Mit akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wendyshah — 18. maj 2011, 00:19

Jeg har fået mig et akvarie, eller det vil sige det er familiens 3 akvarie.
Jeg har valgt de fisk jeg kunne lide, og om de kunne sammen, og er så endt med nogle cichlider.

Den her er den største jeg har, og er ganske smuk med de blå øjne, og både blå og gule farver.

Og så har jeg mig et par stykker af dem her.


De har en del huler i bunden som de elsker at svømme ud og ind af.
Desuden havde jeg sat et par planter, det har jeg droppet, da de simpelthen gravede dem op hver gang.
Så nu ligger de i toppen og flyder rundt.
De graver, flytter tingene og er ganske fornøjelige at se på.

Det skulle være Zebra Cichlider de fleste af dem, og de små en anden Cichlide som bliver gul hvis det er en han.

Jeg ved alt for lidt om dem, og har søgt lidt nærmere info på nettet men har ikke fundet noget.
Så links ville være dejligt :-)

Der går 13 fisk og en sugemalle i mit akvarie.
Dog skal de 4 af zebrafiskene i et andet akvarie lige så snart det er indkørt.

mardini — 18. maj 2011, 06:35

Det øverste billede er bestemt en Archocentrus Sajica, god fisk 🙂

wendyshah — 20. maj 2011, 00:23

Ser hannen og hunnen ens ud af den Archocentrus Sajica?
Ved du det ?
For hvis det ikke alle sammen er Zebra Cichlider, så skulle jeg måske skaffe mig en mere af den.

mardini — 20. maj 2011, 08:42

Hunnen er gul i finnerne, mens hannen er rødlig i finnerne.

chilip — 20. maj 2011, 11:41

Må man spørge hvor stort akvariet er???

Dine Zebraer yngler som rotter, så dit akvarie bliver hurtigt fyldt. *uhh*

fisken bob — 20. maj 2011, 12:54

hej wendyshah.

din fisk på billede 1 er rigtigt nok en Archocentrus Sajica ( det gamle navn var cichlasoma sajica) og den på billedet er en hun. hannen er større har en lang og mere spids ryg + gatfinne 😉

tjek her http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14116

hannen er den på billede 2, 3 (til højre) og 4.

håber det var til lidt hjælp.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.