Tur fra Fyn til Unimati

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kennet — 3. december 2011, 11:35

Hej.

Jeg har planer om, at tage en køretur til Unimati i december eller januar – evt. en lørdag eller en søndag - og se den nye butik. Hvis der er nogen der vil med, så send mig en pb. Jeg har plads til 2-3 personer og har bopæl ved Munkebo på Fyn.

Kennet.

Steffenhn — 6. december 2011, 19:59

Altså jeg kunne måske godt være klar på en tur derop, ikke fordi jeg regner med at skulle have noget (måske et par fede sydamerikanere), men jeg har tit tænkt over at jeg godt kunne tænke mig at komme op og se hvordan det så ud.

Jeg kiggede lige i din profil og blev faktisk lidt forelsket i Laetacara flavilabris (Har også kigget en del på Laetacara curviceps), har du evt. noget yngel af dem og kunne du tænkte dig at ligge et billede ind af dem ?

Har du nogle datoer i tankerne for turen ?

Mvh Steffen Nyring 🙂

Kennet — 6. december 2011, 20:59

Hej.

Mht. datoer så har jeg ikke bestemt noget endnu, men jeg holder ferie fra 16. december indtil starten af februar, så jeg er åben for forslag.

Jeg har ikke haft held med at indfange yngel af mine Flavilabris endnu, men mit næste projekt er, at få indfanget det sikre par fra flokken i min 900 liters, og få dem placeret for sig selv.
Hvis du overvejer Flavilabris, så skal du regne med, at den bliver noget større og er mere aggressiv end Curviceps.
Jeg skal prøve om jeg kan skyde et billede af dem i løbet af nogle dage.
Kennet.

Stinchen — 7. december 2011, 02:20

Jeg kunne måske godt være interesserer i en sådan tur. Skal ikke have noget specielt, men vil da frygteligt gerne se butikken. For mig er det dog bedst den sidste uge i januar, da der er pænt pakket med eksamener indtil da.

Kennet — 7. december 2011, 02:41

Slut Januar er fint med mig. Det skal bare være inden februar. Jeg har heller ikke planer om at købe fisk, men det kan sikkert ændre sig, når jeg står i butikken.

Kennet.

Kennet — 11. december 2011, 18:30

#2:

Her er et par billeder af fisken. Det er min største han og den måler 14-15 cm.

Steffenhn — 11. december 2011, 18:39

Hvor er den flot!

Ærgerligt at du ikke står med nogle unger af den, det kunne have været interresant!
Jeg er så småt ved at være klar til at smide vand i mit akvarie nu, jeg mangler lige et par sten samt lidt flere rødder.

Jeg har kigget en del på fisk her på det sidste og jeg er faldet bla. for:
- Guianacara owroewefi
- Aequidens metae (favoritten tror jeg)
- Laetacara curviceps
- Cleithracara maronii

Men valget er svært!

Kennet — 11. december 2011, 19:09

Takker. Han er faktisk endnu flottere når han har yngledragten på.

Håber i nærmeste fremtid, at få flyttet ham og konen til det andet akvarium, hvor der ikke er så meget uro og 2 store L114 der elsker fiskeæg til natmad. Mit største problem er at få skelnet hunnen fra de andre i flokken, for når man tager låget af akvariet, så står de alle sammen i et hjørne og ser ens ud.

Spændende liste du har der. Forstår godt at det er svært at beslutte sig. Youtube er en god ting dertil, hvis man ikke har mulighed for at se fiskene irl.

Steffenhn — 11. december 2011, 19:18

Jeg har kigget meget på youtube igår og idag, du har helt ret. Det er fedt at man kan se lidt af fiskens adfærd der, når de ikke altid er til at finde i butikkerne.

Jeg hælder nok mest til Aquidens m. og Cleithracara m (nøglehulscichlide), men den sidst nævnte har jeg ikke set "live" endnu, den kunne måske nok vinde pladsen i akvariet, men Ib regnede med, at han nok havde den hjemme igen om 14 dages tid, så nu må jeg se. Jeg har jo trods alt stadig ikke noget vand i akvariet 😛

Steffenhn — 15. december 2011, 17:13

Nå Kennet, så fik jeg altså købt mig et par fisk. Jeg kunne ikke vente længere, Laetacara dorsigera (0.0.4) blev det til. Nu må vi se om de ikke falder godt til, de er selvfølgelig lidt sky nu, men det skal de nok komme sig over! 😎

Patrick — 16. december 2011, 01:10

Er det de fisk du hentede ved mig Kennet?

Kennet — 16. december 2011, 12:56

Steffen:
Det kan jeg godt forstå, det er også en fed fisk.
Hvis de bliver ved med at være sky, så sæt f.eks. nogle fredelige stimefisk i. Det skal nok trække dem frem.

Patrick:
Hannen der er på billedet, er den jeg hentede hos dig.

Patrick — 16. december 2011, 14:15

#12
Dejligt at se du fik dem på rette køl igen. En klassefisk.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.