Ancistrus med Mbuna'er

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 13. september 2011, 12:01

Det huer mig ikke helt at skulle blande en sydamerikaner ind i Mbunaerne, men jeg spekulerede på, hvad jeres erfaringer er med ancistrus sammen med Mbuna'er? Jeg overvejer lidt, da det kunne være fint nok med en malle deri, og jeg gerne vil have min ancistrus hun i et andet akvarium end der, hvor hun er nu. Hun er voksen og kan bestemt svare for sig. Men jeg vil jo ikke have, at hun skal "moppes" af Mbunaerne. Selvom ancistrus nu plejer at være gode til at sige fra.

chilip — 13. september 2011, 13:25

#1 Der findes jo en del Ancistrusser, her iblandt den almindelige, der har behov for træfibre, (rødder). Det er jo til gengæld sjældent noget man vil have i et Malawi akvarie, grundet vandet skal være hårdt.

Til gengæld er der flere der har haft gode erfaringer med at få ryddet ud i deres grønalgebestand, ved at tilføre Ancistrusser i deres Malawi akvarier over en kortere periode.

c sørensen — 13. september 2011, 15:09

Omkring det med rødder er også en af de ting, som bla. afholder mig fra det udover, at de ikke kommer fra samme verdensdel. Men en enkelt "bagt" rod betyder ikke noget i Mbuna akvariet. De rødder afgiver ikke samme stoffer, som en "ikke-bagt" rod. Så det ser jeg ikke som noget problem. En enkelt lille rod gør heller ikke vandet surt. Det er sådan set mere i forhold til at acceptere at blande verdensdelene sammen og så, hvordan Mbunaerne har det med ancistrus. Jeg er nu ikke så begymret, har aldrig set en fisk, som ancistrus ikke kan klare. Og vi snakker almindelig ancistrus.

Jeg tror nu næppe på, at en enkelt ancistrus kan gøre kål på en algebestand. Men et kuld ancistrus unger, de kan gøre underværker!!! på kort tid i forhold til alger.

Det det handler om her, det er hvordan deres temperament overfor hinanden kan ende. Jeg gider ikke skille dem ad, fordi de slet ikke kan gå sammen.

Gaggenau — 15. september 2011, 17:24

Vi har 4 af ancistrus (mellem 5 og 7 cm.) i et 350 l. Akvarie sammen med 5 golden og 7 elangatus neon spot, der alle er ungfisk og de går fint i spænd...endnu i hvert fald, men de har også kun gået sammen i en måneds tid... vi har intet problem haft i forhold til vandets hårdhed efter at have nedsat 2 rødder...vi forhørte os herinde, inden vi gjorde det og fik ligeledes positive tilbagemeldinger fra flere, der havde dem gående sammen...

K-_Christensen — 15. september 2011, 18:38

#1 der er stor sandsynlighed for at den vil blive mobbet og få finnerne bidt i stykker jeg har selv lige fjernet mine sugemaller fra mbuna akvariet og de havde alle flossede finner og var alle større en ancistrus maller , så nu har jeg mine tornmaller til at gå med mbunaèrne og de kan altså forsvare sig , med deres mange pigge er de knap så sjove at mobbe 🙂

kmsfg — 15. september 2011, 19:47

De fleste maller vil blive hakket ihjel eller som, K-_Christensen siger at de får flossede finner fordi cichliderne er for hårde ved dem 🙂

c sørensen — 16. september 2011, 08:53

Jeg har sat min ancistrus hun derned (skal lige siges, at hun har nogle år på bagen og dermed størrelsen også). Alle var ligeglade med hende på nær min cynotilapia afra han. Han prøvede at fortælle hende, hvem der bestemte der. Det fortrød han hurtigt. Hun slog lige "knivene" ud og slog ham med halen. Og så blev hun ellers siddende på hans hule. Han gjorde IKKE mere. Nu får hun lov til at være, hvor det passer hende - også inde i hulerne. Hun er også en MEGET bevidst dame!! 😉

I naturen hænder det jo også, at man ser et stykke træ i malawisøen. Så det er jo ikke fordi, at søen er helt foruden påvirkning af træ. Selvfølgelig skal man ikke proppe akvariet med rødder - og heller ikke de rødder, der afgiver allermest. Jeg har valgt at sætte en bagt rod ned, som ancistrushunnen sådan set altid har været mest begejstret for. Mbunaerne var faktisk også meget interesseret i at nippe i rodden.

Jeg satte samtidig en zebrasnegl ned, den blev godt nok også undersøgt på kryds og på tværst.

KimJ — 16. september 2011, 09:01

Jeg har selv holdt Ancistrus sammen med Mbuna det (det er der mange som gør, så hvorfor ikke bare følge strømmen ), og konstateret at mallerne over tid er udsat for det man kunne kalde kraftig slitage! De overlever, men man må spørge sig selv, om det bare er noget man almindeligvis accepterer, fordi de ikke koster noget videre?

De Ancistrus jeg selv har haft kørt gennem cichlideakvarierne har jeg stadig, og de viser helt klart større trivsel nu hvor de ikke jævnligt bliver barberet! Desværre er de nedbidte "antenner" tilsyneladende permanent beskadigede.

Ang. trærødder og vandværdier; I postevand er det stort set umuligt at rokke ved PH, uanset antallet af trærødder. Se evt. mine akvarier, hvor rødderne alle er anskaffet som helt nye, og som farver vandet whiskyfarvet på et par dage. Der er ingen målbar forskel på dette vand og det pure postevand!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.