Jeg vil til at forsøge mig med noget LED belysning, da jeg har mange små akvarier, og vil prøve at spare lidt på energien 🙂. Jeg sidder så og tænker på.... kan det lade sig gøre at lave en sunriser funktion til LED, og i så fald.... hvordan? *uhh*
Alrunte — 18. maj 2011, 17:15
Bare lige for at holde den kørende, hvis nu der skulle dukke en el-teknisk ekspert op 😉.
molo — 18. maj 2011, 19:11
Kan hænde, du må have en el-nørd ind over. Se fx denne debat om emnet på Ingeniørens hjemmeside: http://ing.dk/debat/105694
Jeg aner intet om emnet - faldt blot over det ved en Google-søgning (jeg blev jo nysgerrig 🙂 ).
Bruger #971132 — 18. maj 2011, 19:18
Køb en GHL Profilux computer, så kan du ikke kun styre lys, men også pumper, varmelegeme, køling osv. osv. osv.
Alrunte — 18. maj 2011, 19:27
#3 Det er en 3 år gammel tråd du har fundet der, så mon ikke der er sket meget indenfor LED lys siden 😉. Jeg har så siden jeg startede denne tråd søgt lidt på det. Jeg har fundet ud af at man kan få nogle programmerbare kontrollere til RGB lysbånd. Jeg kan så ikke umiddelbart finde ud af om den kan styre andre tyder dæmpbare LED pærer, men jeg har tænkt mig at snakke med butikken om det i morgen 🙂.
Alrunte — 18. maj 2011, 19:34
#4 Ok, det ser spændende ud, men er det ikke lidt voldsomt, rent økonomisk, bare for at styre lyset 🙂.
Bruger #971132 — 18. maj 2011, 19:41
Tjooh, du kan få den mindste udgave samt stik til at kontrollere lys for omkring 1500 kroner. Og med den computer kan du samtidig holde styr på temperatur og meget andet 🙂
Alrunte — 18. maj 2011, 19:45
#7 Som sagt, ser det ret spændende ud.... det må jeg ha´ set lidt nærmere på 🙂.
Bruger #971132 — 19. maj 2011, 11:13
#8 Jeg skal hvert fald snart have mig en til mit DIY LED lys som jeg har lavet til mit saltvandsakvarium 😉
Alrunte — 19. maj 2011, 15:16
# 9 Hvis du gider, må du da gerne lige smide en kommentar her, når du engang får det op at køre 🙂. Så er det nok det jeg skal ha´, hvis jeg ikke finder en billigere løsning, for det er udelukkende til lyset jeg skal bruge det.
Bruger #971132 — 19. maj 2011, 16:38
Det skal jeg nok 🙂
molo — 26. maj 2011, 20:21
# 5
Nu faldt jeg over en noget nyere oplysning om dæmpbar LED (kig lidt nede ad siden): http://scanlys.dk/group.asp?group=29
Måske de kan hjælpe dig videre med en sunriser-løsning?
Alrunte — 26. maj 2011, 20:45
# 12 Ja, jeg har også selv fundet ud af noget mere om det siden, men de dæmpbare LED pærer er bare ret dyre, så jeg har lagt det lidt på hylden indtil videre..... men tak for linket 🙂.
molo — 26. maj 2011, 20:55
# 13 Velbekomme. Falder du over noget godt og billigt, må du gerne smide et link i tråden 🙂
Alrunte — 31. maj 2011, 13:02
Jeg kiggede lidt nærmere på Scanlys.dk, og fandt ud af at det måske ikke var så dyrt alligevel 🙂. Jeg har nu købt noget LED bånd, 5 m. kold hvid og 5 m. varm hvid plus en dæmpbar transformer, samlet pris 985 kr. inkl. fragt. Tidligere har jeg købt nogle LED spots, 60 kr/stk.. Jeg er nu gået igang med at lave lidt forsøg med det. Jeg har så set nogen der har forsøgt sig med LED, som siger at det ikke kan gi´ tilstrækkeligt lys til planterne i dybere akvarier, så det kan jo blive et problem, men jeg har nu lagt noget LED på et 325 liters, 130 x 50 x 50. Jeg har lagt 4 x 1 m. bånd plus 4 stk. spots. Det gi´r et ret godt lys, og jeg synes det er flot med de 4 spots, som jo kan sættes over steder i akvariet man gerne vil ha´ ekstra belyst. Det trækker ialt 26 Watt på fuld styrke. og kan dæmpes til et yderst minimal forbrug. Nu mangler jeg bare at finde ud af om der kan sættes noget til transformeren, som automatisk kan dæmpe over en tidsperiode 🙂.
molo — 31. maj 2011, 13:14
# 15 Det lyder spændende! Får vi et billede - både af installationen og af akvariet med blus på?
Det lyder ikke tosset med spots - har du en spændende dims i det gyldne snit, så smid et spot på.
Alrunte — 31. maj 2011, 13:30
Installation er der ikke så meget af endnu 🙂. Der er dækglas på akvariet, så lyset er bare lagt ovenpå dét. Jeg har kun min telefon at ta´ billeder med, så det er ikke så nemt at ta´ nogle billeder, men jeg har taget et par stykker..... et med fuld blus på, og et hvor det er dæmpet så langt ned som det kan mht. til at tage billede.
Alrunte — 31. maj 2011, 13:35
Så skidt da........ du får også lige et billede af ´installationen´ 😛.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.