Mit nyopstartede akvarie - Spørgsmål...
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
rasmus2809 — 5. januar 2012, 21:36
Jeg har efter lange overvejelser og meget læsning herinde på siden, besluttet mig for at starte på denne (forhåbentlig) fantastiske hobby. Det har jeg så ført ud i livet, og jeg har anskaffet mig et lille 54l startersæt. Det var i mandags jeg købte sættet samt noget grus/sten. Jeg fik skyllet alle stenene et par gange, hældt dem i balgen, fik tilsat vand, osv. Forhandleren gav mig en lille flaske med noget "opstarts-mirakel-væske-halløj" og sagde at jeg pga. dette, kunne få fisk i efter en dag eller to.
Tirsdag fik jeg købt planter og en fin rod også. Dem fik jeg placeret, dog med lidt besvær, men det lykkedes da til sidst. Vandet var meget "mælkehvidt" på det tidspunkt, men det er forsvundet nu.
Onsdag var det så blevet tid til nogle fisk. Jeg valgte 1 Almindelig Ancistrus sugemalle og 6 stykker sort fantomtetra. De blev hurtigt fragtet hjem til akvariet, og akklimatiseret efter bedste evne. De virkede alle ret sløje de første timer i mit akvarie. Jeg fodrede dem med noget flagefoder der fulgte med sættet, og det tror jeg faldte i god jord hos tetraerne. De kvikkede da i hvert fald noget op.😉
I dag, torsdag, er der nu fuldt liv i de små fisk, og de suser rundt i hele akvariet. Min rod er begyndt at udskille en hvid/grå gelé masse, men sugemallen ser ud til at elske det? Så det regner jeg ikke som et problem, eller hvad??*skeptisk*
Her i eftermiddag er der så sket det, at samtlige af de 6 tetraer nu opholder sig konstant under min pumpe/filter, og faktisk bare har stået stille der i ret mange timer efterhånden, ligeledes gør mallen - Er det normal opførsel? Kan det være noget med vandkvaliteten?? Jeg prøvede for sjov at skifte 10% af vandet, men der skete ikke så meget. Jeg prøvede at slukke lyset og så farede de ud derfra... jeg forstår det ikke helt *blink* Det er ret tomt når de alle er deromme bagved....🙁
Her er så mine spørgsmål:
1. Hvor tit skal jeg skifte vand her i opstarts-fasen? og hvor meget?
2. Burde jeg købe et testsæt til at måle forskellige vandværdier, eller er det overflødigt?
3. Hvilken temperatur skal det nye vand have når man skifter vand?
4. Hvor mange fisk kan jeg have udover de nuværende?
5. Mine tetraer er begyndt at, kontinuerligt, svømme med hovedet ind i glasset på akvariet... Er det normalt?*uhh*
I må også meget gerne komme med ris og ros, hvis jeg ellers kunne få uploadet nogle billeder... det kan være de kommer senere.
I øvrigt er det en helt fantastisk hjemmeside det her! Meget informerende!🙂
Venlig hilsen Rasmus
rasmus2809 — 5. januar 2012, 21:39
Her er et billede af hele akvariet. Det er omme bagved pumpen i højre side de gemmer sig *doh*
rasmus2809 — 5. januar 2012, 21:45
Her står de...*skeptisk*
Jimmisen — 5. januar 2012, 21:49
efter 2 uger vil jeg sige du kan skrue ned til et vandskift om ugen på 30 % så skulle der ikke være nogen problemer 😀
du kan selv vælge om du vil bruge koldt eller tempereret vand til vandskift men hold lige øje med temperaturen i akvariet hvis du bruger koldt vand 😛
Du kan godt have et par enkelte fisk mere 😛 (min mening)
rasmus2809 — 5. januar 2012, 22:10
blizzie — 5. januar 2012, 22:12
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1277535
Der er større filteroverflade og med et lille powerhead eller en luftpumpe spare du også i strøm 😉
Mvh Lars
Jimmisen — 5. januar 2012, 22:13
rasmus2809 — 5. januar 2012, 22:19
Det er nok det der er galt så... ekspedienten sagde bare at vandet kunne være klar på et par dage :/
Det ser spændende ud, nu skal jeg lige se tiden an. Jeg er lige startet, så den stopper vel ikke til lige foreløbigt 😉
rasmus2809 — 5. januar 2012, 22:22
Okay, det prøver jeg så 🙂
Lige et spørsgmål til:
Hvad med fiskene når man skifter vand? I dag der jeg prøvede at slamsuge noget af bundmaterialet, kom alle fiskene hen og samlede sig omkring slangen og slamsugeren. Blev jo helt bange for at de blev suget med op *skeptisk*
KTR — 5. januar 2012, 23:16
Jeg tror bare dine fisk er sky. Hjørnet de gemmer sig i ser rigtigt hyggeligt ud. Det er et flot og dejligt enkelt akvarie du har fået sat op men der er ikke forfærdelig mange gemmesteder, og nogle fisk kræver lidt selskab omkring sig for at "tø" op. Hvis de kommer hen og kigger når du støvsuger er de bare nysgerrige og fejler ikke noget. Når dit filter lige har kørt lidt længere og opbygget en god bakteriekultur til at spise skidtet i vandet, kan du købe lidt flere fisk. Så tror jeg du får lokket de andre ud.
Du gør ikke noget forkert i at skifte vand ofte. Specielt ikke i starten og specielt ikke når akvariet ikke er større.
Køb evt et lille 5-i-1 test sæt. De er ikke 100% præcise, men de giver et godt fingerpeg om vandet er som det skal være via nogle enkle pædagogiske farver. Det er lærerigt i starten og kan spare dig for nogle ærgerlige oplevelser med døde fisk.
God fornøjelse 😉
cherio — 5. januar 2012, 23:32
Synes du er sluppet fint fra din første indretning af et akvarie. Tror du er et natur talent:)
Hvad med et par dværgcichlider i akvariet, udover dine tetraer... Ville passe godt til opsætningen. Evt Apistogramma eller sommerfugklecichlide.
hanse — 6. januar 2012, 07:42
Sådan at forstå:
Filter køres ind. 2-3 uger.
Lidt flere fisk i når den tid er gået. Dine nuværende fisk vil blive glade for lidt selskab.
Færre vandskift når den tid er gået. Det giver fiskene lidt fred og ro. Så falder de bedre til, og vil så komme mere frem.
Forøvrigt en flot indretning du har lavet. Et par planter mere mener jeg ville pynte, og de vil også være medvirkende til at holde vandværdierne iorden.
Også vil det være godt hvis du køber nogle mallepiller. Tetraerne vil også blive glade for dem. De vil gå nede på bunden og nappe af dem. Du kan så undlade flagefoderet en gang imellem, og så give en mallepille istedet for.
Sidst men ikke mindst. Så er det godt for din samvittighed ( forhåbentlig ) og for fiskene hvis du får fat i et eller to andre slags foder. Så du har muligheden for at variere det. Her åbner en helt ny og spændende verden for dig. Mit råd vil være at se dig lidt omkring, og husk at fiskene måske lige skal vænne sig til det.
Du skal ikke give flagefoder når du giver andet foder, men brug flagefoderet som hovedfoder
rasmus2809 — 6. januar 2012, 09:10
#10
Det var godt at høre, at det bare er normal adfærd.
Jeg vil købe sådan et testsæt i dag, og så måle på vandet.
#11
Jeg har faktisk overvejet Sommerfuglecichlider, men troede bare at de burde have et større akvarie end 54l. Eller går det an?
#12
Jeg lader det kører ind de næste par uger, og så tjekker jeg fiskesituationen ud 🙂 Jeg har læst, at maller spiser agurk. Gør jeg klogt i at lægge et stykke agurk i? Hvor tit?
Hvad kan du ellers anbefale af foder?
Tusind tak for jeres hjælp!
Cmilton — 6. januar 2012, 09:26
Sommerfuglecichlide : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13471
Så vidt jeg har fået af vide mange steder fra er 54 L til et sommerfugle par for lille selvom der står min. 54L!
De kan godt være meget territoriale i yngle tiden, og kan risikere at stresse pga for lidt plads!
Ret mig endelig hvis jeg tager fejl 😀
rasmus2809 — 6. januar 2012, 10:36
Okay, jeg kan lige forhøre mig rundt omkring. Hvor tit vil de yngle?
Andre der ved noget omkring minimumplads til sommerfuglecichlider?
Cmilton — 6. januar 2012, 10:45
Lidt mere info om sommerfuglene : http://www.akvarieviden.dk/fisk/Mikrogeophagus_ramirezi-985
Her foreskrives der MINDST 60 L.
Men efter jeg har læst mig til og hvad jeg kan forstå på folk, så vil jeg sige min. 100 L og ikke for mange fisk (heller ikke for små, så vil sommerfuglene æde af dem)
Stor ros til dit akvarie 🙂 Rigtig fed indretning!!! 😛
molo — 6. januar 2012, 10:58
Der er skrevet en masse tråde om sommerfugleene herinde - søg fx i google-boksen på forsiden, så skal du bare se 😉
Men du kan jo starte med denne tråd og så arbejde dig videre - der er masser af brugererfaringer med disse fisk:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1347118
Cmilton — 6. januar 2012, 11:06
molo — 6. januar 2012, 11:20
Jeg har det på samme måde - nogle gange gemmer de rigtig spændende tråde sig for mig lidt for længe 😀
Som jeg lige husker de tråde, jeg har læst om sommerfuglene, går de meget på stressniveauet og akvariestørrelsen - meget i tråd med indholdet i linket i #17. Jeg synes at have læst flere gange, at hvis man har fundet sig et sommerfuglepar, dvs. de har selv parret sig ud/fundet sin mage, og man ønsker at yngle på dem, så bør de ploppes alene i et 54 liters. Ellers er der for megen uro.
Men søg videre - jeg har ikke fisken selv, så jeg kan ikke bidrage med så meget 🙂
rasmus2809 — 6. januar 2012, 12:06
Jeg tror jeg dropper sommerfuglene, hvis de er så pladskrævende som der beskrives *skeptisk*
rasmus2809 — 6. januar 2012, 15:14
Jeg har købt nogle teststrimler i dag og den siger nitrit ligger på lidt under 1. Jeg skiftede 50% vand og fyldte nyt i - ingen reaktioner fra den syge fisk.
Skal jeg aflive den?
Hvad skal jeg gøre? tror ikke den er til at redde.
rasmus2809 — 6. januar 2012, 15:28
rasmus2809 — 6. januar 2012, 15:43
Troede ellers lige det gik rimelig godt... men nej 🙁 Trist at starte en hobby op på denne måde...
Så er der fem, tilsyneladende raske, tetraer tilbage. Håber på det bedste for dem...
Mallen ser umiddelbart fin ud.
Kan man gøre noget for at forebygge, at dette ikke sker igen?
hanse — 6. januar 2012, 16:32
Der kan godt forekomme dødsfald ved nyindkøbte fisk, også i veletablerede akvarier. Så umiddelbart vil jeg mene at der ikke er grund til panik. Men det kan jo være at der er en der fortælle hvad den døde tetra har fejlet ud fra dit udemærkede billede, og beskrivelse af adfærd.
Lige i dit tilfælde er jeg i tvivl om endnu et vandskift kunne være en hjælp. Prøv at lade det være som det er, og hold godt øje med om de andre tetra også bliver syge. Det må rådet være herfra. Pøj pøj.
Sugemallen kan klare næsten hvad som helst, hvis det kan være en lille trøst.
Wabun — 6. januar 2012, 16:55
Tag det nu roligt 🙂... Alle oplever et dødsfald med sine fisk en gang imellem, og det er meget almindeligt i starten, hvor akvariet ikke er i balance endnu. Jeg har selv nogle Pristella-tetra som er 7 år gamle nu. 😉
- Et godt råd: Et par baggrunds og mellemgrunds planter mere og brug 'Aquasafe' til at beskytte dine fisk! 🙂
rasmus2809 — 6. januar 2012, 21:15
Det er da positivt at høre, at det kan være normalt i starten.
Jeg har et middel der hedder: "sera: bio nitrivec" der skulle nedbryde ammonium og nitrit. Gør det jobbet?
Jeg prøver at tage det lidt mere roligt nu, og ser på hvordan resten klare sig.
Tak for jeres svar! 🙂
Wabun — 7. januar 2012, 00:46
rasmus2809 — 7. januar 2012, 01:06
Hold da op, det lyder effektivt! Det må jeg prøve at skaffe et sted 🙂
rasmus2809 — 7. januar 2012, 13:48
I går skiftede jeg som sagt 50% vand og kom noget af det her middel i (post #26). Jeg fyldte tempereret vand i fra bruseren.
De fem tetraer der var tilbage så ud til at trives udemærket efter dødsfaldet på den ene. I formiddag tjekkede jeg akvariet ud, og det undrede mig, at jeg slet ikke kunne finde de resterende 5. Efter et stykke tid finder jeg 3 bag pumpen (helt inde ved ledningen!?) - døde - og de sidste to på overfladen - døde...
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør galt.. 🙁 Kan det være midlet?
Har målt Nitrit i dag, og det gav INGEN udslag på den teststrimmel. Dog var der en værdi som var meget høj, nemlig GH. Den lå lidt over farveskalaens maks. Omkring 20.
Ligeledes var Kh også ret høj - mellem 15 og 20.
Jeg ved ikke om disse værdier har noget at sige, men de var da ihvertfald meget iøjnefaldende.
NitrAt lå under 10 i følge testen.
Last man standing: ancistrus malle 😐
Jeg har også købt en keramikhule, men da jeg skyllede den kom jeg til at flække den *doh* Den gik dog ikke i stykker så den røg i balgen alligevel. Jeg bemærkede at der kom små bobler ud fra flængen. Kan det have noget at sige? tvivler...
Jeg venter et par uger med at købe flere fisk, så må jeg da kunne være sikker på en ordentlig bakteriekultur.
Jimmisen — 7. januar 2012, 13:57
et godt råd fra mig..
Undgå kemikalier udover water conditioner.. bruger kun happy life filter medium og har aldrig haft mange uforklarlige dødsfald 🙂
hvis du har for høje værdier af nitrit eller nitrat er vandskift vejen frem aldrig kemikalier 😀
rasmus2809 — 7. januar 2012, 14:23
Altså, jeg fik forklaret af forhandleren, at dette middel skulle jeg tilsætte en gang om ugen for at få godt gang i filteret? det er vidst et middel der gavner de bakterier i filteret.
AB — 7. januar 2012, 14:27
Kan læse, at du tager tempereret vand fra bruseren - det kan være et problem, at tage vand fra varmtvandsbeholderren, hvis denne er stor (fx i etagebyggeri), idet der kan ophobe sig forskellige trælse stoffer, fordi vandet står længe i beholderen. Det er dog sjældent et problem hvis du fx bor i parcelhus, hvor der typisk er en mindre varmtvandsbeholder (=hyppigere udskiftning af vandet)
Vh Anders
rasmus2809 — 7. januar 2012, 14:46
Der står på flasken at der skal bruges et fuldt låg (10ml) pr. 25l. Jeg tog kun 1 låg, så det skulle da også undre mig at det var dette som slog dem ihjel? Og når jeg ikke kan måle indholdet af nitrit, så synes jeg også det er lidt underligt at det skulle være årsagen? jeg er forvirret...*uhh*
Hvordan kan man tjekke om hanevandet er i orden?
Vh Rasmus
blizzie — 7. januar 2012, 15:40
Mon ikke bare dine fisk kom for tidligt i så filtret ikke var i stand til at gøre noget for at hjælpe på vandværdier.. Planterne har jo heller ikke rigtig fast efter så kort tid 🙂 Du er da sluppet nogenlunde billigt i forhold til så mange andre nybegyndere 🙂 Kom selv hjem med omkring 25 fisk til et 54 ltr hvor det hele blev startet samme dag for mange år siden! Tænk på mange har deres akvarier til at så min 14 dage før der så meget som tænkes på fiskeisætning.. gerne en hel måned.. så er hvert fald både planter og filter igang 🙂
Hvis det er hanevand fra svendborg har jeg brugt det flere år uden problemer!
Håber da ikke du får flere problemer 🙂 Kan jo også være sygdom blandt dine tetraer? Er det ikke noget med tetra kan være lidt sårbare overfor svingende vandværdier som ungfisk eller er det kun neon?
rasmus2809 — 7. januar 2012, 16:38
Tak for alle svarene! det er til stor hjælp!🙂
rasmus2809 — 7. januar 2012, 16:38
Tak for alle svarene! det er til stor hjælp!🙂
Wabun — 7. januar 2012, 19:09
letager — 7. januar 2012, 20:16
Det jeg vil råde dig til at gøre nu er at lade akvariet stå i 14 dage til en måned, hvor du bare har mallen i. Den skal nok klare den, da den er en sejlivet fisk. jeg ville skifte 20 % vand 2-3 gange om ugen, og holde lidt øje med vandværdierne. Når de 14 dage til en måned er gået ville jeg finde en ny forhandler, eventuelt gå til flere forskellige, eller søge herinde om der er nogle der kender til nogle gode forhandlere i dit lokalområde og så ville jeg købe nye fisk der.
Det er forresten et rigtig flot akvarie du har fået bikset sammen der, især når man tænker på at det er dit første. Jeg ville dog bruge den næste måneds tid til at sætte lidt flere planter i hvis jeg var dig..
Mist ikke modet, det er en rigtig sjov hobby, du er bare kommet lidt skidt igang..
rasmus2809 — 7. januar 2012, 20:52
Ja, jeg har målt med nogle strimler. Værdierne er beskrevet i #29.
#38
Det lyder som en god plan 🙂 Jeg væbner mig med tålmodighed og starter på en frisk med fisk om nogle uger 😉
Det er ærgerligt at mange forhandlere ikke har styr på det hele - de kan nemt ødelægge det for mange (godt eksempel fra min side af *doh*).
Tak skal du have, det var i øvrigt ret spontant indrettet.. Valgte nogle planter i butikken og satte dem bare ned i gruset alt efter hvor der var plads. Jeg synes også selv den del af det er lykkedes meget godt 😉
555Mette — 7. januar 2012, 21:04
Der er en del pæne planter som egner sig fint til et akvarie som dit. Altså uden specielle krav til hverken lys, CO2 eller gødning.
Hos forhandleren er der mange rigtig flotte planter, som nok vil komme til at se rigtig triste ud i dit akvarie efter noget tid. De har dog også helt sikkert nogle som vil egne sig flot til dit akvarie - du skal bare vide hvilke! Det er sjældent at forhandlerne har forstand på akvarieplanterne, da de tit bare får en pakke med assorterede planter..
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.