Indvendigt filter i Juwel contra udvendigt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 11. februar 2011, 17:33

Jeg er normalt meget til akvastabil og eheim produkter - særligt udvendigt filter (spandpumpe). Men overvejer at købe et juwel Rio 240, da det i målene passer til en massiv egetræsskænk, hvor jeg pt. har flere 54L stående, som jeg vil lukke ned og istedet sætte det nye op - til tandkarper.
Jeg har aldrig haft et juwel men altså som skrevet akvastabil. Men akvastabils mål passer ikke lige til formålet, da det skal være langt og smalt. Og mit spørgsmål er så -

hvad er jeres erfaring med juwel akvariet i det hele taget? Holdbarhed?

armaturet?

hvad synes I om det indvendige filter? Har læst, at flere har skåret det fra. Men hvis det nu kørere ok, kan det være fint for mig til tandkarper (gider ikke unger i en spandpumpe!! 😀 ) - hvad er jeres erfaring?

Hvilke varmelegme er i filtret - og er det ok?

Bruger #523409 — 11. februar 2011, 17:53

Filteret i mit Lido fungerede upåklageligt, men jeg pillede det ud for at få lidt ekstra plads. Hvis pladsen ikke betyder noget for dig, er der ikke noget galt i at lade det sidde.

Jeg var generelt glad for mit Juwel akvarium. Kvaliteten er i orden. Min største anke er at armaturet kun kører med Juwels egne rør.

Bruger #981127 — 11. februar 2011, 18:05

Jeg er glad for mit juwel, dog har jeg et par kommentare, et mere uddybende svar kan findes i denne tråd:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1223971
Orker ikke skrive hele smøren igen, hehe. 😀

c sørensen — 11. februar 2011, 18:47

fint - #2 pladsen betyder ikke så meget. Jeg skal ikke have indvendig baggrund i, og akvariet er til tandkarper, så det er ok, det er i. Men hvordan fungerer det med at få filtret op? Der må jo være en indvendig ramme, man hiver op. Men kommer der så ikke en del snask i vandet? - Og skal armaturet af for at få den ramme op?

Bruger #981127 — 11. februar 2011, 19:02

#4 Kan ikke svare dig på filteret, men kan sige, at du sjældent skal have amaturet af, juwel amature er indrettet så smart, at man bare kan åbne lågerne, og så kan man skubbe selve amaturet frem, eller tilbage, alt efter hvor i akvariet man skal ned. På denne måde har man altid lys i akvariet, også når man skal rode rundt, og det er sgu en lækker ting, hehe. 🙂

c sørensen — 11. februar 2011, 19:32

#5 det var da smart. Det kan godt mangle lidt på akvastabils armatur. Men så kan man vel også få filterindholdet op ved at rykke på armaturet og ikke tage det af. Jeg gider nemlig ikke skulle tage armaturet af, medmindre der skal skiftes rør.

Jeg har aldrig armaturet af i mit 200L (kører med spandpumpe), men skal gøres ved alle de små akvarier, da de kører med indvendige filtre, som ikke kan komme op uden at tage armaturet af. Det er besværligt og der drypper vand ned langs siderne osv. osv.

Men #4 du har ikke noget negativt omkring det generelt?

Bruger #981127 — 11. februar 2011, 19:49

#6, medmindre du kan svare på dine egne spørgsmål, så går jeg ud fra det er en anden du snakker til? 😛 Jeg har ihvertfald det, som jeg har skrevet i den anden tråd jeg linker til i #3. Vil dog kommentere, at grunden til det er et hænge varmelegeme man får med, er at det er meningen det skal hænge indvendigt i filteret.

Jeg ved ikke om du er klar over det, men et Juwel amatur er jo ikke hele toppen af akvariet, som f.eks akvastabil, på Juwel er det bare et løst amatur der ligger løst i toppen, og bruger siderne som skinner, så det kan glide frem og tilbage. Lågerne sættes bare på amaturet, og de kan nemt fjernes efter behov. Det er en hel del mere praktisk, end et tungt alu amatur, hehe. 🙂 Det eneste jeg vil kommentere på det er, at man som regel ikke får reflektore med når man køber akvariet.

Forresten, en let måde at undgå yngel i spandpumpen, eller ihvertfald minimere det, er at sætte et stykke filtersvamp på indtaget, i stedet for den si man normalvis bruger. 🙂

c sørensen — 11. februar 2011, 19:53

#7 jo jeg fik vidst lige roddet jer lidt sammen der................ *rødmer*

Men jeg er nu lidt lun på at prøve juwel. Særligt pga. målene. Så kan jeg jo altid sætte en spandpumpe til, hvis jeg ikke er tilfreds med filtret.

Jeg har faktisk tænkt på det med et stykke filtersvamp på, men er bange for, om det stopper for meget for indtaget? - stopper for hurtigt til. Men har overvejet det - også i forhold til der, hvor jeg har RCS. De er møj irriterende i pumpen *doh*

Bruger #981127 — 11. februar 2011, 20:02

#8 Jeg kender godt det med rejer i pumpen, fisker også et par 100 ud hver gang jeg renser pumpen, akvariet er altid helt rødt af rejer lige når pumpen har været renset, hehe.

Altså, Juwel får ihvertfald en anbefaling fra mig. Jeg regner også med at købe et mere ved næste lønningsdag, jeg har set mig lun på et par L 128 "Blue Ghost" maller, men jeg tvivler på de kan dele den sparsomme plads i akvariet, med mine ancistrus, hehe. 🙂

Jeg kørte selv med filtersvamp på en spandpumpe et par måneder, da jeg manglede en si dertil, jeg oplevede ikke problemer hverken med flow, eller dyr i pumpen.

Grekkos — 11. februar 2011, 22:30

Jeg har fornylig købt et Juwel Rio 180, og er rigtigt glad for det. Jeg fjernede dog det indvendige filter som det allerførste, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er ikke særligt imponeret over konstruktionen af filteret, og har også hørt at det er dyrt i længden med indkøb af filtermateriale.

Det var rimeligt hårdt arbejde at fjerne filteret, da det var sat fast med 9! klatter silikone, og der er stort set ikke noget plads at arbejde på, og jeg vil derfor kraftigt opfordre dig til at beslutte om du vil fjerne filteret inden du fylder akvariet, da jeg ikke ville kunne have fjernet det uden at tømme akvariet. Jeg brugte en bøjelig filleteringskniv til formålet.

c sørensen — 11. februar 2011, 22:39

#9 nej det kan godt være, det er en god ide med et særskilt hjem tl L128'erne. 😀
Så må jeg prøve med filtersvamp, hvis jeg sætter en spandpumpe på - eller hvis jeg sætter mine endlers ned i det nuværende 200L med spandpumpe.

Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal droppe RCS - og kun have mine amanoer, fordi jeg er træt af dem i pumpen. Men mine guppyer elsker, når jeg tømmer de helt små RCS unger ned efter filterrensning - så er det MADTID 😛 . De går i et 54L, jeg har kun amanoer i 200L og ingen RCS der - heldigvis.

#10 Jeg vil finde et sted at studere juwel, inden jeg køber. Og så vil jeg studere filtret kraftigt, om det er det, der skal bruges eller ej. Og om filtermaterialet evt. kan byttes ud med noget bedre materiale og mere holdbart. Jeg ved ikke, om det er bygget, så det kan indeholde biokugler/rør? Jeg så et Aquatlantis akvarie med dobbeltkamer indvendigt biofilter. Det så nu meget godt ud. Men jeg har ikke fornemmelsen af, at det er sådan, juwels er opbygget. Men istedet kun med filtersvampe?

Grekkos — 11. februar 2011, 23:27

Så vidt jeg kan se så er det umiddelbart kun muligt at anvende filtersvampe i juwels egne filtre.

Bruger #981127 — 11. februar 2011, 23:40

#12 Der kan fåes kurve med biologisk materiale.. Ihvertfald ifølge en folder, som fulgte med til de Juwel reflektore jeg købte for nylig, hehe. 🙂

c sørensen — 12. februar 2011, 17:47

Jeg skal ind og kigge på et juwel i næste uge - filter og armatur, inden jeg køber. Så vil jeg lige undersøge muligheden for biologisk filter.

c sørensen — 16. februar 2011, 10:05

Ja så er beslutningen taget - det blev ikke et juwel men istedet et akvastabil panorama 290L. Og så bliver det med indvendigt hmf filter med eheim powerhead. Glasset i akvastabils er lidt tykkere end juwels, og lågene i armaturet ikke helt så bløde som juwels men kan rulles frem og tilbage som juwels og sættes yderligere 2 rør i, hvis det ønskes. Er med 2 T5 rør og der bliver sat indvendig baggrund i.
Det eneste problem er, at bordet hørte med i tilbuddet (det hele er nyt) - og jeg skal ikke bruge bord. Men det må kunne sælges, når det står som sprit nyt.

Jeg er spændt på at få det hjem. Det skal være sydamerikansk med
scalarer
kejsertetra
alm. neon
apistogramma hongsloi og muligvis en art mere
endlers
maller står lidt på, hvilket bundlag, der kommer i. Vi er ikke helt enige her i huset.
Og så min ancistrushan. Hunnen er i mit nuværende 200L og bliver der.
Alle fisk er her i forvejen og skal flyttes fra 200L og suppleres lidt op med et par scalarer mere + flere neon.

Vallen — 16. februar 2011, 12:23

jeg har selv købt et 180 L visin om må sige jeg er ovenud tilfreds med det og kan særlig godt lide at filtret er indvendig og det ser faktisk ret neutral ud hvis man sætter lidt planter op af den den enste ulempe er dog indsugning til pumpen det er for stort så småfisk og rejer kan svømme ind men det kan let løses ved du sætter en lille plade trådnet op som faktisk kan stå i spænd ned i selve filtret uden nogen som helst modifikationer

c sørensen — 16. februar 2011, 15:11

#16 Er det et juwel, du har købt? Jeg ved ikke, om du har læst #15, hvor jeg skriver, jeg har købt et akvastabil - og filtret er ikke en pumpe, men et hmf filter med powerhead.
Det er rigtigt, hvis indsugningen er for stor, så kan det dækkes til - en filtersvamp kan også bruges.

Men jeg har nok konkluderet, at mine RCS IKKE kommer med i det nye - og heller ikke i det 200L, jeg har. Der kan komme lidt i 15L, og resten ryger ganske enkelt til enten forhandler eller andet salg. Jeg er nemlig træt af at have dem alle vegne!! Og jeg gider ikke suge dem op med slam fra filtret. Jeg er mere til amanoer.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.