Er mine rør gode nok??
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
pluttipigen — 29. oktober 2011, 19:24
Citat: "POWER GLO er udviklet til at opfylde de mest krævende opgaver indenfor akvarier, terrarier og vivarier. Rørets fotosyntetiske dybdespektrum gør det velegnet til belysning af lyskrævende planter samt levende koraller og makroalger i saltvandsakvariet. 18.000 kelvin."
men spørgsmålet er så, er de gode nok ?
pluttipigen — 29. oktober 2011, 20:26
Lyngs — 29. oktober 2011, 21:03
Der er flere producenter der fører "Power-Glo" rør, hvilken er dine fra?
Salt- eller Ferskvand?
Akvariehøjde?
Hvilke slags planter/koraller, er de lyskrævende?
Hvor mange rør har du?
Kelvin har i øvrigt intet at gøre med kvalitet, men er blot et udtryk for hvilken farve røret giver. Styrken måles i Lumen.
Bølle Bob — 29. oktober 2011, 21:28
pluttipigen — 29. oktober 2011, 21:37
De er fra Mærket GLO,
Jeg har købt 2 T8 rør til mit ferskvandsakvarie på 250 L
Der 50cm i højden fra toppen af ameraturet til bunden af akvariet
I blandt de planter jeg har er Pogostemon helferi, Ludwigia repens "rubin", cardamine lyrata, echinodorus x barthii, windeløv, echinodorus bleheri, microsorum pteropus og lidt flere meget lette planter som jeg ikke lige kan navnet på, men som jeg ikke er så betænkelig over..
Hvad siger i kloge hoveder, er det okay rør eller har min fiske pusher snydt mig??
Ben-p — 29. oktober 2011, 22:01
For at oversimplificere:
Generelt, har planter brug for lys for at trives. Den farve af lys der har sværest ved at trænge gennem vand er rød.
Derfor kompensere man normalt ved at bruge rør der har en kraftig overvægt af rødt i sit spektrum. De mest almindeligt brugte er 827 rør (almindelige varm hvid rør fra det nærmeste byggemarkede) giver lys der er 2700 grader kelvin.
Kold hvid rør er 6500 kelvin
Rør på 18000 kelvin er langt langt oppe i den blå ende af skalaen og vil normalt blive anset for uegnede til plante akvarier men rigtig godt til saltvand og koraller.
Når det så er sagt så er kelvin på et rør jo selvfølgelig det samlede farve udtryk og det er være sammensat af lys i mange forskellige bølgelænger. du kan tæmnke på det som gennemsnittet af lysets temperatur.
Så hvis vi antager at de ikke har trukket deres "planteegnethed" ud af et vist sted som sjældet ser lys af nogen bølgelænge. Så udsender røret sikkert en vis mænge lys i de røde bølgelænger men balancere det med lys i det blå spektrum så det giver det samlede 18000 kelvin udtryk.
Spørgsmålet er så hvor meget af lyset fra røret der er planteegnet og om det er nok.
pluttipigen — 29. oktober 2011, 22:11
Ben-p — 29. oktober 2011, 22:31
Se om det giver en farve du er glad for at se på i akvariet.
edit: ja, solen er den samme, men vandet er ikke. Koraller er oftest på dybere vand en de planter vi bruger i akvaier derfor er de naturligt tilpasset det lys der når derned og det er det vi forsøger at efterligne med høj kelvin lys i saltvandsakvarier.
Jeg fandt den her liste over hvad det forskellige kelvin grader ca svare til (farve ikke styrke) lysmæssigt
# 5000 K : gennemsnitligt sollys
# 6000 K : kraftigt sollys
# 7000 K : lettere overskyet himmel
# 8000 K : overskyet himmel
# 10000 K : kraftigt overskyet himmel
# 11000 K : blå himmel set i skyggen
pluttipigen — 29. oktober 2011, 22:36
jamen det vil jeg kigge efter har de mon sådan et i jem og fix eller Xl-Byg
JohnnyNr5 — 29. oktober 2011, 22:38
ingen der ved noget?"
Slap lidt af med opperiet mkay? Dem der ved noget om det du vil spørge om, skal sgu nok svare når ellers de er på, og ser din tråd.
Til jer der forsøger at hjælpe: Trådstarter tror at producenten hedder Glo, fordi der på Hagens Power Glo rør står "GLO POWER GLO". Det er, er jeg ret sikker på, Hagens Power Glo vi taler om. Nødvendig info omkring lysspektrum kan findes på deres hjemmeside: http://www.hagen.com/usa/aquatic/product.cfm?CAT=1&SUBCAT=112&PROD_ID=01016280020101
Jeg er temmelig langt fra en lysekspert, så jeg skal ikke kloge mig synderligt. Umiddelbart ser det for mig ud som om det er et skodrør til planter, fordi især den røde farve ligger meget lavt ift blå, men hvad ved jeg.. Hvad jeg i hvert fald ved: De er fucking hundedyre. Man kunne online købe en del 827/865 rør for de samme penge som et Power Glo koster, og jeg tror faktisk at det også ville være bedre for planterne.
Vi får se.. En der ved noget om lys kigger vel forbi ved lejlighed, og kaster et par trænede øjne på hjemmesiden.
Sidenote: Jeg har faktisk et få måneder gammelt Power Glo til at ligge (sad i armaturet da jeg overtog akvariet), og har selv overvejet at prøve det sammen med et 827 jeg i forvejen har siddende i akvariet. Egentlig kører jeg den vanlige 827/865 kombo i mit armatur, men det gi'r lidt problemer. Jeg har et gammelt AL114 armatur, og i sådan et er der altså pænt langt mellem rørene, så jeg ender med at være tæt på en todeling af mit akvarie. Den ene halvdel (set fra siden) er ret gul, den anden alt for blå. Ikke så sejt. Måske Power Glo'et kunne gøre det lidt bedre, hvad ved jeg 🙂
Ben-p — 29. oktober 2011, 22:42
JohnnyNr5 — 29. oktober 2011, 22:44
Nå pyt, så kan jeg lige så godt bruge pladsen til noget fornuftigt..
Jeg prøvede lige at smække Power Glorøret i mit armatur, og jøsses da.. Helt forkert farve til et planteakvarie imo. Planterne blev blege og fesne at se på, og fordi røret generelt er så blåt som det er, skreg det endnu mere i kontrast til et 827 end det 865 jeg var muggen på. 865 sat tilbage i en fart, og med lidt venligere ord med på vejen end det hidtil har fået 😉
pluttipigen — 29. oktober 2011, 23:34
Men det er bare så monster ærgeligt at jeg lige har købt de her power glo rør og fik at vide at jeg ville være rigtig god ved mine planter hvis jeg tog netop disse rør... hmm TRÆLS.. men jeg må ud og se om jeg kan finde et af de slags rør som i snakker om..
hedder rørene bare 827 eller 865 eller har de andre navne?
JohnnyNr5 — 29. oktober 2011, 23:50
Det er, kan jeg glæde dig med, det suverænt mest almindeligt solgte rør (i hvert fald T8 827 delen), og du får afgjort ikke problemer med at finde det i almindelig handel. Skulle du der i mod finde på at erstatte det andet rør med et 865, kan du hurtigt komme på spanden. Jeg gennemsøgte butikker der sælger den slags ting i to byer, før jeg overgav mig og bestilte det online. Faens til arbejde til ingen verdens nytte.
Mht dårlig rådgivning: Dyrehandlere er også sælgere, og en del af dem tilmed lige så skruppelløse som andre sælgere, og/eller lige så dårligt uddannede/informerede som gennemsnittet. Søg eller spørg hellere herinde inden du gør noget. Vi tjener ikke penge på at prakke dig noget lort på.
pluttipigen — 30. oktober 2011, 00:01
jeg håber på at han i det mindste vil bytte mit ene rør når nu han har solgt mig en helt forkert varer
JohnnyNr5 — 30. oktober 2011, 00:09
Regn ikke for meget med at du kan returnere et rør, men det er da et forsøg værd. Held og lykke 🙂
Park — 30. oktober 2011, 01:26
Hvis du vil vide lidt mere om lys kan jeg anbefale denne artikel : http://www.akvarieplanter.dk/lys-grundlaeggende-viden 😉
Lyngs — 30. oktober 2011, 02:00
[citat] ..mine planter ser ellers ud til at strække sig godt efter lyset og deres nye blade vokser godt.. [/citat]
Normalt "strækker" planter sig kun efter lys hvis de ikke får nok, men det kan være du mener de vokser godt i stedet. Hvis der er meget langt mellem bladsættene, på stængelplanter ved roden i forhold til længere oppe ad planten, KAN det være tegn på lysmangel.
10nnitus — 30. oktober 2011, 07:35
Røret er beregnet ud fra to afstande 3 og 9 m. som så spreder lyset noget mere, end røret der er beregnet til en lofthøjde på 3 m, da dette er beregnet ud fra at skulle side i en højde på ni meter.
Freetec 1720018 T8 Led Tubes 120cm/15W 3M 5500K, 3500 Kelvin, 1454 Lumens, colourindex Ra >80
Freetec 1720018 T8 Led Tubes 120cm/15W 9M 5500K, 5500 kelvin, 1643 Lumens, colourindex Ra > 80
http://www.lite-house.dk/shop/freetec-1720018-t8-4860p.html
Ito-Frederiksen — 30. oktober 2011, 08:54
Jeg ville så absolut aflevere begge rør og så købe et rør 827 og et rør 865. Hvis du går ind under min profil og ser billeder af mit planteakvarium, så er det netop de to rør jeg har i dette 250 l akvarium.
Jeg var i Harald Nyborg den anden dag og der havde de masser af 827/865 til under 100 kr stykket; men du burde kunne finde dem i ethvert byggemarked.
Mvh
Sven
JohnnyNr5 — 30. oktober 2011, 10:37
#20 Jeg er selv gået udenom HaraldSkrald, af en simple årsag at jeg ikke kan finde et diagram over lysfordelingen i de rør de sælger, endsige et navn på rørene i langt de fleste tilfælde. Er du stødt på noget brugbart? Nogle få af dem sælges under navnet Cosna, men det har jeg ikke rigtigt kunnet finde noget på. Normalprisen for rør, altså mærkevarer solgt i almindelige forretninger, ligger omkring 80-90kr/stk, og manglen på oplysninger om rørene HN sælger samt den forventede levetid på mange tusinde timer taget i betragtning, er det ikke værd at løbe risikoen på at købe noget ukorant imo.
Plutti: Der er, som du måske kan læse ud af denne kommentar, en grund til at folk generelt anbefaler Osram lysstofrør. Vi kender fordelingen af lys i Osramrørene, og ved derfor at planterne får en rimelig blanding af det de har brug for. Du kan købe endda meget billige rør rundt omkring, ikke mindst kinesisk producerede rør, men så længe du ikke kan finde et diagram over lysfordelingen, ved du ikke hvad du køber. Mit råd er at gå efter det kendte. Merprisen over rørets levetid er meget meget lav, og så sparer du dig ærgelser med rør der alligevel ikke helt leverer, eller dør før tid fordi det er noget skrammel.
Lyngs — 30. oktober 2011, 14:16
Jeg har lært det på den rigtige måde. Hvis du kigger på x-aksen i stedet for på farverne så vil du opdage at det ligner specifikationen på et Osram HO 827. At sige at det grønne lys er ubrugeligt er slet og ret forkert. Det er en gammel teori som ikke holder. Den eneste faktor på der kan gøre Power-Glo rørene "ubrugelige" er hvis Lumen ligger langt under 2000. Det undre mig at du ikke råder Pluttipigen til at skifte vand oftere, det syntes efter hånden at virke på hvad som helst, hvis man skal tro på alt herinde.😛
Power-Glo:
Osram HO 827:
Hvis man læser diagrammerne i stedet for kun at kigge på de flotte farver, så ser de ret ens ud. hvorvidt lysstyrken (Lumen) er god nok på Power-Glo er det afgørende for om de er gode eller ej.
JohnnyNr5 — 30. oktober 2011, 14:44
..og ja den er god nok. Hagen holder gerne kæft med lige netop det tal, fordi det stinker. 1330 lumen for 30W'eren. Til sammenligning afgi'r et Osram 30W 827 2400 lumen. Bevares.. Det er set værre fra andre rør, men det er nu mere end slemt nok. Der skal 3,6 Power Glo til at give samme lys som to Osram. Ikke at jeg vil påstå at det kan udregnes helt så simpelt (det ved jeg nemlig ikke nok til at turde sige), men alligevel.. To Power Glo = 2660 lumen, to Osram 827 = 4800 lumen. Stor forskel.
Jeg havde i øvigt heller ikke set at Power Glo ikke har evnen til at fremstille en tegning af farvefordelingen med nogenlunde letforståelige farver. Den fælde var jeg sgu også faldet i *rødmer* Men godt så.. Der er altså lys til planterne. Der er bare langt fra nok, og så er overall farvebillede fucking elendigt i et planteakvarie imo.
-edit-
For sjov kiggede jeg lige på det 40W Power Glo jeg har liggende (120cm). På trods af at det bruger 4W mere end standard for rør af den længde, smider det kun 1705 lumen. Det er @ halvdelen (3250 og 3350 så vidt huskes) af de ganske almindelige standardrør jeg har i nu.
Ito-Frederiksen — 30. oktober 2011, 17:28
Du vil da virkelig ikke sige, at de to farvediagrammer er ens*blink*
Prøv lige at se hvor lille den blå del er i forhold til de andre farver på Osram HO 827 i forhold til Power-Glo! Det har utrloigt meget at sige hvor stor en del af det samlede lys der kommer fra det gule-røde spektra i forhold til resten af lysmængden. Det er det planterne bruger til deres fotosyntese og ikke det blå spektra.
Prøv du en gang at gå i et gartneri hele dagen med tilskudslys eller kør forbi et gartneri med tilskudslyset tændt. Det er så orange som det overhovedet kan blive, fordi det er det planterne bruger til deres sukkerproduktion i fotosyntesen.
Prøv at gå ind på Ullits hjemmeside: http://akvariegødning.dk/ og gik under den artikel der hedder: "Valg af lys til akvarieplanter". Her forklarer Ullits det på en suveræn enkel metode det jeg også prøver at forklare ovenover. Det blå lys trænger langt længere ned i vandet på grund af dets større energimængde, hvorimod der skal langt mere rødt lys for at trænge tilsvarende ned i vandet og overføre dens energi til planterne.
Hvis man sammenligner det naturlige lys med planternes lys behov til fotosyntesen er den heller ikke optimal!!
Så der er rigtig meget der skal tages højde for.
Mvh
Sven
Hugo — 30. oktober 2011, 17:50
Går man derimod efter lav vækst, så kommer det blå spektra mere til sin ret, da planterne vil forsøge på ikke at strække sig mod lyset.
Man vil også få langsomere vækst, ved overvægt af blåt lys ja!🙂
Lyngs — 30. oktober 2011, 18:36
Du vil da virkelig ikke sige, at de to farvediagrammer er ens*blink*
Prøv lige at se hvor lille den blå del er i forhold til de andre farver på Osram HO 827 i forhold til Power-Glo! Det har utrloigt meget at sige hvor stor en del af det samlede lys der kommer fra det gule-røde spektra i forhold til resten af lysmængden. Det er det planterne bruger til deres fotosyntese og ikke det blå spektra.
Mvh
Sven[/citat]
Sven, du læser ikke diagrammerne rigtigt. Et rør kan sagtens have højere intensitet på flere bølgelængder uden at det betyder at røret er ringere. Der er altså ikke en "intensitets pulje" maksimum på et givent rør. Det der betyder noget er hvor intense de enkelte bølgelængder er. Kig lige på diagrammerne i #22 igen. ved omkring 600nm ligger begge rør på 100 i intensitet (det fremgår ikke af Osram diagrammet men den højeste røde søjle er på 100. Jeg har ringet til Osram.). Jeg har korrigeret farve fejlen i Power-Glo diagrammet i tilfælde af at du eller andre stadig er forvirret (se nedenfor). Power-glo har en ret god stråling ved omkring 650nm som Osram mangler. Derfor, hvis man udelukkende skal vælge rør ud fra diagrammerne, så er Power-Glo rent faktisk en smule bedre end Osram. Nu hvor Johnny (#23) har fundet Lumen på Power-Glo røret så er det hele sådan set irrelevant da lysstyrken er elendig med kun 1330Lumen.
Det er rigtigt at der ikke er brug for høj intensitet i det blå spektre når vi snakker planter, MEN det gør ikke noget at det er der! Det er fordi blåt lys trænger meget lettere ned i vandet.
Korrigeret farveladefejl:
Jeg har skam læst alle Ullits fremragende artikler, hvis du læser dem igen vil du opdage at jeg ikke siger noget forkert.😉
Ben-p — 30. oktober 2011, 18:54
JohnnyNr5 — 30. oktober 2011, 18:57
Går man derimod efter lav vækst, så kommer det blå spektra mere til sin ret, da planterne vil forsøge på ikke at strække sig mod lyset.
Man vil også få langsomere vækst, ved overvægt af blåt lys ja!🙂[/citat]
Interessant ide Hugo! Er det noget du kan underbygge? Ikke fordi jeg tror at det er bullshit. Jeg har bare ikke hørt det før, og vil jo gerne blive klogere 🙂
Hvis du har ret ødelægger det så også ideen om at Power Glo, trods elendig lysstyrke, har en brugbar farveudstråling. Omvendt burde det så også betyde at 865, omend i mindre grad, begrænser væksten.
Spyt ud hvis du har noget at spytte med tak 🙂
-edit-
Hmm.. 865 har faktisk også et ganske ok output i det røde felt: Jeg havde faktisk end ikke besværet mig med at tjekke det førhen.
Lyngs — 30. oktober 2011, 20:04
*suk*
Hvis man snakker om et enkelt rør som ikke er defekt eller udsættes for temperatursvingninger, så vil intensiteten være konstant ja. Hvis man derimod sammenligner to FORSKELLIGE rør fra forskellige producenter, så kan og vil der være forskel på den samlede "intensitets pulje". Det kommer an på hvilke gasser og belægninger der er i det enkelte rør. Bare fordi to rør har samme fysiske størrelse kan man ikke antage at de er ens på nogen som helst anden måde.
Jeg gad godt vide hvor i finder jeres "viden" for det er bestemt ikke på Akvariegødning.dk
Hugo — 30. oktober 2011, 20:04
Manden havde eksperimenteret med lys på 15000K og højt calsium indhold i vandet.
Enkelte planter kunne enda, nærmest sætte blade nede i bundlaget for at slippe for lyset 😀
Ben-p — 30. oktober 2011, 21:11
Selvfølgelig er der det og nogen rør der har en højre effektivitet end andre men det ændre bare stadig ikke på at den samlede fordeling af energi output i de forskellige bølgelænger ikke kan være mere end 100% af det samlede output i et hvilkesomhelst givent rør.
Temperatursvingninger, producent, kvalitet og effektivitet er i den forbindelse fuldstændigt underordnet.
Hvis vi endelig skal snakke om at aflæse diagrammer så er søjlerne jo procentvis relative i forhold til hinanden med den højeste søjle defineret som 100% eller 100 og siger intet om den absolutte intensitet af den enkelte søjle eller den totale intensitet af røret. og du kan defor heller ikke direkte sammenligne de enkelte diagrammer uden at tage højde for det.
USB_akvariegødning — 31. oktober 2011, 01:09
Der er ny viden om lys, som en har nævnt så har det grønne lys betydning for planternes vækst jeg har skrevet lidt om det eller det er en oversat artikel der kan ses her...
http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/43/1939.html
Som det fremgår af artiklen så har grønt lys en betydning for plantens gøren og laden på flere områder både under lys men også i mørke, planterne er også afhængige af mørke og den proces der foregår der er også afhængig af hvad den har fået adgang til under belysningsprocessen...
Jeg er af den opfattelse at planterne egentlig gerne vil have et totalt lineært lys, dermed mener jeg at de istedet for toppe og bunde af lys vi kan tildele dem med forskellige lystyper i princippet alle er utilstrækkelige for plantens behov, som forfatteren til artiklen om grønt lys skriver, så er der som oftest ikke noget i naturen der er der, bare for at være der, men det har en betydning, det er jeg helt enig i...
Planten har flere forskellige former for Klorofyler og andre lyshøstende stoffer og som forskeren også skriver, så må man nu antage at der er tale om et andet stof end de der hidtil har været kendt, som behandler det grønne lys's påvirkning af planten og det er efter min mening formentlig ikke det sidste der er sket i den afdeling.
For ikke så længe siden læste jeg også en artikel i netop forskning omkring lys og planters optagelse af det.. her har man konstateret at planterne kan optage lys en del længere op i nm(nanometer, som er en bølgelængde, svingninger), bølgelængder indeholder energi og planten kan formentlig skelne, eller bliver påvirket forskelligt alt efter hvilken bølgelængde lyset kommer i til den, blåt lys har hurtige korte bølger og som sagt meget energirigt, rødt lys er langbølget, altså er der længere mellem top og bund i sinuskurven... og indeholder kun lidt energi... samtidig er plantens klorofyl og andet lyshøstende mindre følsomt overfor rødt lys, og virker dermed dårligere, samt at det langbølgede røde lys, bremses hurtigere gennem vandsøjlen(det gør at himlen synes blå under vand, det røde lys trænger slet og ret ikke ned, en dykker på dybt nok vand i en rød dragt, der vil dragten blive sort, fordi der ikke er noget rødt lys der kan reflekteres), derfor er behovet for større tilførsel af lys i det røde område så vigtigt....
Grunden til, for at springe, i det at blåt lys er godt til koraller er at det er meget energirigt lys i forhold til det røde indeholder det måske dobbelt så meget energi... det er formentlig også det korallerne igennem tiden har fundet ud af, i relation til det overnfor nævnte, så filtreres rødt lys slet og ret fra, der hvor de normalt starter deres tilværelse, så de har med tiden indrettet sig efter det blå lys og kan udnytte det optimalt...
Det kan så både være et plus og et minus at der er en høj tilstedeværelse af energirigt blåt lys, fordelen er tydeligt hos korallerne og ingen tvivl om at planterne også anvender det, men iflg. min erfaring er behovet meget meget lille, men en plante der udsættes for meget energirigt lys kan faktisk tage skade, jeg har set planter der får blærer på bladene ved hurtigt og kraftigt tilført lys og der er ingen tvivl om at det er det blå lys der er skyld i den side af sagen ikraft af den højere energi det tilfører...
Kelvin kan man ikke bruge til en "skid" for at sige det lige ud, Kelvin er og bliver et mål eller en angivelse for hvordan vi ser lyset og kan kun bruges til at angive om vi ser et blåt, rødligt eller neutralt evt. glohvidt lys og en given kelvin værdi dækker over hele den spektrale fordeling af lyset (Blander man rødt, blåt og grønt lys, så får man hvidt eller klart lys, gør man det samme med noget der er farvepigmenteret, som f.eks. maling, så får man en sort farve).. .. men planterne har ikke lært noget om kelvin og de bruger lyset anderledes end vi gør, vi bruger lyset for at se og skelne farver.. planterne bruger det som energikilde, derfor er lumen en betydelig faktor da det uanset hvor mange kelvin lyset er på, vil sende en given lysstrøm ud fra lyskilden.. lumen eller lysstrømmen kan vi så bruge til at regne en lux-værdi ud på det tilførte lys, lux er en angivelse for hvor meget lys der tilføres på en kradratmeter i en afstand af 1 meter fra lyskilden... så det kan anvendes til at vurdere hvor kraftigt lyset er i akvariet...
Hvor langt rørets(eller anden lyskildes) udsendte lys når ned gennem vandsøjlen bestemmes udelukkende af antallet af lumen, jo flere lumen jo længere og jo mere energi tilføres på længere afstand fra lyskilden.. hvor mange lumen et rør kan afgive afhænger af flere faktorer, bl.a. er den mængde energi(watt) som røret forbruger nærmest lig med afgivelsen af lumen, dog med visse forbehold, for man har også forskellige rørtyper/serier der er lavet for vores skyld og vores behov for at lyset virker naturligt at se på, men det har så nogle negative virkninger for den lysstrøm man får fra et givet rør/lyskilde... her tænker jeg på lyskoderne 8xx og 9xx serierne.. 8xx koderne er rør der som oftest består af et trelagsfosfor, hvorimod at 9xx rørene er belagt med et fem-lags fosfor, disse to ekstra lag gør at lumen fra disse rør, selvom de har samme kelvin(827 og 927) i en 54 watt T5 udgave vil betyde at 8xx røret er istand til at afgive en lumen på 5000 under optimale temperaturforhold, hvorimod at 9xx røret ligger på ca. 2300 lumen, altså under halvdelen... disse rør benævnes ofte som fuldspektrede rør, det er formentlig et forsøg på at gøre rørene attraktive, hvilket de vel også er hvis man er ude efter rør der kan vise de rette farver i forhold til normalt dagslys, igen set med vore øjn... men falder man over denne betegnelse, så er det faktisk et NO GO, når det drejer sig om valg af rør til planterne, man vil komme til at betale det samme i strømforbrug, men vil altså kun udnytte det 50% i forhold til 8xx rørende når det gælder mængden og intensitet af det tilførte lys...
Imellem Osram og Philips er der praktisk taget ingen forskel på div. egenskaber for rørene hvis de er i samme serie 8xx/9xx.
Med hensyn til andre lysfabrikanter, så tror jeg at det er ligesom med tv-skærme, at der er ganske få producenter, men at de ofte også sælges under andre navne, stemplet på rørene, men det kan nemt være de store aktører på markedet der står bag... men man er selvfølgelig bedre sikret, når der er data på rørene...
Hvis man ser i denne artikel, i flowchartet i første del af artiklen om næringsmangler, klik på A'et i cirklen... http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/44/298.html
så vil man kunne se hvad forskellige mangler hos lyset gør ved planterne...
Og som man kan se så vil et manglende rødt indhold give langstrakte planter, så det er ikke alene de blå lys der er afgørende og så er vi sådan set tilbage hvor jeg startede dette indlæg..
Så Hugo, det er ikke ny viden, du har fået til foredraget, hvem holdt det?
USB_akvariegødning — 31. oktober 2011, 01:12
Som efterskrift kan jeg tilføje at jeg på et tidspunkt var hos en i Sverige, der havde voldsomme problemer med hans plantevækst, han havde købt sig fattig i Staurogyne repens, men selvom co2, gødning osv. synes at være på plads, så smed Staurogynerne de nederste blade og blev ikke til noget... Staurogyne er meget følsom på dette område, den reagerer også prompte ved at udvise tegn på næringsmangler hvis den får for lidt lys, det har jeg oplevet flere gange hvor de større planter vokser den over hovedet og tager lyset...
For at vende tilbage til Sverige historien, så kom jeg derop, og det så sådan set fint ud alt hvad der var sat i værk med gødning osv..... nu skal der så lige siges at jeg tidligere havde hjulpet vedkommende med at få noget fornuftigt igang og det havde virket helt fortrinligt, så jeg var lidt uforstående overfor hvad der kunne spille ind...
Men som snakken så går, så viser det sig at der fra den første periode havde været holdt Tanganika-cichlider og i samme ombæring var der så blevet skiftet rør til netop noget meget blåt og 12 og 18000 kelvin, det havde han så ikke lige fortalt noget om... men det dukkede heldigvis op i løbet af snakken, så jeg fik ham til at skifte rørene med nogle 4000 kelvin rør, som han tilfældigt havde stående.. indenfor 30 minutter boblede planterne lystigt derud af, hvilket siger alt..
Personlagt har jeg lidt samme oplevelse, men mere med lumen som omtalt ovenfor, da jeg forsøgsvis har anvendt både 927 og 827 på skift .. skiftes rørene til 927 så stopper planterne med at boble straks, hvilket er ensbetydende med at fotosyntesen ikke fungerer optimalt... sætter man så igen 827 rørene på, så sker det modsatte, netop at planterne igen begynder at boble, så der tilføres altså et meget bedre og fotosyntese og dermed også planteegnet lys med 8xx rør..
Jeg har også forsøgsvis anvendt Osram 880 som erstatning for 865 sammen med 827, men det er ikke at anbefale, da der dermed mistes den del af det røde der findes i 865 og det er nok til at fotosyntesen igen går ned...
Så jeg vil ikke anbefale at man anvender rør i højere farvekode end 865, og planterne kan fint gro og trives under 827 alene... 865 er og bliver tilskudslys for min egen skyld, hvorved farverne i akvariet fremtræder mere naturligt at se på for mig...
Med hensyn til diagrammerne og den spektrale fordeling, så brug tallene(nm), stort set alle rør jeg har set angivet på diagrammer, der ligger farverne helt forkert og er stort set uanvendelige til formålet...
Mange angiver rødt i området omkring de 830nm, men faktisk er det starten af det røde område og er egenlig orange, så der er egentlig ikke nogen rør der har reelt rødt i sig...
Den ny forskning som jeg omtalte længere oppe ang. den nyligt læste artikel, har også vist at planterne er istand til at optage rødt lys helt op til 800nm, i forhold til det hidtil antagede omkring 750nm, så man må sige at vi ikke er istand til at forsyne planten med nogel af de lyskilder vi har til rådighed idag... men der er så muligheder, da der bl.a. er udviklet lysdioder der kan gå helt op til, såvidt jeg husker 1400nm eller endnu højere...
Problemet med dioderne er at man som jeg nævnte ang. lyset at planterne gerne vil forsynes med et lineært lys over hele den spektrale fordeling og det vil betyde at der skal anvendes et hav af forskellige dioder, der kan dække hele den spektrale fordeling, og om man kan placere disse dioder i det rette forhold over en passende flade og dermed få det hele med til belysning ved jeg ikke men det er klart spændene, forskerne havde sammensat netop disse dioder for at kunne få tilført lys helt op i 800nm, men i miniflader til belysning af enkelte planter og der forholder det sig selvfølgelig anderledes end hvis vi skal belyse f.eks. 130x50 cm flade i forhold til 10x10 cm...
USB_akvariegødning — 31. oktober 2011, 02:42
regner vi det om i lumen vil man også f.eks. fra et nyt 54 watt T5 kunne regne ud at 30% i forhold til max på 5000 lumen vil give 1500 lumen og det er for lidt til at komme godt ned i bunden..
Når man regner et T5 rør for at være ved at trænge til en fornyelse, så ligger outputtet stadig efter 16-20.000 timers drift på ca. 89% og det vil sige 4,450 lumen...
Efter 2.000 timer er røret faldet til 95% og efter 4.000 timer til 91%, derefter ligger det meget stabilt 91-89% indtil det faktisk er brændt ud efter de ca. 16-20.000 timer... dvs. hvis man kun tænder lyset ca. 1 gang i døgnet med intervaller på 12 timer, tænder man røret oftere, så brænder det betydeligt hurtigere ud..
Med hensyn til graferne på de to rør, så er det som jeg henviser til i artiklen om næringsmangler også et spørgsmål om hvordan rørene er istand til at yde en balance mellem det blå og det røde lys...
Hvilket især vil være grunden til at jeg personligt ville vælge et andet rør, da det blå lys i denne sammensætning er helt dominerende og jeg tror ikke på at man kan få det fulde udbytte ud af det røde i Powerglo røret.. der er også et betydeligt større indhold af grønt, som kan virke væksthæmmende.
Nej, så er det her langt mere spændende og har udviklet sig med en enorm fart siden jeg første læste om det for 2-3 år siden og det er håber jeg det næste plantelys jeg får anskaffet...
http://glassbox-design.com/2009/eco-friendly-plasma-lighting-technology-reaches-aquariums/
og... det har netop stort set det lineære forløb som jeg omtaler længere oppe...
JohnnyNr5 — 31. oktober 2011, 14:36
Noget andet jeg tænkte på, og som du måske har et bud på, hvis ellers du gider: For os med meget lidt lys (det gælder jo både trådstarter og mig) er det jo lidt ekstra op af bakke at holde planter, med mindre man specifikt udvælger nogle meget lidt lyskrævende af slagsen. Mit spørgsmål er: Hvordan med gødning/lys balancen i et gammeldaws setup med to T8 rør? I mit tilfælde taler vi om et 325L med 2x36W, og i trådstarters 250L med 2x30W. Vi ligger helt i kælderen mht lys. Lux i mit tilfælde ligger omkring 10154, og det imponerer vist ikke mange. Jeg tror på din ide om at gødning og lys skal spille sammen. Hvordan håndteres low light situationer, hvis du har en ide om det?
USB_akvariegødning — 3. november 2011, 12:52
Det er trods alt 47 lumen mere pr watt i forhold til T5 54 watt.. og det vil give 14.222 lumen mere fra en enkelt lampe i forhold til rør på 300 watt, såvidt jeg husker ligger den på 300 watt. Det er trods alt så meget mere for de samme watt, at det svarer til at man sparer 3x54 watt T5 væk, så det er jo en del.. især på årsbasis...
Jeg ved så ikke hvad selve lyskilden koster, det har jeg spurgt til, men har aldrig fået oplyst en pris, men det er selvfølgelig ikke uinteressant heller,. men det er et kanon lys, hvis man interesserer sig for planter og deres behov...
lavt lys akvarier, hvis man vil have planter der, er som du er inde på, at der skal plantevalget afpasses efter forholdene og det begrænser klart udbuddet af planter der er egnet til formålet.. men ellers er behovene det samme som hos øvrige planter med at de skal have adgang til de rette næringsstoffer ligesom de øvrige planter, behovet er også mindre da omsætningen i planten er bestemt af lyset, er det helt naturligt at der ikke er behov for samme tilførsel... men det er stadig vigtigt at planten har adgang til de rette næringsstoffer og at der gødes jævntligt, ellers vil man også her kunne opleve næringsmangler og algeudbrud på den konto..
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.