Akvarier er ikke en hobby; Det er en livsstil.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rie M. — 17. december 2011, 00:18

Ja, det hele startede med en gammel bowle (på 60l) og et ophørsudsalg i rosengårdcentret.
Dengang havde jeg absolut ingen forstand på fisk, andet end at de havde gæller ;-)
Så uden en pumpe eller noget som helst andet købte vi nogle makropoder i form af paradisfisk.
Gudskelov for at det da var labyrint fisk! Ellers havde der ikke været mange fisk tilbage.
En del satte da også livet til, men blev klogere gjorde man. Så jeg spurgte mig til råds i div.
akvariebutikker og fik da også etableret et 60l akvarie. Dette fungerede og vi anskaffede os nogle
flere fisk, uden synderlig meget viden om det. Men fiskene voksede, og det samme gjorde akvarierne.
Vi gik på et par måneder fra et 60l til et 180l/200l balje, og imellem tiden havde jeg fundet denne
hjemmeside, heldigvis. Hurtigt fik jeg mere forstand på fiskene og læste mig frem til hvordan
et harmonisk akvarie skulle sættes sammen! :-)
Så der blev stille og roligt skiftet fisk ud, og planter ud og en trærod til en formue blev plottet i.
Nu vokser jeg med opgaven og jeg er super glad for min balje.
Herhjemme går vi og snakker om at vi efter næste sommer tager på udkig efter noget 500l
Da vi nægter at gå af med de fisk der engang vokser sig for store.
Det er jo altid dejligt at vide, især når vi har to styks der når de der 30/40 cm ;-)

Til slut skal i ikke snydes for nogle billeder af banditterne :-b


"Omvendt Gibbiceps"


"L14 - Scobinancistrus aureatus"


Nyeste i banden - " Golden Angel Fish"


"Zebrafisk"


En af de fisk der har fulgt mig hele vejen - "Guld Gurami"



"Marmor Scalar Alm."



"Kulhii ål"



"Golden Angel Fish" - Igen.


Det var vidst alt for nu ;-)
Smid gerne en kommentar og et billed af jeres egne pytter.

Glædelig jul og Godt nytår *santa*

Rie

Bruger #381101 — 17. december 2011, 01:04

Det har været min livsstil i 30 år nu. Der er akvarier overalt, for der er altid plads til et akvarium mere. Selv mit sofabord er et akvarium 😀

180 liters brakvand med muræner. Midlertidigt til jeg får sat mit 270 liters op.


900 liter koldtvand med guldfisk som står på min lukkede altan.


128 liters asiatisk flodbiotop.

Rie M. — 17. december 2011, 01:15

Wow 30 år, det er dælme lang tid ;-)

De der muræner de fascinere mig rigtig meget!
Samt dit 900l ikke pga indholdet men størrelsen :-)
Hvad er målene på sådan en fætter?

Bruger #381101 — 17. december 2011, 01:22

Murænerne er også ret fascinerende, men man skal gå ret meget op i dem for at ha' dem, for de kan ikke rigtigt med andre fisk. Desuden skjuler de sig rigtig meget. Det eneste tidspunkt hvor man ser hele fisken, er når man fodrer. Ellers er det kun lige hovedet man ser.

Et 900 liters har målene 200x75x60.

Rie M. — 17. december 2011, 01:27

Ja, det kunne jeg godt forestille mig, men sådan er det vel med de fleste 'unormale' fisk :-b

Okay tak skal du have, og så lige en sidste ting, jeg kan se du har 'doneret' billeder til Murænerne under artsbeskrivelsen, hvordn gør man det?

Bruger #381101 — 17. december 2011, 01:30

[citat]Okay tak skal du have, og så lige en sidste ting, jeg kan se du har 'doneret' billeder til Murænerne under artsbeskrivelsen, hvordn gør man det?[/citat]
Jeg er superbruger her på siden så jeg kan lave artbeskrivelser og revidere dem.

Bruger #381101 — 17. december 2011, 01:32

Og forresten, så er mallen på dit første billede ikke en gibbiceps men en Pterygoplichthys joselimaianus.

Jimmi B. — 17. december 2011, 12:21

#2 900 liter på en altan! Huh, det er jo et ton med glas osv. Hvordan pre-tjekker man lige at det kan holde?

Piranhaa — 17. december 2011, 12:44

Super fed historie Merrild! 🙂
Så nu skal i ikke slippe for min 😛
Det startede med at jeg begyndte at læse på nettet, da jeg faldt over piratfisk.
Jeg fik hurtigt snust mig frem til Rovfisk.dk, som har hjulpet mig UTROLIGT meget.
Der gik ikke mere end en måneds tid, før jeg havde været i Odense og hentet mit første 250l akvarie.
Jeg fik det sat op, og fik en god gang planter i, og 2 XXL rødder, så jeg kunne få skabt det perfekte amazon akvarie.
Idag bor der 4 Pygocentrus Natteri (rødbuget piratfisk) på lige godt 6 cm hver, og jeg er sindsygt glad for de små spirreviper, som også skal i en større balje senere 🙂
Jeg fik efterfølgende sat et 54l startersæt op, som jeg opdrætter RCS og guppy i, udelukkende til foder 🙂
Jeg har nu været akvarist i lidt over en månede, og jeg kan ikke få nok af denne hobby!
Og så er der tid til lidt stemnings billeder 😎
250l 🙂 59l 🙂

devilcricket — 17. december 2011, 13:11

Rigtig fede rødder du har fået fat i der #9.. Super flotte..

KimJ — 17. december 2011, 13:20

Jaja, lad det nu ikke tage overhånd! Der findes nogle grimme eksempler på hvor galt det kan gå, hvis de små fiskebasser kommer til at fylde for meget i tilværelsen.

Det kan dog godt være svært at undgå, når nu de, eller rettere deres opholdssteder helt naturligt har en tendens til at optage meget prominente pladser i hjemmet og samtidigt er perfekte blikfang. Jeg har pålagt mig selv et maksimum på 7-8 akvarier. Det er erfaringsmæssigt det højeste antal jeg kan holde i acceptabel stand og stadig have tid til at give kone, hund, katte og andre hobbies den opmærksomhed de fortjener...

http://kim-jakobsen.dk/

Bruger #981127 — 17. december 2011, 13:45

åh ja, man bliver hurtigt opslugt af denne hobby. 😉

Her er da lige et billede af mine ynglene blå scalarer, som jeg er super glad for:

Og deres hjem, et 360 liter plante akvarie:

Rie M. — 17. december 2011, 18:54

#9 - Hehe, det lyder da som en god start :-)
Jeg har lige været ude hos Ib i FynsAkvarieCentrum idag hvor de havde nogle enooorme Piranha'er ;-]

#12 - Wow! Hvor er de flotte, jeg har indledt et projekt for at forkæle mine scalar, et 720l :-)
Planen er næsten sat i værk, der mangler såmænd bare, ja det ved jeg ikke. At det hentes ;-)

Rie M. — 17. december 2011, 18:56

#11 - Nej nej ;-) Det ender nok med at jeg må på afvending 😀

Rie M. — 17. december 2011, 18:57

#7 - Ja det ved jeg godt 😀 Derfor står der også Omvendt foran ;-)

Bruger #981127 — 17. december 2011, 19:18

#13, hehe, hvis jeg havde et 720 som bare stod og ventede, så kunne jeg nok få smækket traileren efter bilen i en fart. 😉
Her er lige en video af scalarene også. 🙂

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Rie M. — 17. december 2011, 20:46

#16 - Jamen vi er skam også godt på vej ;-) Det er jo lige det med målene og så har vi to styks akvarier der skal væk først :-)

De er bare SÅ smukke! Jeg går desperat og leder efter en ven til min Golden Angel, han kan desværre ikke gå med den noget mindre marmor, så den skal tilbage til Ib og så skal jeg bare opspore sådan to ;-)

Willed — 17. december 2011, 21:26

#1 Wauw, den der golden angel er ret flot, man forstår navnet...

Mit første 'akvarie' var en klassiker - en bowle på nok 20l med to guldfisk i. De døde selvfølgelig, men jeg kan ikke huske af hvad, men mon ikke man kan gætte sig til svaret...

Senere havde jeg et 60l med zebracichlider der bare formerede sig i et væk og når man startede akvarie op var det bare at fylde det med vand og grus og så lade det stå og sætte sig mens man var i dyrehandelen og hende fisk og tilbehør - og så var det ellers hjem og putte fiskene i.
Jeg kan huske at akvariet fik flere timers direkte sol om dagen og tror bestemt ikke fiskene trivedes eftersom jeg aldrig skiftede vand, men ofte rensede mit filter fuldkommen rent i vand fra vandhanen.
Når det virkelig gik stort for sig kom man fiskene i en spand og så skyllede man gruset godt igennem inden man kom frisk vand og fisk tilbage i akvariet.

Det endte vist med at de fik svamp og døde. Jeg kan huske jeg tudede temmelig meget over deres tilstand - de lignede mest grå vattotter der flød rundt. Puha! Jeg var ikke så gammel dengang, så jeg kunne slet ikke magte at se dem være syge. Så vi aflivede dem i kogende vand og jeg ville aldrig mere have fisk.

Indtil for et år og et par måneder siden - og så fandt jeg denne side og har det i dag godt med at have fisk der trives og får ugentlige vandskift og alt det der.
Til gengæld døjer jeg med alger og glæder mig vildt til at få tid til at omlægge akvarierne, jeg har nemlig lige investeret i noget bundlagsgødning fra Ullits så mine planter kan trives - nu er det nemlig dem der er ved at tage modet fra mig.

Så ingen billeder til min historie eftersom alting bliver flottere når jeg engang får lavet det hele om... 😀

kim m — 17. december 2011, 21:52

Jeg er "nede" på 80 akvarier igen efter at have være oppe at runde 120+ i ca. 1½ år. Det var alligevel for meget! Nu går jeg og hygger med mine Corydoras, killifisk og diverse andet i det her rum:



Der er:

40 x 16 liter (killifisk og diverse småkræ som Ellassoma sp.).
16 x 32 liter (Corydoras).
3 x 45 liter (Scleromystax).
12 x 50 liter (Opvækst og diverse opdræt af Oryzias sp. og lidt ungefødere).
9 x 54 liter (Corydoras, Ancitrus sp. og diverse "opbevaring").

kirkebjerg12 — 17. december 2011, 22:36

Fed stol....😀

Bruger #381101 — 17. december 2011, 22:51

Jeg er også ved at få gang i min akvariereol igen. Den er på 18 stk. 63 liters akvarier og så udvider jeg den med 4 stk. 45 liters akvarier ovenpå. Den bliver næsten fyldt op med guppy'er, både vildtyperne og endler's. Lige pt. er der 8 akvarier med guppy'er, et med dværgtandkarper, et med monterrey platy'er, et med Neolamprologus multifasciatus "Mbita" og et midlertidigt til flodsmerlinger indtil jeg får sat mit specialbyggede akvarium op til dem. Akvariet har målene 127x30x25 cm. Desuden skal min akvariereol til store akvarier op at stå. Der kommer til at stå et 530 liter, et 270 liters (til mine muræner) og så et 157 liters.

kim m — 17. december 2011, 22:59

[citat]Fed stol....😀[/citat]

Absolut 🙂

Det er jeg ikke den eneste som synes...

Rie M. — 18. december 2011, 11:17

#18 - Tak tak :-) Jeg er skam også vældig glad for ham.
Din historie tror jeg vidst de fleste kan sætte sig ind i :-b

#19 - Hold da k*ft! Det er mange akvarier ;-)
Så har du sådan en hel opholdstue, sejt.

#21 - Det lyder som noget af et projekt,
reolen der skal holde til de store akvarier, hvad mon den lavet af? 😮

Bruger #381101 — 18. december 2011, 14:02

#23 Reolen er lavet af firkantede jernprofiler af en smed. Jernprofilerne er 5x5 cm. og 5x10 cm. Jeg ved ikke hvad den vejer, men det er ihvertfald over 50 kilo. Den er solid nok til at der kunne holde en minibus oven på den.

Rie M. — 18. december 2011, 18:07

#24 Hold da helt op! 😮 En minibus.

kim m — 18. december 2011, 18:45

#23 Nej, bare et værelse på 11 m2. 🙂

Rie M. — 18. december 2011, 18:52

#26 - Hæhæ, om det er værelse eller opholdstue, gid det var mig! 😀

cherio — 19. december 2011, 00:57

He he forstår ikke at I kan blive så forelsket i guppyer, men det er jo så også det fantastiske med denne interesse. Alle har favoritarter.

Meget flot og omfattende arrangement Kim m, er det ikke pænt dyrt i drift?

Bruger #381101 — 19. december 2011, 01:06

#28 Der er da mange fede vildformer af guppyer, med meget historie bag sig. Der er f.eks. Carlsberg guppyen som har været en ren stamme i 80 år uden der er blevet tilført nyt blod til stammen. Kulturfomerne er jeg dog ikke meget for.

kim m — 19. december 2011, 05:54

#28 Lyset bruger i alt 100W (LED) og filtrering bruger 100W (alt er luftdrevet)....så er der affugteren som jeg ikke kan huske hvad der bruger. Alt ialt er det ikke så galt 🙂

Vandet er i øvrigt regnvand (kapacitet på 2000 liter bagved huset).

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.