Fra flækket akvarie - Nyopstartet 54 L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wendyshah — 29. oktober 2011, 00:28

For 6 uger siden var jeg desværre så uheldig at mit akvarie var flækket en morgen jeg stod op,
og alle mine fisk lå døde på bunden.
Det tog modet noget fra mig, og jeg har derfor haltet noget med at få opstartet mit nye akvarie.
I fødselsdagsgave i september fik jeg et Atmann Ufo 880 hjørne akvarie på 300 L.
Og jeg havde glædet mig til at flytte mine fisk fra det gamle 54 L, og over i det nye store 300 L.
Men fik aldrig det nye startet op, og gik så i stå da alt vandet lå på gulvet og mine fisk var døde.

Nu har begge vores døtre (3 & 5 år) et par små akvarier på deres værelser, og jeg har savnet den rislende lyd,
synet af fiskene, og den ro det giver når man nyder fiskenes aktivitet.

Jeg har dog stadig ikke mod på at få det store sat i gang, så det står indtil videre bare her i stuen og fylder.

Men ungerne er blevet enige om at deres fisk skal flytte sammen, i det erstattede 54 L.
Så de har valgt baggrund, dekoration, planter, sand, sten og grus.
Og det er så blevet sat op her i stuen, for så kan vi se fiskene meget mere.



Den anden dag fik vi limet baggrunden fast, og efter 24 timers tørring blev akvariet så dekoreret.
Og efter flere forskellige forsøg, blev de enige om hvordan tingene skulle stå, og hvor planterne skulle være.
Nu skal akvariet så lige køre et par uger, og så får de nye beboere lov til at flytte ind i deres nye hjem.


Vi skal lige på jagt efter et par Svampebob huse, for det kan fiskene altså ikke leve uden 😀
Nu håber jeg så at det sætter lidt gang i lysten til igen at få mine egne, og få gang i det jeg fik i fødselsdagsgave.




Hvis nogen har en ide til hvordan jeg får glasrørene integreret, så sig endelig frem.
Fiskene graver dem selv fri, og sandet flytter sig af.
Har prøvet med silikone, uden et godt resultat.



Hilsen Berit, Aalborg

Palsmark — 29. oktober 2011, 09:44

Svampe bob bling bling : http://saltvandsudstyr.dk/index.php/2-Ferskvandsudstyr/12-Dekoration/44-Figurer/View-all-products.html

Jonas

TangaThomas — 29. oktober 2011, 10:38

Rigtig fint projekt. Og fiskene er jo ligeglade med om det er svampebobting, bare de kan være i det. Jeg synes faktisk at dine døtre er nogle rigtigt gode indretningsarkitekter! Det blå grus, vil nok svie lidt i nogle akvaristers øjne, men hvis det er det pigerne vil have, skal de da have lov til det. Det virker som en rigtig god måde, at få døtrene ind i hobbyen uden det ender med fiskedød osv. :-)

Thumbs up!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.