Mine planter ser meget medtaget ud, hjælp søges..
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Renegade — 5. oktober 2011, 18:15
Jeg har et 325 liters planteakvarie med regnbuefisk samt "torpedobarber" samt en ancistrus samt et par dværgsugemaller..
Jeg har i den seneste periode haft flere mærkelige symptomer på mine planter.
- De er sorte i kanterne og enderne
- De er hullede og og nogen steder nærmest gennemsigtige
- Mine anubis og javabregner har yderligere små pletter over det hele på nær der hvor der er skygge fra andre blade.
Jeg skifter ca. 30% vand hver uge og giver både flydende gødning samt co2.. Og mine vandværdier er fine.
Skal dog siges at mit akvarie kun har kørt i et par måneder.
Hvad kan dette skyldes? Er det flere forskellige problemer eller skyldes dette et samlet problem?
Håber I kan hjælpe..
USB_akvariegødning — 5. oktober 2011, 20:59
Både Anubias og javabregnerne trives bedst i dårligt/svagt lys, de er genetisk sammensat til at fungere under de forhold, derfor vil de helt automatisk komme til at tro at de lider af næringsmangler når lyset tvinger dem til at gro hurtigere end de kan, derfor kommer algerne og derfor tager de sig bedst ud som du nævnter i skyggen under andre planter, der er problemet elimineret så at sige...
Derudover har du problemer med diatomalger, de optræder under forskellige forhold, ... som oftest i nystartede akvarier indtil akvariet er modnet, for lav temperatur i akvariet, at der evt. er cyanobakterie tilsted e i akvariet, de går ofte i symbiose med diatom algerne, eller slet og ret forkert lys...
Jeg vil godt vædde med at dine vandværdier ikke er fine, jo formentlig for fiskene, men de er ikke for planterne, både 3die og fjerde billed viser klart at dine planter har næringsmangler og lækker kulstoffer/kulhydrater via bladene og det giver algevækst især i kanterne på bladene.. derudover er bladene helt gullige og lider af det man kalder chlorose og nekrose.. altså en affarvning og dødt væv..
Så mit bud er at du formentlig har to problemer eller der kan være tale om to problemer...
- du anvender en mangelfuld gødning
- du har muligvis forkert lys, der ikke tilgodeser planternes behov
- Det kan være en kombination af begge dele...
Læs evt. disse artikler ... til en start.. der findes andre der går mere i dybden med bl.a. gødningen, men det kan du tage som det falder bedst for...
http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/45/54.html?showall=1
http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/44/298.html
Renegade — 5. oktober 2011, 22:37
Og mht lys der er mit bagerste lys Sylavania Grolux og mit forreste rør er Sylvania Aquastar, begge rør er næsten helt nye samt 2 nye reflektorer.. Så ved ikke helt hvad jeg gør forkert? 🙁
USB_akvariegødning — 5. oktober 2011, 22:54
Aquastar er ikke god til planter, jeg vil nærmest betegne det som aldeles uegnet, det er i det mindste min egen erfaring, jeg har et par stykker til at stå der har kørt under 200 timer, da blev de fjernet fra lampen, da de slet og ret ikke var istand til at holde fotosyntesen ordentligt kørende hos planterne ...
Gødningen du anvender er udelukkende mikrogødning og tilfører ingen makrogødning til dine planter overhovedet...
Tropica har også en plus udgave, med en smule makro, men den er mangelfuld og stadig langt under hvad planterne har behov for, det skal dog ses i relation til hvad man af naturlige årsager har af næringsstoffer i sit hanevand, så i visse tilfælde vil den være tilstrækkelig, men normalen vil være at den er utilstrækkelig...
prøv at læse nogle af artiklerne på min hjemmeside, både om gødning og lys, der er link herunder...
Renegade — 6. oktober 2011, 20:16
Men kan ikke helt blive klog på hvilke 2 lysrør der så er bedst, taget i betragtning at det selvfølgelig skal være godt for mine planter, men samtidig også flot at kigge på..
Fik at vide af forhandleren at mine 2 nuværende rør tilsammen ligger i det perfekte farvespektrum, men dette er nok ikke tilfældet så..
Hvad jeg ligeledes har kunne læse mig frem til på nettet er at 2 rør (827+865) ville være godt for planter og synet, men at vandet dog vil kunne se "te-farvet" ud.. Er dette den rigtige kombination? (827 bagerst og 865 forrest)
Bølle Bob — 6. oktober 2011, 20:21
USB_akvariegødning — 6. oktober 2011, 21:25
Med hensyn til lidt mere differentieret omkring det der skal til og hvorfor, der kan du se det indlæg jeg har skrevet i denne tråd, http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1329526#SiteEnd
865 røret er udelukkende for vores egen opfattelse af lyset, vi ser netop 827 som meget rødgulligt og det passer meget godt med at den spektrale fordeling i røret topper omkring 620 nanometer der lige ligger i begyndelsen af det røde, så det er nærmest en mellemting mellem rødt og orange, selvom producenterne angiver det som rødt.. ..
men 865 røret er et dagslysrør, det svarer mere eller mindre til en overskyet himmel i farvereflektion, altså det man vurderer eller benævner røret ud fra i den henseende er egentlig ikke hvordan røret er at se på, men snarere hvordan de genstande lyset rammer reflekterer lyset ... genstande vil nemlig kunne ændre farve alt efter hvilke farver røret stråler mest med.. hvis det er forståeligt .. jo mere rødt et rør stråler jo mere rødt vil en rød genstand reflektere lyser... det er bl.a. det man kan udnytte hvis man vil fremhæve farverne hos fisk,... blåligt lys vil fremhæve de blå farver, rødt de røde osv..
Så 865 vil altså give et mere naturligt lys for os. kan man sige.. det har samtidig den fordel at det også stråler i områder hvor der er brugbart lys for planterne så kombinationen er en winwin samtidig med at den er ekstrem billig i forhold til specialrør med specielle navne der ofte koster det dobbelte eller mere end disse rør gør...
hvordan du placerer dem i akvariet er i princippet ligegyldigt, lyset vil blive reflekteret rundt i akvariet uanset og genspejles bl.a. af ruderne i akvariet når der er vand i vel at mærke.. vandet er slet og ret med til at holde lyset inde i akvariet...
lys farver ikke vand, det er snavs/farvestof i vandet der bliver ramt af lyset der reflekteres og er således også med til at begrænse lysudbyttet fra lyskilden. Hvis vandet er klart trænger lyset gennem det uden farveændring.....
Renegade — 7. oktober 2011, 16:04
Synes bare det er forkasteligt at man bliver rådet til at købe et rør der er direkte forkert/skadeligt for mine planter, men sådan er det åbenbart nogle steder 🙁
Bølle Bob — 7. oktober 2011, 16:11
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.