Unger af Garra Rufa - på en spøjs måde! Hjælp ønskes.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Burgurne — 1. november 2011, 22:49
Ville rense min nu ca 1 mdr gamle Eheim Prof3 spandpumpe. Da jeg får kassetterne op og hældt noget af vandet ud af selve kassen, så ser jeg, at der er et mylder af liv i filteret! Det er Garra Rufa (eneste fisk i pytten). Ungerne er i 3 størrelser, de mindste er ca 2-3 mm lange og helt gennemsigtige, næste størrelse er ca 5 mm lange, og de er kun gennemsigtige ved bagerste del af kroppen, og de største er ca 7-8 mm, og har fået farve næsten som de ca 4 mdr gamle garra rufa'er jeg har købt som yngel.
Da jeg i forvejen har et 250L med voksne Garra Rufa i (knap 40 stk), samt et 54 L med omtalte købt yngel, havde jeg ikke noget sted at gøre af de små nye fisk. Så jeg lavede et ca 4-kantet "rum" af ståltråd, ogbetrak det med et par af konens nylomstrømper. Det sidder så fast i kanten af det 54L akvarie, og jeg har ladet vandet fra den lille Eheim, skylle noget af returvandet op i denne "beholder", så vandet er det samme som det i resten af akvariet.
Hvad har disse meget små unger levet af i det store filter? Foderrester? Jeg har jo nok fået hældt en hel del ud, da jeg rensede filteret, for der gik noget tid inden jeg opdagede der var liv.
Jeg er blevet anbefalet at knuse spiera-foderpiller til fint pulver, og så fodre dem med det. Er det OK, eller bør jeg købe yngelfoder? Hvis ja, hvad skal det så være for noget yngel-foder til Garra Rufa?
jacob — 2. november 2011, 06:42
Arten er en Karpefisk, og derfor er tråden flyttet. Andre fisk skal KUN bruges om arter, hvor der ikke er oprettet en kategori. De største grupper af fisk som hører til i Andre fisk er regnbuefisk og kuglefisk. Hovedparten af trådene i Andre fisk er fejlplacerede.
jacob — 2. november 2011, 06:44
c sørensen — 2. november 2011, 08:32
Burgurne — 2. november 2011, 16:28
De helt små gennemsigtige er så "nye", at de stadig har en blommesæk. I starten vidste de ikke hvad det grønne var der faldt gennem vandet, hverken de små eller de "store". Men NU har de opdaget det 😛
De helt små spiser dog stadig ikke, men der hvor jeg købte yngel tidligere, siger han, at de skal være op til en uge gamle, før de er fødesøgende. Indtil da lever de af den blommesæk de har med sig.
Da de (indtil videre) lever i en nylonstrømpe i akvariet, har de jo ingen bund, hvor de kan søge føde, så jeg fodrer (efter råd fra opdrætter) ca hver 4 time i de lyse timer.
Sidespørgsmål:
Den yngel jeg købte, som nu er ca 4 mdr. er helt vilde med valsede havregryn. Er det OK de får det en gang imellem, eller er der noget i havre, stråforkorter og hvad vi mennesker ellers ødelægger vore fødevarer med, som de ikke kan tåle? jeg har prøvet at fodre med deres vanlige foder, spirulina foderpille og havregryn samtidigt. Havregrynene bliver spist først!
jacob — 2. november 2011, 16:48
Og for en god ordens skyld så er en Grindehval ikke en fisk 🙂
Burgurne — 2. november 2011, 16:56
Hvis en Grindehval ikke er en fisk, er en havfrue det så heller ikke? Hvad så med min Bathylagus antarcticus? Den går i mit deepsea akvarie (i min drøm i hvert fald). Jeg kunne rigtig godt tænke mig et akvarie med fisk fra deep sea, men hvordan jeg skal kunne oppebære 50-100 atm.tryk i vandet, når der skal proppes foder derind ind imellem ved jeg ikke.
chilip — 2. november 2011, 19:13
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.