4 dag med nyt 19L akvarium- Forhøjet nitrit

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Aurum — 27. februar 2012, 12:26

Jeg har læst mig frem til at det er meget almindeligt at man får nogle dårlige vand-værdier i starten, så mit lidt forhøjede nitrit-tal bekymrer mig ikke rigtigt.Jeg vil dog gerne gribe behandlingen rigtigt an.

Jeg har et 112 L akvarium, som jeg købte brugt for nogle måneder siden og ikke har haft nogen nævneværdige problemer med. Men jeg er selvfølgelig blevet bidt af hobbyen og har anskaffet mig et 19 L.
Jeg har skyllet bundgruset meget grundigt, plantet nogle planter (inkl en lille Cabomba Caroliniana) og brugt en smule flydende filter, men venter med fisk. Nu er det så at nitrit-tallet er lidt højt til min smag (0,3 mg/l).

Jeg har læst mig frem til at jeg skal skifte min. 30 % vand hver dag for at mindske nitrit-indholdet så det gør jeg. Men kan det være rigtigt at det er det eneste jeg skal gøre?

Jeg skal da ikke gøde planterne endnu vel?

Jeg kan se at planterne danner små luftbobler når lyset er tændt, så jeg går ud fra at jeg skal have lyset tændt samme tid som fungerer til mit andet akvarie?

Skal jeg støvsuge bunden når jeg skifter vand? -Det gør jeg på det store, men det er kun fire dage siden at jeg satte det lille op.

Er der andet jeg kan gøre for at hjælpe vandkvaliteten på vej?

Kan det være rigtigt at der bare er tilbage at skifte vand hver dag og ellers bare vente på effekten?

Ørsted — 27. februar 2012, 12:39

Ud fra en ren teoretisk betragtning er det vel ikke nødvendigt at skifte vand, så længe nitritværdien ikke er højere og du ikke har fisk i akvariet. Der skal jo være nitrit i vandet for at bakteriekulturen, der skal nedbryde dem, kan udvikle sig. Ved at tynde manuelt ud i nitritten må du alt andet lige forlænger du indkøringsperioden af filtret. Tag evt. noget filterslam fra dit indkørte filter og pod dit nye filter med, så går plejer det at gå stærkt.

Husk også at måle for NH3. Nitritfrie værdier kan også skyldes, at bakteriekulturen for nedbrydelse af NH3 endnu ikke veludviklet.

chols — 27. februar 2012, 14:52

Du skal bare vente, skift 30-50% efter den første uge, skift igen ca 30-50% efter to uger, dagen efter kan du putte fisk i 🙂 det er i alt fald sådan jeg køre 🙂 (okay, begrænset hvad du kan have i et 19lt, er det til rejer eller et par små kili?)

Dine planter skal først vende sig til vandet, de fleste planter du køber er vist nok dyrket i "sump" altså over vand, så de skal først vende sig til undervandslivet 🙂 du kan evt starte med 1/10 af den anbefalede mængde, og gå 1/10 op hvor tredje dag 🙂 så kan planterne vende sig til det stille og roligt, så begrænser du også algerne da du ikke fodre dem med næring 🙂

lyset skal være tændt 8-10 timer, det er det bedste for planterne 🙂 de små luftbobler kan komme når planterne omdanner CO2 til C som de selv bruger, og O2 som frigives i vandet. har du co2 i akvarie? ellers kommer det fra dit vandskifte, der er normalt en del co2 i vandhanevand.

du skal ikke støvsuge bunden før du har fisk i. du kan evt bruge det til at fjerne fodderester. jeg har plantet hele min bund til, så jeg røre den aldrig, i alle mine akvarier har jeg også en del bunddyr, der rydder op på bunden 🙂 bare husk dine 30-50% vandskift om ugen, så skulle du ikke få problemer 🙂

kom filterstarter, så går det hurtigerer, ellers det som #2 siger. du kan også købe kemikalier der fjerne de dårlige stoffer i vandet, men det kan jeg ikke anbefale.

du skal kun skifte vand hver dag, hvis du er utålmodig og smider fisk i fra dag 1

Aurum — 27. februar 2012, 17:33

Tak for rådene.

#3 Jeg har planer om at bruge det dels til rejeakvarium og dels til yngel (i hvertfald malle-yngel).
Jeg har ikke CO2 i, så det må vel komme fra vandhanevandet.

Jeg er absolut utålmodig, men jeg vil gerne gøre det ordentligt, så jeg venter med fisk og rejer til det kører som det skal.

Tak for hjælpen

Ørsted — 27. februar 2012, 19:19

#4 Du skal huske at holde dig for øje, at selvom akvariet rent vandværdimæssigt kører som det skal, inden du smider dine fisk i, så vil du højst sandsynligvis opleve en NH3 og NO2 forøgelse, kort tid efter, at du har sat dyrene i. -Alt efter antal og størrelse. Den opbyggede bakteriekultur i filteret vil altid være udfra den aktuelle belastning i akvariet på det givne tidspunkt.

Derfor vil jeg - ud fra en ren teoretisk synsvinkel - mene, at når vi snakker mindre akvarier, så kan man sagtens starte tidligt op med fisk, så længe man sørger for hyppigt vandskifte. Hvilket man optimalt (ift rene værdier) alligevel bør gøre i starten, når man kommer nye eller flere fisk i ad gangen i allerede indkørte akvarier, indtil bakteriekulturen har tiljusteret sig den nye belastning. Her burde sparsom fodring også være en god hjælp for akvariet ifm. med genfinding af balancen)


Jeg er ikke ekspert på området, så hører gerne mere erfarne akvaristers holdning til det synspunkt.

Aurum — 27. februar 2012, 19:56

I så fald kan det vel godt betale sig at bare sætte rejerne i?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.