250L Mellemamerika

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hwj — 16. marts 2011, 07:42

Hej.
Jeg har her for ca. en uge siden omlagt mit 250 liter og vil gerne have cichlider fra Mellemamerika der i.
Lige et billede :


Min plan er at starte op med 6 stk. ungfisk af T.Ellioti (de er ca. 4-5cm dem jeg kan købe) og så se hvordan de danner par , så jeg ender med 1-2 par.

Vil gerne have en art mere i af cichlider fra mellemamerika ... har tænkt lidt på C.Sajica , men skal jeg vente med dem til T.Ellioti har dannet deres par , eller skal jeg købe nogle ungfisk af C.Sajica med det samme. ?

Kom gerne med andre foreslag til Cichlider end dem jeg har nævnt som ville kunne gå sammen.

En anden ting jeg ville høre om var maller .. findes der nogen maller fra mellemamerika som kan gå i et 250 liter ? ... synes at når jeg kigger efter maller er de alle fra sydamerika og mange af dem bliver ret store .. har dog tænkt på L144 , men den er jo så fra sydamerika , men synes den flotte gule farve ville stå godt til valget af de andre fisk.
Kom gerne med gode foreslag til maller også.

mvh. Henrik

Langeland — 16. marts 2011, 09:27

Jeg har oplevet at Sajica godt kan trykke den rimelige stille Ellioti. Jeg har i en 325 l balje Ellioti gående med http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13458 og det går rigtig godt.

Langeland — 16. marts 2011, 09:28

Det er A. Multispinosus jeg linker til i #2

M-Albrechtsen — 16. marts 2011, 10:09

Jeg ville nok også vælge en fisk som A. Multispinosus, især hvis du gerne vil have den gule farve. Til din opbygning af akvarie, farven på fisk osv, ville jeg undersøge L200 eller L128, de kunne ihvertfald være en mulighed.

Et andet forslag til Cichlider kunne være Nøglehul, dem har jeg haft til at gå med de fleste. De er utroligt fredelige og faktisk ret underholdende at følge i akvariet.

Langeland — 16. marts 2011, 14:00

#4 Nøglehulscichliden er fra Sydamerika. Men det er ellers også en dejlig fisk.
#1 du kunne også lade være med at komme flere cichlider i, og så have en flok af ungefødende tandkarper, de giver godt med liv i akvariet.

hwj — 16. marts 2011, 15:03

Hej igen.
Tak for jeres svar #2 og #4 .
Det er nu lidt sjovt .. de foreslag i kommer med har jeg selv gået at tænkt på i løbet af dagen 🙂

Jeg har lige været en tur nede hos min fiskemand .. han havde nogle flotte L200 på ca. 6cm gående .. så dem måtte jeg have 2 af , og de er endnu flottere nu hvor de er kommet hjem i mit akvarie .. så må man jo håbe det er en af hvert køn.

Som der bliver foreslået i #5 .. så ja .. hvorfor egenligt have flere cichlider i .. jeg er ikke tilhænger af , at man overfylder sit akvarie med fisk .. jeg kan jo bare beholde de 6 jeg køber af T.Elioti og se hvordan det går i længden , også efter de har dannet par.
Har godt nok ikke tænkt så meget på en stime/flok fisk , da jeg måske ville mene at de nemt kunne blive foder for cichliderne , men det kommer jo selvfølgelig an på størrelsen.
Men er da åben for et godt foreslag som jeg kan kigge på og tænke lidt over.

mvh. Henrik

M-Albrechtsen — 16. marts 2011, 23:04

Dejligt at høre at ens forslag faktisk bliver brugt til noget konstruktivt herinde:)

- Langeland: jeg bukker mig i støvet, jeg havde helt glemt at det omhandlede mellemamerika. Men så vil jeg foreslå en anden, nemlig Neetroplus nematopus, som man desværre sjældent ser herhjemme, men jeg har set dem engang i en butik. En utroligt underholdende lille cichlide, så det kunne også være et alternativ..

Men hvis du kører med to par T. Ellioti, så skal du nok også få masser af underholdning i akvariet´, så kunne du jo krydre det med en flok Corydoras, for at få lidt mere liv på bunden..

Mvh Mark

jon hare — 17. marts 2011, 08:27

Jeg har ingen personlig erfaring med Neetroplus nematopus, men jeg har vist hørt et par gange at det er en ganske aggressiv ciclhide, også udenfor yngleperioden. Så den vil jeg helt sikkert overveje en ekstra gang.

Som det bliver nævnt så vil to par Ellioti give masser af underholdning, så det er slet ikke sikkert at du har brug for flere arter. Jeg tror det vil være en god ide at vente med at putte flere deri, til du har oplevet hvor meget de ”fylder” i akvariet. Når Elliotierne er parret ud vil det være lettere at vurdere om det er nødvendigt at tilføje flere fisk.

Skulle du beslutte dig for endnu en ciclhide art tror jeg at A. Multispinosus vil være et udemærket valg. De er også underholdende og meget ynglevillige. I yngle perioden kan de dog være aggressive, men jeg har ikke oplevet at de har domineret et helt akvarie.

Et alternativ kunne måske være Cryptoheros panamensis som jeg selv længe gerne har villet prøve. Det skulle være en meget rolig cichlide.

hwj — 18. marts 2011, 09:01

Så fik jeg 6 stk. T.Ellioti i akvariet .. synes de var flotte da de gik hos forhandleren .. men skal da lige love for at de blev endnu flottere efter 1 times tid i mit akvarie .. efter hvad jeg lige kan se .. er det endt med enten 2.4 eller 3.3 i køn .. så det jo fint .

Jeg har besluttet mig til at der ikke skal flere fisk i .. så det ender på 2 stk L200 og så de 6 stk T.Ellioti .. så må jeg se hvordan de parre sig ud .. kan jo være man er heldig at det går med alle 6 fisk .. men det er jo kun tiden der bestemmer det .. så det er jo bare at nyde det og vente / håbe på at det går godt.

Lige en PS. .. nogen der har L200 der kan fortælle lidt om hvad de foder med ? .. jeg har lige pt. prøvet med 2 forskellige typer mallepiller .. men har endnu ikke set de har spist noget , idag vil jeg prøve med et stykke agurk.

mvh. Henrik

M-Albrechtsen — 18. marts 2011, 11:13

Lige et ekstra råd:)

Pas på med maller og den baggrudn du har i akvariet:)

Jeg købte en Royal Panaque på 20 cm. Den ødelagde bagrrunden på en uge, ved at flå alt belægning af, grundet den deres ru underside:)

Bare lige et råd, for jeg var nødt til at skifte min efter 7 måneder...

hwj — 21. marts 2011, 20:14

Hej igen.
Synes lige jeg ville komme med en opdatering , mine 6 T.Ellioti har nu gået der i ca. 4 dage og det første par er dannet og de er allerede begyndt at gøre klar til en gang æglægning 🙂 .. så må man jo se hvad det bliver til. så det går rigtigt godt.

Er dog stadig lidt bekymret for mine L200 .. vil gerne høre fra nogen der har dem og hvad de fodre med , har prøvet med 2 slags malle piller og agurk , men har endnu ikke set at de spiser noget 🙁 .. ved godt at maller spiser mest om natten når lyset er slukket .. men afligevel.

mvh. Henrik

Wvack — 21. marts 2011, 20:28

Hvis du skal af med nogle af dine Elliotti'er engang, så sig lige til Henrik, jeg skal snart ha nogle selv nemlig 🙂
Jeg er i gang med et projekt meget lig dit 🙂

MVH Jesper

hwj — 21. marts 2011, 20:31

ok .. holder nok siden opdateret .. har lige fået dem jo og det er ikke sikkert det bliver til noget første gang de lægger æg , men vil da anbefale dig at kigge med i denne tråd engang imellem så 🙂

Wvack — 21. marts 2011, 20:39

Jeg har skam fulgt med fra starten 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.