Centralt spandfilter, har jeg overset noget ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

henrikm.dk — 8. november 2007, 02:26

Hej Jer !

Jeg har oprettet to små yngel akvarier (54l) som er nøjagtig ens og står på samme bord med ganske få millimeters mellemrum.
Så har jeg købt mig et spandfilter af mærket TetraTec EX700, som tydeligvis er beregnet til 1 akvarium op til 250l. Der er een motor, een slange ud og een slange ind - fint nok.

Jeg har tænkt mig at sætte T-stykker på ind-slangen og ud-slangen, således at jeg kan paralelforbinde de to akvarier, så de får hver deres ind og ud slange. Nu vil der være forskel på hvor meget vand der kommer ind og ud af de to akvarier, og da der ikke er overløb i nogen af dem, kunne det godt blive en våd fornøjelse for min underbo (som forresten er dyrehandler).

Jeg har tænkt mig at forbinde akvarierne med en hævert i form af et stykke havslange som jeg fører gennem lågene fra det ene til det andet akvarie. Det kræver blot at jeg borer hul, hvilket er noget nemmere end at lave overløb på den traditionelle metode med huller i akvariet osv.
Med hensyn til denne her vandslange - jeg vil gerne forhindre mine yngel i at skifte akvarie. Nogen der har erfaringer med filter der er så sikkert at det ikke lige pluselig stopper til, mens jeg er væk over en weekend ?

Kan det lade sig gøre - virker det ?

Venligst Henrik

henrikm.dk — 8. november 2007, 19:32

Slet ingen ?

Nå, pumpen kommer i morgen og så er det ned til vvs'eren efter slanger, fittings og bøjninger til det ekstra akvarie og så går jeg ellers til den 🙂 Jeg tager stadig pænt imod gode råd og andres erfaringer 🙂

Henrik

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.