Lamprologus calliurus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

toffemis — 9. september 2011, 14:31

kan man have 1.2 Lamprologus calliurus gående sammen med 4 platy, 1.1 sværddrager og 5 sterbai? i 60 L

Jeg går stadig og tænker over hvilken fiskeart der skal være den sidste i mit akvarie..... Jeg hælder stadig meget til dværg gurami, men synes bare ikke jeg kan give dem helt hvad de har brug for i et selskabsakvarie.....

(og vil jeg evt kunne tilsætte 5-6 rasbora galaxy med tiden?)

JohnnyNr5 — 9. september 2011, 18:57

"kan man have 1.2 Lamprologus calliurus gående sammen med 4 platy, 1.1 sværddrager og 5 sterbai? i 60 L"

Nej, den går sgu ikke. Dels er sneglehuslegerne nogle hysteriske små bæster, dels stiller fiskene du foreslår ret forskellige krav til indretningen af akvariet. Vil du underholde dig selv med sneglehuslegere (og ja, sjove er de), bør du nok nøjes med at holde dem i et så lille akvarium. I større kan du med forsigtighed blande andre fisk i, men kun afrikanere med noget der ligner samme hidsige temperament.

Der ud over: Det er godt nok mange år siden jeg sidst havde et akvarium i @ den størrelse (mindste jeg har ejet er et 85L), men det forekommer mig at du allerede med sværddrager, platy og panserbasser har fyldt mere end rigeligt i et 60L. Personligt ville jeg ikke smide sværddragere i så lille en pyt. De bli'r trods alt op omkring 10-12cm, og så er der ikke den vilde overskudsplads til manøvrering. Dertil kommer at både sværddrager og platy avler som rotter. Du ender med fiskegrød 😛

Nu jeg er ude af trit med hvad man reelt kan ha' i et 60L's, vil jeg ikke kloge mig på et forslag til sammensætningen. Findes der mon nogen derude med erfaring for om dværgcichlider kan klare sig med 60L? Apistogramma familien ( http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=118 ) indeholder nogle ualmindeligt smukke og interessante små fisk, og kan de fungere i dit akvarium, var det den vej jeg ville gå.

toffemis — 9. september 2011, 20:52

Hej Johnny. tak for dit indlæg.
okay.... det er vist så et nej *skeptisk*

Jeg er godt klar over svædrdragerne bør have mere plads, men jeg fik dem i god tro -fik faktisk 2.3 men har valgt at dele dem op så der går 1.1 i det ene og 1.2 i det andet... jeg er nemlig ikke helt dum og har læst om dem (desværre efter jeg fik dem - men de var de første fisk jeg fik - og fik dem af en privat, der selv havde et helt akvarie fyldt med dem + platy)

jeg synes ikke jeg har proppet mit akvarie.
når man regner det sammen i centimeter bliver det omkring 53 cm og platy og sværddrager holder sig i den øvre del, sterbaierne er på bunden, så de svømmer ikke i en stor klump
(dog har jeg stadig mine tetra, men det var i dén grad et fejlkøb, så de er sat til salg igen.)

Jeg føler selv at jeg gør mit for at fiskene skal trives, hvilket også er derfor jeg oprettede dette indlæg, for at høre andres virkelige erfaringer med sneglehus cichlider jo... en ting er hvad man læser, noget andet hvad folk i den virkelig verden oplever.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.