Erfaring med rejer i malleyngelakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kalamazoo — 17. februar 2011, 08:30

Det bør der vel ingen prolemer være i? Tænker bare der skal være så rent som muligt i yngelakvariet, så rejerne kan vel guffe lidt restfoder, men er der en bagside ved det? Det drejer sig om ancistrus sp. yngel. Mallerne spiser ikke rejerne ved jeg, men måske kan rejerne ikke tåle de hyppige vandskift eller andet jeg ikke har tænkt på? Tænkte på RCS...

Nanna

kheller — 17. februar 2011, 08:44

Vi har selv rejer i vores yngelakvarium. Jeg ser det som en god ting. Selvfølgelig spiser de noget af mallernes mad, men de er samtidig en indikator på om vandet har en god kvalitet. Er kvaliteten ikke god, søger rejerne til overfladen, og opfører sig i det hele taget tydeligt... Så jeg kan kun se noget positivt i det

BSchou — 17. februar 2011, 08:45

Hej Nanna.

Det er en super ide med RCS sammen med dit malleyngel. Har du overvejet om du skal have noget bundlag i? Det har jeg og det har jeg fortrudt. Og god filtrering skal også være i top!

Ellers held og lykke

DJCarten — 17. februar 2011, 08:51

Hvis jeg må - så springer jeg lige ind i denne 🙂

Hvor meget kører du med af teknik på din yngle-balje (co2, luftpumpe.....)?
Jeg kører også med et par som yngler i min 250L... jeg får unger ca hver. 6 uge som flyttes til en mindre balje... men kunne være sjovt med rejer i.

Hvad med andre fisk i baljen? har du det?

Schreiber21 — 17. februar 2011, 09:10

Tror da helt sikkert det vil være kanont med rejer i samme akvarie som yngel. Netop for at gøre lidt "rent".

Nogen som har erfaring pansermaller sammen med yngel?

ad — 17. februar 2011, 09:17

Rejer i yngleakvariet er helt fint, har det selv. Men det er nu begrænset hvor meget rejerne rydder op. Derfor har jeg også en flok små mysteriesnegle af egen avl deri. De kan virkelig sørge for at rydde op.😀

DJCarten — 17. februar 2011, 09:51

Mysteriesnegle we like! hehe...

et spørgsmål... jeg har 6-8 stk gående og syntes nogen snakker om de formere sig hurtigt? har ikke set nogle nye små snegle?! har haft de her i 3-4 mdr nu

jery — 17. februar 2011, 10:05

Indlæg #8+9 slettet pga. manglende relevans.

Schreiber21 — 17. februar 2011, 10:14

#7 - faktisk et godt spørgsmål. Er nemlig i tvivl omkring hvor mange jeg skal anskaffe mig da jeg meget gerne vil have dem til at yngle med tiden.

Kalamazoo — 17. februar 2011, 10:32

#2 [citat] Er kvaliteten ikke god, søger rejerne til overfladen, og opfører sig i det hele taget tydeligt... Så jeg kan kun se noget positivt i det[/citat] Det var et godt argument for at gøre det 🙂 Tak

#3 Der er intet bundlag i mit yngelakvarie, det skulle være nemmere at holde rent, og det skal det være 🙂

#4 Hmmm teknik. Varmelegeme og filterpumpe (hvis det da hedder det...?) Jeg er faktisk meget i tvivl om mit filter er kraftigt nok (tror det ikke). Det er den standard pumpe det følger med i startsæt, Vita Tech. Hvad kan der anbefales til hvilke priser af pumper? Akvariet er kun 45l og det er KUN mallefar og hans yngel. Der er ellers en kæmpe rod og et par kokosnødder og naturligvis mallehulen, da ikke alle unger fløjet hjemmefra endnu.

Lyder også sjovt med snegle, og hvis de er bedre end RCS kunne det være det var dem jeg skulle have fat i i stedet.

Andre for og imod argumenter for RCS eller snegle i mit yngelakvarie?

Nanna

DJCarten — 17. februar 2011, 10:34

Kører du opdræt i 45L ? med 15 cm malle? hehe... er ik helt med så, er der ingen hun dit akvarie? 😛

Kalamazoo — 17. februar 2011, 10:38

#13 Nej nej det er jo helt forrykt. Min han og hun bor i et 250 liters med 'grovæderfisk' (paradisfisk). Da de besluttede sig for æg i mallehulen, flyttede jeg far og unger (da de var klækket ud) over i 45l. For at undgå de små blev til føde for makropoderne 😉 Var det forkert? Mallefar er i øvrigt kun 7-8 cm...

DJCarten — 17. februar 2011, 10:42

nej nej det er også sådan jeg gør 😀

Jeg har et ældre par som jeg købte af en ung fyr... Og må sige de holder hvad der blev lovet... unger hele tiden 🙂 det skønt

kheller — 17. februar 2011, 10:44

En anden gang ville jeg flytte mallefar med hule INDEN æggene klækker. Der er ingen grund til at udsætte de små nye unger for et skift...😉

Og så ved jeg godt, at der er mange der anbefaler, at man ikke har bundlag i, men det kan man sagtens. Og personligt synes jeg det er lidt lækrere at se på. Og alt andet lige, så nyder rejerne/sneglene og, tror jeg, fiskene det også...

Kalamazoo — 17. februar 2011, 10:45

Ok blev helt usikker *uhh* Hvordan ser teknikken så ud i dit akvarie med de små? Og har du andre fisk/rejer/snegle i? Jeg er syg efter info og lære mere 😛

Nanna

Kalamazoo — 17. februar 2011, 10:53

#16 Tror jeg faktisk du har ret i, det med bundlaget.

Har læst om rigtig mange hvis æg ikke blev til noget når de flyttede hulen inden udklækning, er det noget vrøvl så?

Da jeg opdagede der var æg i hulen vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre, lade dem blive med makropoderne eller flytte dem i yngelkasse eller hvad. Mange fortalte mig ynglen nok skulle klare den ved makropoderne, men jo længere tid der gik jo mere nervøs blev jeg for de ville blive ædt. Pludselig var æggene væk og jeg troede de var gået til. Men nej de var jo klækket, og mit 'modergen'gik helt over gevind og jeg satte i hast det gamle 45l op for at sikre ynglet ikke blev til mad, og i øvrigt blev fodret godt op uden at skulle kæmpe om maden med de glubske bavianer.

Du kan næsten høre det er absolut første gang jeg prøver det her, men som før beskrevet vil jeg virkelig gerne lære mere, og tager da dit råd til mig med at flytte dem når jeg opdager æggene.

Har du flere guldkorn? 😀

DJCarten — 17. februar 2011, 11:07

jamen jeg kørte med alm filter, invendig i mit 54L for yngel... Der har jeg så også yngel fra molly og guppy og platy.

Du kan se opsætning på min profil - hvad mine baljer indeholder.

Men jeg tager aldrig hannen med over når jeg flytter ungerne... Da mallefar passer godt på ungerne flytter jeg dem bare når jeg ka se ind i hulen, at de har fået farve og spjætter rundt.

Så nu har jeg 3 generationer gående af maller i mit 54L med de andre unger af de nævnte.

DJCarten — 17. februar 2011, 11:11

Nu kører jeg så bare med pumpen fra filteret... da jeg har mistet lidt unger til filteret.. de svømmer ind og dør 🙁
Så jeg har lige bestilt til at kører med luftdrevet filter som jeg henter i dag 🙂 det sikre ungerne ikke bliver dræbt i filteret... 🙂

Kalamazoo — 17. februar 2011, 11:14

Jeg har puttet en nylonstrømpe på så de ikke bliver suget ind i pumpen. Der var røget et par stykker ind, men fik dem ud igen, og strømpen på. Så nu er de sikret 🙂

Men hvad skal jeg nu vælge, rejer eller snegle?

DJCarten — 17. februar 2011, 11:16

altså jeg har ingen af dele i min tank med unger... Jeg har heller ik så mange planter eller noget i... Der er lidt græsplanter og så en troldegren + en krukke som mallerne ka gemme sig i.

Men har snegle i de 2 andre akvarier... og de har fjernet de uønsket snegle 🙂 og så er de gode til at fjerne alger fra ler hulerne 😀

kheller — 17. februar 2011, 11:34

Jeg har begge dele:P

Og så har jeg en del rejer og yngel fra både guppy og platy gående deri også. Der er nogle anubias og mos i også, men de sidder på nogle rødder, som jeg kan hive op, når jeg gør rent.. Og så er der en hel del vandpest, som også mallerne sidder i.

Jeg tager et billede lidt senere, så du kan se det...

Og så har jeg kun det ene kuld gående deri.. De tre sidste kuld går i vores selskabsakvarium. Og der vokser de også til... Og der er godt nok mange efterhånden. Hannen får ikke et øjebliks ro. Så snart ungerne er ved at forlade hulen maser hunnen sig ind igen og lægger æg. Hun har ikke engang tid at vente på at ungerne har forladt den...🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.