Nyt 180l. m. cichlider

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Teddyjoe — 5. juni 2011, 17:10

For et års tid siden solgte jeg mit 250 l. med Discus, da jeg ikke længere havde tiden.

Det har jeg fået nu, så her er mit nystartede 180 l.

Det er et Akvastabil Effectline m. T5 2x54 watt. Hvordan kan man tjekke om det er et dæmpbart armatur?

Indholdet er med en BTN slimline baggrund og nogle sten fra stranden. Sandet er lyst og 1-2 mm. Filteret er foreløbigt kun et indvendigt AM-TOP powerhead, 800 l./timen med indbygget filter. På sigt vil jeg gerne have en spandpumpe istedet, da filteret brummer en del.

Jeg har startet akvariet op med et par ancistrus, og har så fået 5 x "blå zebra" cichlider. De er 4-5 cm. og lader til at trives godt. Jeg er en smule usikker på arten og skal prøve at tage nogle bedre billeder. Fiskehandleren var tryg ved at lade dem gå i akvariet som jeg beskrev det, og jeg planlægger ikke at forsøge at finde selskab til dem eller at udvide antallet af beboere. Det er flotte, energiske og frygtløse fisk.

Planterne er en Cryptocoryne og en Java bregne. Efter sigende skulle fiskene kunne være hårde ved planterne, men foreløbigt lader de dem være.

Det er ikke ligefrem biotop med grenene osv., men fiskene lader jo til at trives og så finder jeg det helt pænt.. Måske jeg hen ad vejen får lyst til at gøre biotopen mere korrekt.

Kim — 5. juni 2011, 17:14

Ser nydeligt ud 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.