Alger! Hvilke fisk kan hjælpe mig?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
janniklok — 12. august 2011, 12:09
Som overskriften lyder, så har jeg et problem med alger - jeg ved ikke hvilke alger det er, så har vedhæftet nogle billeder nederst.
Jeg har et algemiddel - men jeg synes det lugter meget stærkt, og er egentlig ikke særlig vild med, at skulle komme det i baljen.
Det hele drejer sig om et 160 liters juwel, hvor jeg lige pt. har følgende gående:
9 rød neon
2 platy + én stor unge
11 guppy
1 sort molly
2 neolamprologus brichardi med yngel
og sidst men ikke mindst 4 ancistrus sp.
(Den lidt skæve fordeling skyldes at vi har mistet en del pga. sygdom)
Nu er sygdommen tilsyneladende endelig væk, og jeg vil derfor gerne gøre noget ved algerne, som ikke er videre kønne. Mine ancistrus maller røre dem ikke, så jeg efterlyser derfor nogle andre fisk, som vil tage dem og som kan gå i 160 l med det jeg har gående i forvejen.
Algerne ser såles ud:
^ Grønne "tråde" på bladenes overflader
^ Sorte "hår" på siderne af bladene
^ Små "pels"-totter på glasset og grøn "belægning" på glas og pumpe
Håber I kan hjælpe mig 🙂
0omtmo0 — 12. august 2011, 13:20
wurtz — 12. august 2011, 13:21
Mettisha — 12. august 2011, 13:26
Læs denne artikel:
http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/hjem/artikler/46-alger/55-alger.html
Du kan skaffe forskelligt gødning/kulstof i flydende format, og du kan skaffe den lidt mere dyre men bedre løsning - CO2 anlæg.
Nogle planter kræver mere næring end andre - lær planternes navn og læs hvad de kræver.
joakim123456789 — 12. august 2011, 13:27
kan flying fox gå i et 110 liters akvarie?
Mettisha — 12. august 2011, 13:34
De bliver 15-20 cm
0omtmo0 — 12. august 2011, 13:35
0omtmo0 — 12. august 2011, 13:38
0omtmo0 — 12. august 2011, 13:42
chilip — 12. august 2011, 13:49
Derudover så er det her værd at bemærke at det oftest er den Siamesiske algeæder der fremhæves som den bedste algespiser. Desværre sælges Flying Fox nærmest konsekvent under navnet Siamesisk algeæder, og omvendt, så jeg kan i den sammenhæng kun anbefale at nærlæse det link der postets i #8, inden man går til sin lokale fiskepusker.
chilip — 12. august 2011, 13:50
Den bedste art til bekæmpelse af alger er Homo Sapiens. 😉
Mettisha — 12. august 2011, 13:55
0omtmo0 — 12. august 2011, 13:57
janniklok — 12. august 2011, 14:00
Jeg synes jeg læste at både flying fox og siamesisk algeæder skal have flere liter, end hvad jeg kan tilbyde dem. For overvejede nemlig lige præcis at købe en af de arter, men mener I godt jeg kan holde dem i 160 liter? Det er vidst flokfisk begge arter, hvis jeg husker rigtigt.. så man skal vel have mindst 4-5 stykker?
Mettisha — 12. august 2011, 14:10
Hvor god er din cirkulation? Alger elsker stillestående områder.
Mettisha — 12. august 2011, 14:14
chilip — 12. august 2011, 14:37
Det nytter jo ikke noget at sætte den i et 700+ liters akvarie, hvis dette er fuldstændig pakket med rødder, planter og javamos.
Jeg vil mene du godt kan holde et par stykker i et 160l, så længe du sørger for at fiskene får plads til at udfolde sig. (160l er vel oftest en meter lange). Men til dette hører så også hvilken sammensætning af fisk der deruover skal være i akvariet.
Derudover med hensyn til dit algeproblem, så gør dig selv den tjeneste at læse linket til akvariegødning.dk, der får du al den viden du skal have for at kunne holde et algefrit planteakvarie.
chilip — 12. august 2011, 14:38
Gødningskugler alene kan ikke gøre det ud for den nødvendige gødning. Makrogødningen er langt mere vigtig.
indyplaty12 — 12. august 2011, 15:00
janniklok — 12. august 2011, 15:38
Dernæst så kan cirkulationen muligvis være den store synder i den her sammenhæng, for har faktisk (næsten) stillestående vand. Det eneste der skaber lidt cirkulation er luftpumpen som sidder i.
Jeg vil frygtelig gerne have mere cirkulation, men jeg ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad. Som I kan se på det sidste billede har min pumpe (som i øvrigt er født med akvariet - det sidder fast!) udstrømning langt under overfladen, hvilket gør at cirkulationen ikke er særlig god, og jeg har ikke mulighed for at flytte udstrømningen længere op.
nogen der har nogle idéer til, hvad jeg kunne gøre for at afhjælpe "problemet"? sikke en masse tillægsspørgsmål der dog dukker op 😛
JohnnyNr5 — 12. august 2011, 15:57
Alger: Bedste løsning er som allerede foreslået at man lærer hvordan et akvarium behandles. Et godt sted at starte ser ud til at være #4's forslag. Held og lykke med det 🙂
Hov, en sidebemærkning: Cirkulation og iltning er to forskellige ting. Cirkulation er målet for hvor mange liter der ryger igennem filteret, iltning handler om at få brudt overfladen, så vandet bli'r iltet. Bare lige en lille præcisering der kan gøre det lidt lettere at få budskabet frem 🙂
janniklok — 12. august 2011, 16:10
Jeg brugte rent faktisk tid på, at læse om arten inden jeg købte. Men det fremstod ingen steder i artsbeskrivelsen, at den er agressiv osv., så mener faktisk ikke selv jeg har forsømt min pligt til, at "brugte den fornødning tid på at sætte mig ind i hvad jeg købte". Desuden har jeg haft dem til salg, da jeg i en anden debat fik af vide, at de var yderst agressive (jeg synes ikke selv de er værre end de sommerfugle chiclider jeg holdt på et tidligere tidspunkt), men jeg havde ikke held med det. Og nu har kræene fået en stak unger - hvad gør man lige? Jeg er, som sagt, nybegynder - og jeg det er meget muligt at jeg er meget uvidende stadigvæk, men lad være med at putte mig i en kasse som værende en del af "folk der ikke læser før de køber" for det gør jeg faktisk.
Kom ikke her og sig, at du aldrig begik fejl, da du stadig var ny i hobbyen. Der er jo ingen på den her side (end ikke ham/hende der er kommet til at købe en guldfisk og en bowle) som har i sinde, at gøre livet surt for sine fisk - men som ny i faget begår man fejl, og det er da drøntræls at skulle høre for det hele tiden.. nå, nok om det. Synes bare ikke det er helt fair.
Ullits — 12. august 2011, 17:26
og det er meget almindeligt at der findes "typer" her der går mere op i hvad andre folk har, og uhensigtsmæssigheden med det, men det er formentlig ment i en god mening, selvom det kunne være udtrykt mere diplomatisk....
Se her om cirkulation... http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/108/989.html
jacob — 12. august 2011, 17:42
Bruger #936237 — 12. august 2011, 17:46
Prøv tricket med at vaske planterne i brintoverilte. Søg efter den rigtige opløsning. Eller var det chloropløsning? Prøv at led efter kuren. Planterne skal ud og i en spand en tid.
Læs op på gødning og regn ud om du har haft for mange fisk (1 cm/liter) og se til at dit filter er effektivt.
"men jeg synes det lugter meget stærkt" En fabrikant kan sagtens tilsætte duft for at indgyde den tro, at det er særligt effektivt. F.eks. er lugten af nye dæk kunstigt frembragt og ikke duften af gummi. Nogle produkter son tobak og whiskey kan indeholde lakrids, der bl.a. skaber afhængighed. Etc.
Ullits — 15. august 2011, 01:02
10nnitus — 15. august 2011, 05:26
Alger kommer ofte når, der i vandet er for mange næringsstoffer og deraf følgende iltmangel. Skal man undgå dem, bør man give sine planter så gode betingelser, at der ingen næring er til algerne.
Nogle alger er mere harmløse end andre
Grønalger
Udseende: Mange små grønne "prikker/fine tråde" som opstår især på glasset og planternes blade.
Årsag: Skyldes et næringsoverskud i akvariet, for meget lys, eller at nitratniveauet i vandet er for højt.
Løsning: Har man fået grønalger, men i en mild grad, er der ingen grund til at panikke, det er blot en indikator for at akvariet fungerer godt. Mange fisk nyder også at kunne nippe til lidt alger. Går grønalgerne hen og bliver en plage, vil det hjælpe, at reducere lystiden og ved at skifte vand lidt oftere. Inden alt dette, bør man selvfølgelig have gjort et forsøg på at fjerne de fleste grønalger, ved f.eks. at have brugt en algeskraber på glasset. Problemet med denne alge, er som ved alle andre alger, at den konkurrerer med planterne om næringen.
Brunalger
Udseende: Stort set alt er sat til med brun algemasse. Bundlaget, stenene, planterne, glasset osv.
Årsag: Årsagen kan ofte være at finde, ved utroligt høje nitratværdier eller for meget belysning [tidsintervallet]
Løsning: Reducer tidsrummet med belysning af akvariet og Vandskift. Virker dette ikke, fås der midler mod brunalger i handelen. Algerne forsvinder dog ofte af sig selv.
Blågrønne alger
Udseende: En tæt belægning på bunden, som et vampet gulvtæppe. Slimet dækning af planter osv. Blågrøn farve over i det brune. Lugter ret dårligt.
Årsag: Disse alger opstår ofte i hårdt vand. Desuden trives de fint i dårlig belysning og hvis man overfodrer sine fisk. Dårlig filtrering giver dem også gode livsbetingelser. Blågrønne alger kan også dukke op i nyetablerede akvarier, hvor den biologiske balance endnu ikke er fuldt ud stabiliseret. Dette skyldes ofte for meget nitrat og fosfat
Løsning: Bedre filtrering, mere lys, mindre fodring. Lykkes dette ikke fås midler til bekæmpelse.
Penselalger
Udseende: små mørke fine mørke "hår", som ofte sætter sig på planternes blade.
Årsag: Kommer oftest med planterne. Under de rette forhold, vokser algen hurtigt og breder sig. Overfodring kan være skyld i de får lov at brede sig.
Løsning: bladene fjernes, og andre steder den har slået sig ned rengøres og vandskift.
Trådalger
Udseende: Kan blive op til ca 20 cm lange og sidder fast på stort set alt.. - med undtagelse af fisken. De er mørke grønne.
Årsag: Trådalger opstår ofte hvis akvariet står i direkte sollys. Nitratniveauet kan også spille ind her.
Løsning: fjern akvariet fra sollyset. total gennemrensning, vandskift.
Svævealger
Udseende: Vandet bliver grønligt.
Årsag: Belysningen og næringsoverskud giver gode betingelser for svævealger
Løsning: Bedre filtrering, voldsomme vandskift, bedre tilpasset belysning.
Hvis du vil undgå alger er der mange gode råd at hente.
Du skal være opmærksom på, valg af placering af akvariet. - Her er det forbudte ord sollys! Akvariet bør kun få belysning i 10-12 timer. Mere belysning giver gode vilkår for algerne. Desuden er det en god ide, at skifte lysstofrør ca. hvert år.
Planterne skal omhyggeligt tjekkes for alge"rester". Ligeledes skal planternes rødder vaskes grundigt inden de sættes i akvariet. Så de ikke overfører nitrat. -hurtigt voksende planter, kan også være ret godt, idet de kan være i stand til at snuppe næringsstofferne før algerne får taget fat.
Daglig kontrol af akvariet. Opdages alger, bør man straks gå i gang med, at få dem fjernet inden de breder sig.
Ugentligt vandskift, kan også holde algerne væk og er desuden en god vane
Pas på overfodring.
Undgå for mange fisk i akvariet, da de udskiller næringsstoffer, som algerne jo er glade for.
Algespisende fisk er også en mulighed, for at holde algerne på et rimeligt niveau.
Ullits — 15. august 2011, 06:01
KimJ — 15. august 2011, 09:03
Jeg er ikke nogen ørn udi det med planter, og har helt ærligt ikke interessen for at sætte mig ind i sagerne, men jeg har, ud fra "prøve og fejle metoden" gennem de mange år i hobbyen, langsomt nået frem til en simpel metode, der virker her hos mig;
Når jeg starter et akvarium op, hvor alger ikke er ønskværdige (det er langtfra altid tilfældet), lægger jeg ud med at tilplante akvariet nærmest til overflod med hurtigtvoksende planter. Det kan være Vallisneria, men det jeg har fundet mest effektivt, er Hygrophila difformis, som er yderst taknemmelige at have med at gøre, da de klarer sig rimelig godt uden gødning og er ret tolerante m.h.t. lys. Forskellige former for overfladeplanter kan også være gode. Nøkkeroser er næsten selvskrevne, da de meget hurtigt vokser op til overfladen, hvor de får optimalt udbytte af det tilgængelige lys, og de optager rigtig meget næring.
Samtidig plantes de planter jeg foretrækker som permanente i akvariet. De er også udvalgt efter at de skal være hårdføre, skal kunne klare sig uden gødning og med en middelmådig belysning. Det begrænser naturligvis udvalget, men der er en overraskende mængde Cryptocoryne, Echinodorus, Anubias og de førnævnte nøkkeroser, der trives ganske fint, trods de åbenlyse mangler min pleje (eller rettere mangel på samme) har.
Efterhånden som akvariet modnes, og man kan se at den smule algevækst der trods alt kommer, er aftagende eller forsvundet, kan man fjerne de hurtigtvoksende planter, hvis man ikke ønsker dem i akvariet (de nævnte Vallisneria og Hygrophila er i mine øjne ret irriterende p.g.a. det konstante behov for beskæring) og man står nu med et mere eller mindre selvkørende akvarium, som ikke kræver tilsætninger af noget som helst, og som klarer sig med en helt almindelig gennemsnitslampe.
Her er der jo tale om et akvarium der allerede ER startet, men jeg er ret sikker på, at en tilplantning med de nævnte hurtigtvoksende planter, vil kunne rette op på sagen.
Ang. de udskældte N. pulcher: Jeg kan kun tilslutte mig de der er ved at være trætte af visse brugeres hellige indstilling til det med at begå fejl! Vi laver alle ind imellem noget der ikke er så heldigt, både med og mod bedre vidende, og det skal der være plads til. I denne debat er der ikke nævnt noget som helst om problemr med de nævnte fisk, så hvorfor falde over "fejlen" som om OP har pisset i en døbefond? Man kunne jo faktisk tænke sig at sammensætningen mod forventning kørte fint, og så ville det måske være mere oplagt blot at nævne at man er overrasket over dette og spørge ind til om der kunne være en forklaring?
Det ville selvfølgelig indebære den risiko, at man lærte noget...*skeptisk*
c sørensen — 15. august 2011, 10:39
Dernæst så skal du til at starte med få styr på din vandbalance. Det er her problemet til algerne skal findes. Det er sikkert et rimeligt nyindkørt akvarie, ikke? Der er i hvertfald ikke balance. Du har sikkert flere nærringsstoffer i vandet, end planterne kan optage. Hvis dit filter er rimeligt nyindkørt, så har det svært ved at følge med i forhold til at omdanne nitrit til nitrat, der er optageligt for planterne. Og nitriten er også gift for fiskene. HVis du har ubalance i mængden af fisk, mængden/typen af planter, dit filter og vandskiftemønster + gødning af planter og fodring, så vil det gå galt.
Hvis jeg var dig, så ville jeg gøre følgende:
1) styr på fiskesammensætningen
2) skifte 50% vand og gentage med en dags mellemrum derefter vandskift 1-2 gange ugentlig de første uger med 30-40%. Derefter en gang ugentlig med 40%.
3) putte hurtigvoksende planter i, f.eks. vandpest, hygrophyla, flydebregne - gerne flere
4) komme ind i et gødningsmønster, hvor du gøder planterne dagligt
5) sæt din lystid til 9-10 timer
6) foder kun lige, så der er spist op i løbet af 1 min., og fodrer 2 gange om dagen
Jo flere fisk, du har i, jo større belastning har du af vandet. Din gødning skal også afpasset efter mange forhold, men start med at følge vejledningen, så kan du - når du har lidt mere erfaring med det - regulere, så det passer til planterne.
Og VANDSKIFTE er alfa omega for et sund miljø og fiskene - og afhjælper dermed også algerne, da det fjerne de overskydende nærringsstoffer, som algerne lever af. Hvis planterne er korrekt gødet, dit filter fungerer ordentligt, så vil planterne også optage så mange nærrngsstoffer, som er muligt for dem. Resten er op til dig med vandskift.
Når du renser dit filter, så sørg for at rense filtret i vand taget ud af akvariet.
Er det helt galt med alger, kan du mørkelægge dit akvarie fuldstændig i 4 dage. Det tager en del alger.
Algeædende fisk - der er kun 1, som jeg synes, tager dem helt - Garra Rufa. Men de egner sig ikke til at gå med hvem som helst. Ellers er amanorejen meget effektiv også. Zebra sneglen er også noget af det aller mest effektive, men efterlader små hvide æg over alt. Men flot snegl. Men stadig - løsningen er balance i akvariet! Held og lykke 😉
Ullits — 15. august 2011, 12:35
Men du gør samme fejl som mange andre, eller har en fejl indgangsvinkel i denne henseende, til om man behøver gøde eller ej..
Det hænger igen sammen med vandet... når man skifter vand, kan der ske et ud af to.. man fjerner næringsstoffer eller man tilfører næringsstoffer. Begge dele kan have en effekt... men hvis du har den flotte plantevækst, så har du i dit hanevand en god gødningsbalance og så kan det lade sig gøre, at man ikke behøver gøde, men det er langt fra tilfældet alle steder...
Tager man nu en med det modsatte forhold, altså med meget få næringsstoffer i vandet, så er det i dette tilfælde planterne der går kolde på næringsstoffer, hvorved planterne vil genbruge visse dele af de gamle blade, som en form for næringsdepot, da de oplagrer næring i stængler blade og rødder, iform af stivelse og andre former for kulhydratbaserede næringsstoffer,
Visse dele af det oplagrede bruger de til at etablere den ny vækst, for at forsøge at overleve... i samme ombæring kasserer planten disse blade.
Det svarer til, at du udsætter en potteplante for ikke at få vand og gødningsstoffer tilført, der vil bladene så komme til at se lidt anderledes ud, de vil gulne, og tilsidst blive brune i spidser og bladkanter og tilsidst vil bladene blive helt brune krøllede og er døde... disse fænomener kaldes klorose, den gullige farve... og den brunlige døde, kaldes nekrose..
Det er det samme der sker i akvariet, farverne tager sig lidt anderledes ud og bladene kan blive bløde og betragtes i den forbindelse som "rådne", men inden de når så langt., så er der en hel del af de oplagrede næringsstoffer der afgives til vandet, hvilket sker, fordi planten stadig cirkulerer næringsstoffer rundt i de defekte blade, i det mindste i en god rum tid,
Disse næringsstoffer, som omtalt er sukker/kulhydrat baseret lækkes og er meget let omsætteligt kulstof... det er det der giver algerne i et planteakvarium og ikke nogen form for gødningsoverskud hverken nitrat, fosfat eller andet... så et ugødet akvarium er og bliver en algemagnet, med mindre man er så heldig at bo et sted som Kim, hvor der øjensynligt er tale om, at der er vand i en vis form for næringsbalance... men at man er så heldig, er ikke ensbetydende med at alle andre er det... derfor kan man ikke tage det forhold over en kam, så at sige.
Det er ofte, at folk bliver anbefalet at skifte vand, skifte vand og skifte vand, når de er algeramte... det er skam ganske fint, for der er to måder man kan gøde på... enten har man konstante hyppige vandskift der vil tilføre ny næringsstoffer, så planterne får tilført næringsstoffer ad den vej, eller vil man være fri for den slags, så er der mulighed for at anvende akvariegødning....
Når næringsstofbalancen på et tidspuntkt igen er oprettet , så vil planterne begynde at gro, og vil på den måde igen kunne skabe konkurrence til algerne.. og det er det der er helt afgørende i et planteakvarium...
Der er flere andre ting, som vi stopper i vores akvarium og slet ikke tilskriver at det kan være årsag til alger, så som rødder, men også visse sten eller for den sags skyld plastmaterialer, der også afgiver forskellige former for kulstoffer til akvarievandet, ff.eks. kan en stor rod ligefrem lække/afgive kulstoffer der kan drive hen over bundlaget og være grobund for alger i bunden, mange står helt uforstående over hvorfor de har alger i bunden, da der som oftest kun forefindes grus, især penselalger er gode til at udnytte denne form for kulstof (som iøvrigt er oplagret kulhydrat) og det er også årsagen til at man som oftest ser bl.a. penselalgerne optræde i hobetal i fordybninger/sprækker i en sådan rod, roden er opbygget af stivelse oplagret over lang tid og alt dette skal nedbrydes og det sker i akvariet, ganske vist langsom, men det sker: Naturen bygger op og naturen nedbryder, så det er et helt naturligt forløb der foregår. En god cirkulation omkring sådan en rod kan være med til at reducere algerne, men holde dem helt væk kan man ikke...
Har man et mindre udbrud, i en opstart af et planteakvarium, med ammonium, så er det et kærkomment gødningsstof for planterne, langt de fleste af dem kan forbruge op til 19 gange så meget ammonium som nitrat i det samme tidsrum, så man behøver ikke være så nervøs for ammonium i et planteakvarium...
Og, er ammonium forbrugt... så behøver man egentlig heller ikke bekymre sig om nitrit, da det slet ikke kan opstå... så der er rigtigt mange fordele ved at starte ud med en beplantning på f.eks. 80% af bundarealet...
Efterfølgende kan man fjerne de planter man ikke gider have, når først akvariet er kommet igang med bakteriekultur, øvrige planter er vokset til osv...
På den måde, vil man helt klart i stor udstrækning kunne undgå algeproblemerne..
En anden ting er, at man gør sig, ved at undersøge planternes krav til tilværelsen, de er nemlig ofte lige så vigtige som fiskenes er, og bliver de ikke opfyldt, kan det også give voldsomme mistrivselsproblemer...
En plante som Anubias, er meget nem at have med at gøre, og stiller ikke store krav til livet, men den placeres ofte fuldstændig uhensigtsmæssigt, i det allerbedste lys i akvariet...
Uanset hvilken plante man vælger, så er lyset den afgørende faktor og det er helt klart lyset, der bestemmer hvor hurtigt tingene i planteverdenen skal løbe af stabelen...
Mange planter er glade for endog meget lys, men de langsomtvoksende og nøjsomme planter er bestemt ikke..
Anubias er en skovbundsplante, og skal helst stå i skygge, den trives allerbedst, ved kun at blive udsat for relfekteret lys ..
Gør man det modsatte vil plantens gener træde i karakter, og planten vil ved en høj eller forholdsvis høj belysning tro, at den har næringsmangler, den opfører sig fuldstændig på samme måde, altså som nævnt ovenfor vil den forsøge at flytte næringsstoffer og derefter kassere de blade der anvendes til formålet, som beskrevet ovenfor, det vil igen gøre, at den lækker kulstoffer/hydrater til vandet.. Derfor ser man også ofte, de nævnte Anubias, der præsenteres her billedmæssigt, er mere eller mindre tætbesat med penselalger i bladkanterne. Det er netop der en lækning af kulstofferne starter og det er et oplagt sted for algerne at sætte sig, hvor de så at sige bliver fodret helt kvit og frit af den lækkende plante.
Ret disse forhold og placer planten et egnet sted, og man vil aldrig se sine Anubias ramt af alger...
Så er jeg fuldstændig enig med Kim i, at den "hetch" der er mod ny brugere på siden, omkring deres valg af fisk eller hvad de er blevet anbefalet og tonen omkring det, helt klart bør skrues ned på et niveau hvor folk stadig føler sig velkommen.
Der er formentlig ingen, der vil afvise et godt råd, så tilpas rådet og tonen omkring det i et passende leje..
.
Sjovt nok er der ingen her på siden, der tager anstød af den dårlige behandling, som mange udsætter deres planter for.... der er langt flere af den slags tilfælde end der er af fisk.
Ullits — 15. august 2011, 12:46
Jeg har også engang været fuldstændig grøn i denne hobby, det er utroligt hvor mange fisk jeg har taget livet af, men jeg har lært det hen ad vejen og har efterhånden i rigtigt mange år kunnet byde både mine fisk og planter nærmest optimale forhold... hvilket også har bevirket, at samlet set har "jeg" nok bragt flere fisk til verden, end jeg har slået ihjel og planter lige så...
Der er ingen der er interesseret i, ikke at give deres dyr optimale betingelser, så ville man jo ikke anskaffe dem.
Så tænk over det, og moderer sproget, når der gives gode råd, det er alle bedst tjent med ...
Mæste gang er det måske omvendt...
Tal(skriv) til andre, som I gerne selv vil tiltales.. .det kommer man længst med... og i sidste ende slipper man også her for en eventuel fandens ballade, som det kan hænde at medføre...fordi man ikke modererer sit sprog;)
chilip — 15. august 2011, 13:05
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.