfølgelig uden at komme over vandet)?
Fordelen ved at have det på den her måde er dog, at jeg så kan sætte pumpeudstrømningen direkte på varmelegemet, og på den måde bliver energiudnyttelsen mest effektiv, og varmefordelingen mest ligelig i hele akvariet 🙂

Det er nødvendigt med varmelegemet, vi plejer at have godt 22 grader i stuen, og det er ikke helt nok til at kampfisk og kuhliål trives 🙂 Desuden er jeg glad for muligheden for at give fiskene en "varmekur" en gang imellem for at udrydde parasitter.

Dusetagu — 22. marts 2012, 08:02

Det er da en rigtig fin begyndelse, ubåden er hammer grim, men hvis du syntes den er flot og interessant, skal du bare lukke ørene for vores meninger om den, det er jo trods alt dit akvarie

bufii — 22. marts 2012, 08:16

hej stefan HM hvor har du købt det akvarie bord da jeg selv går og leder efter et, men bare til 54 L

hanse — 23. marts 2012, 08:52

#7

Der er også det at sige til det at når der er varmelegeme i akvariet, så falder temperaturen ikke drastisk ved en udluftning i stuen.

Jeg ved godt at der går nogen tid før temperaturen falder i så meget vand, men bare for en sikkerheds skyld.

De fleste kender nok situitationen med at lige skal et eller andet udendørs imens der lige luftes ud, også har naboen lige lyst til at snakke den dag 🙂

Michael9220 — 23. marts 2012, 10:05

Jeg synes faktisk ubåden passer fantastisk ind.

Er enig i at hvis man fylder et akvarie med en masse skibsvrag, borge, broer osv. at så er det ikke flot. Men det der er flot fordi det er enkelt og ikke overdrevet.

Jan Persson — 23. marts 2012, 12:35

Selv om det ikke lige er min smag - så syntes jeg faktisk det store, grimme varmelegeme skæmmer mere end ubåden, der falder fint ind i resten *blink*

StefanHM — 25. marts 2012, 23:37

@ #9: Det er købt i Fyns Akvarie Centrum, ligesom resten. Kostede ca. 750 kr. Det er også af mærket Eheim og Made in Germany. De har også til 54 L akvarier, har jeg set 🙂

@ #7: Præcis! Det tænder jo trods alt kun når der er brug for det 🙂

@ ## 11 & 12: Takker! Ja varmelegemet skæmmer - når mine vandpest er vokset tilstrækkeligt, kommer de over og skygger istedet. Det går temmelig stærkt med de planter!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.