Mit 30 liter udvikling

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TangaThomas — 4. oktober 2011, 22:26

Hej alle.

Jeg tænkte at jeg lige ville lave en lille tråd med mit nystartede akvarie. :-)
Først lidt forhistorie: Jeg er i sommers flyttet i lejlighed (og hjemmefra) i Århus C, så der er desværre ikke plads til så meget. Valget faldt på et 30l Aquael Shrimpset, som blev købt på Ebay.de. Det kostede ca. 450 med fragt, så vidt jeg lige husker.
Planen med akvariet er at jeg skal have en form for rejer deri. CRS, blue tiger, eller noget i den stil, samt nogle små fisk.
Enten et par killier, en lille flok boraras eller en lille flok corydoras pygmaeus.
Jeg har tænkt mig at bruge easycarbo i akvariet. Jeg har aldrig brugt det før, så er spændt på resultatet.
Pumpen der medfulgte larmede en del i starten, men blev stortset lydløs efter et par dage.
Lyset er en 11W pære. Det er ikke så voldsomt, men jeg håber at den kan holde planterne i live.

Og nu lidt billeder:

Her er det bundlagsgødning der fulgte med akvariet, samt noget fluval shrimp soil jeg købte ved siden af, som gerne skulle sænke ph værdien.


Her er akvariet. Det måler LxDxH: 30x30x35


Her er bundlaget kommet i akvariet. Det er lavet så det skråner mod bagruden, for at lave mere dybde.


Her er dekorationerne kommet i akvariet. Der er en rod, samt nogle granitsten.


Her er mine planter så ankommet. De er købt på ebay til ca. 60 kroner så vidt jeg husker. Det endte også med at jeg ikke var tilfreds med placeringen af dekorationerne, så det blev omarrangeret. Akvariet har i øvrigt kørt en uge på dette billede. Bundlaget gjorde vandet utroligt uklart de første par dage.

Planterne er:
1. Lilaeopsis novae - zelandiae
2. Isoetes sp.
3. Micranthemum micranthemoides
4. Glossostigma elatinoides
5. Eleocharis acicularis

Jeg regner med at skulle have flere planter og omarrangere dem jeg har lidt, så jeg får nogle højere planter bagtil og rykket de andre lidt frem.
Derudover skal jeg selvfølgelig have en baggrund og her tænker jeg at det bare bliver sort plastik eller noget i den stil.

Jeg havde tænkt mig at jeg skriver kommentarer og billeder, når der sker noget nyt i akvariet.
Jeg er modtagelig overfor ris og ros.

Håber den lille "blog" kan være en inspiration/hjælp til fremtidige opstart af akvarier. Desuden nyder jeg selv at læse sådanne tråde, så lad dette også være en opfordring til at vi får nogle flere af disse. 😉

Mvh. Thomas

TangaThomas — 4. oktober 2011, 22:28

Jeg kan se at nogle af billederne ikke er så skarpe, men jeg håber at I kan leve med det :-)

Desuden har jeg noget mos, som jeg skal have sat fast, men jeg skal lige have fat i noget fiskesnøre først.

Esquire7 — 5. oktober 2011, 19:20

Tak for det indlæg Thomas! Da jeg selv har nøjagtig det samme akvarium, var det interessant
at læse om dit set-up. Med hensyn til lyset er det min erfaring, at 11 watt-pæren sagtens kan
holde liv i planterne. 🙂

TangaThomas — 7. oktober 2011, 08:29

Godt med lidt feedback. Tror jeg smutter ud i petworld og kigger hvad de har af spændende ting i dag. 😉

TangaThomas — 9. oktober 2011, 14:39

Jeg var i Petworld i går, og det endte med at jeg købte en lille flok klovn killi (Pseudepiplatys annulatus) og lidt flydeplanter. De ser ud til at hygge sig.

Der kommer lidt billeder senere :-)

Akvariefisken — 9. oktober 2011, 17:05

Det ser da rigtig hyggeligt ud dit lille akvarie! 😀
Jeg glæder mig til at se billeder af de nye fisk 😀
- Akvariefisken

TangaThomas — 11. oktober 2011, 16:18

Så fik jeg endelig taget lidt billeder.

Fiskene er desværre meget sky. Kun den dominerende han svømmer forholdsvis frit i akvariet. Ud over det lader det til at de er meget kræsne. De vil ikke rigtigt røre det tørfoder jeg har købt til dem. Jeg har dog læst mig frem til at de skulle være vilde med afskallet artemia, så det må jeg vel få fat i.
Jeg har netop bestilt en lille flok CRS rejer til at få lidt med liv i baljen, så det ser jeg frem til.

Foreløbigt har jeg sat en midlertidig baggrund på akvariet i form af en grå affaldssæk.


Og her er så et billede af den dominerende han.

tetra bimmer — 11. oktober 2011, 16:25

Der ser godt ud;)

Mark Møller — 11. oktober 2011, 19:42

det ser godt ud, men jeg giver dig ret du skal have nogen rejer, så der kan komme noget liv i din balje. jeg håber du ligger nogen billeder ud at din balje med rejer. 😀

KlausJuul — 11. oktober 2011, 20:16

Den ser rigtig flot ud 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.